
Nationalbankens udbudsproces
Se case
Hvordan bygger man et nyt børnehus af en gammel skole? Og hvordan projekterer man et byggeri, hvor man ikke kan være sikker på, hvilke byggematerialer, man har til rådighed. Hvad kræver det af parterne at få det til at fungere? Det har man erfaringer med i Gladsaxe Kommune, hvor Børnehuset ”Svanen” bliver verdens første cirkulære børnehus, da det skal bygges af genanvendte byggematerialer fra en nedlagt skole.
Som led i at gøre FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling til en del af Gladsaxe Kommunes egen udvikling, er det i den storkøbenhavnske kommune blevet besluttet politisk, at alle nyopførte børnehuse skal Svanemærkes. Børnehuset Svanen er det femte børnehus, der nu er blevet Svanemærket. Til forskel fra de to andre byggerier, er Svanen imidlertid blevet certificeret med en høj andel af recirkulerede materialer. Materialerne er hentet fra den gamle Gladsaxe Skole på Tobaksvejen.
Oprindeligt var tanken, at byggematerialerne fra skolen skulle anvendes til et undervisningshus ved kommunens genbrugsplads. Projektet stødte imidlertid ind i nogle vanskeligheder pga. fundet af en gravhøj ved byggeområdet. Så da man gik i gang med en ny strategi for kommunens daginstitutioner, begyndte man at kigge på, om materialerne fra Gladsaxe Skole kunne bruges til at bygge et nyt børnehus.
”Tobaksvejen var blevet udpeget som et af de arealer, hvor der skulle bygges en ny daginstitution, så det var oplagt at genanvende materialerne fra skolen, som skulle nedrives, til det nye børnehus, som skulle bygges på samme grund”, fortæller Helen Glindvad Kristensen.
En grundig ressourcekortlægning var første skridt for at kunne vurdere, hvad og hvor meget materiale der potentielt kunne genbruges fra Gl. Gladsaxe Skole. Da NIRAS allerede havde miljøkortlagt og -screenet den eksisterende skole, blev de inddraget som rådgiver på projektet, og man identificerede Lendager Arkitekter, som en interessant partner, da de havde erfaring med at bygge cirkulært og havde arbejdet med genanvendelse af byggematerialer.
”Det er jo en omvendt måde at tænke en bygning på. Hvad er det for materialer, der kan høstes, og som vi tror på kan genanvendes? Og hvordan kan de så passe ind i en ny bygning”? udtalerr Helen Glinvad Kristensen, arkitekt, Gladsaxe Kommune.
Vurderingen var, at der generelt var et lavt PCB-indhold i materialerne og mulighed for at genbruge betydelige mængder materialer.
I udbudsmaterialet var det afgørende at beskrive, hvilken vision kommunen som bygherre gik efter. Det blev omsat til meget konkrete billeder og beskrivelser af f.eks. hvor meget en sten må gå i stykker før den må kasseres.
Beskrivelse af hvilke mursten, der kan genavendes.
Projektet har kørt i to sideløbende spor: Et for nedrivningen og et for det kommende børnehus. Ingen af dem kan lykkes hver for sig – det kræver tæt kommunikation og tilpasning på tværs.
”Timingen i projektet er både vigtig og svær. Udviklingen af det nye projekt, skal helst ske sideløbende med udbudsprojektet for nedrivning, så man både kan stille de rigtige krav til nedrivningen og afklare, hvilke materialer det er muligt at genanvende. Som bygherre skal man sørge for, at der er en løbende dialog mellem de to parallelle projekter og alle de involverede parter. Og det betyder, at man har en proces, som er lidt mere tidskrævende end sædvanligt”, fortæller Helen Glindvad Kristensen.
Ifølge Helen Glindvad Kristensen har den specielle tosporede byggeproces krævet en særlig indstilling fra alle projektets parter. Det er afgørende for projektets succes, at man kan arbejde bredt på tværs af faggrupper, og at alle involverede parter er indstillet på at være fleksible ift. løbende at ændre arbejdsgange og have en eksplorativ tilgang til projektet.
Rasmus Krag, KMA og bæredygtighedschef, Tscherning, Morten Dallov Ibsen, projektleder, NIRAS og Helen Glindvad Kristensen, arkitekt, Gladsaxe Kommune. Foto: Jonathan Grevsen.
Et af tildelingskriterierne i nedrivningsudbuddet var derfor, at man skulle kunne tilrette sin proces og arbejdsbeskrivelserne løbende i nedrivningsprojektet.
”Man skal være indstillet på løbende at tilpasse, fordi vi undervejs vil støde ind i materialer, som vi oprindeligt havde tænkt, at vi godt kunne høste, men hvor det viser sig ikke at give mening. Omvendt har nedriverne også skullet være opmærksomme på, at hvis vi støder på noget, som ikke er med i materialescreeningen, men som faktisk har værdi, så høster vi det i stedet”, fortæller Helen Glindvad Kristensen.
Det har været afgørende, at projektets parter hele tiden har det mindset, at man ikke bare skal nedrive – man skal nedtage. Hvis man opdager noget, som har værdi, så gør man opmærksom på det til næste byggemøde, så man kan forholde sig til, om det er noget, der kan bruges.
For entreprenøren Tscherning har udfordringen været, at man normalt kan nedrive meget med maskine og relativt lidt med håndarbejde. Når tingene skal tages ned og bevare deres oprindelige kvalitet, dimensioner og styrker, så er det afgørende, at det tages ned i hånden. Det gør det også vanskeligt at prissætte opgaven.
”Specielt facadepladerne overraskede os – de var ret svære at håndtere, både pga. længde og nogle af de skruer, der var brugt til at montere dem med. De var blevet møre. Når man piller i det, så finder man ud af, at kvaliteten er lidt for dårlig. Så har vi selvfølgelig dialog med bygherre om det”, fortæller Rasmus Krag, bæredygtighedschef i Tscherning.
Behovet for en omhyggelig nedrivningsproces forudsætter, at mandskabet, som er på opgaven, får en god forståelse for, hvorfor nedrivningen rent faktisk foretages. Det spiller ind på, hvem der bliver sat på opgaven, forklarer Helen Glinvad Kristensen.
”Hvis nu der var skiftet personer undervejs, så havde man jo ikke historikken for, hvorfor man nu skal hive de materialer ud. Hvorfor gør vi det her? Så det er vigtigt at dem, der er på, ved hvad det, der bliver nedtaget, skal bruges til senere”, udtaler hun.
For nedriveren, har det også betydet, at man har gjort sig nogle overvejelser ift. udvælgelsen af medarbejdere til opgaven.
”Vi har været mere omhyggelige med at udvælge, hvem der skulle være på projektet. Vi har nogle gutter, der er rigtigt gode til at rive ned og ånder og lever for det. Det er måske ikke lige dem, der skal være på sådan et projekt. Det skal nogle, der har nogle lidt mere håndværksagtige skills og også kan se værdien i det”, fortæller Rasmus Krag, bæredygtighedschef i Tscherning.
Bygge- og materialeplads ligger lige ved siden af hinanden på Tobaksvejen. Foto: Jonathan Grevsen.
.
Det var afgørende for at skabe koblingen mellem nedrivning og nybyggeri, at der på en nærtliggende fodboldbane kunne etableres en materialeplads, hvor de byggematerialer, som skulle recirkuleres i det nye byggeri, blev opbevaret.
”Det har været en forudsætning for projektet lykkedes så godt, at bygherren havde ejerskabet over materialerne, og at de kunne opbevares på pladsen. Ellers skulle man have fragtet materialet et andet sted hen og håndteret det der”, udtaler Rasmus Krag.
Ifølge Helen Glindvad Kristensen er projektet vigtigt for Gladsaxe Kommunes strategiske målsætning om at udleve FN’s verdensmål og imødekomme de CO2-besparelser og grønne tiltag kommunen har som målsætning i strategi for grøn omstilling. Det giver kommunen vigtige erfaringer, der skal gøre det muligt for dem at bygge mere cirkulært i fremtiden. Som bygherre med en stor portefølje af nye og gamle bygninger er det naturligt for kommunen at fokusere på at spare ressourcer gennem cirkulært byggeri. På samme vis er det Helens oplevelse, at projektdeltagernes incitament for at gå ind i projektet i høj grad er at få erfaring og ruste sig til en fremtid, hvor det cirkulære spiller en større rolle i alle opgaver.
”Jeg tror, at vi, når vi fremover kigger på vores bygninger, vil tænke mere over, hvordan de skal omdannes – skal de ombygges, renoveres eller nedrives? Og så er vi er blevet mere opmærksomme på at købe og indbygge materialer af en god kvalitet. Vi skal ikke bygge billigst muligt, vi skal bygge bedst muligt med en holdbar kvalitet. Det er det mest bæredygtige”, udtaler Helen Glindvad Kristensen.
Teglsten på materialepladsen ved Svanen. Foto: Jonathan Grevsen.
Dog nævner Helen Glinvad Kristensen eksempler på lovgivningsmæssige barrierer for det cirkulære byggeri. For eksempel kan der være udfordringer, hvis man vil genbruge en håndvask.
”Vi skal forholde os til, om den indeholder tungmetaller i glasuren og dermed skal betragtes som miljøfarligt affald. Men, hvis vi køber en ny håndvask, er der ingen, der spørger, om der er tungmetaller i glasuren. Det giver ikke så meget mening. Så indimellem oplever jeg, at både lovgivningen og certificeringen indeholder nogle uhensigtsmæssigheder. Et materiales rejse til affald og tilbage til materiale går gennem en række forskellige lovgivninger, der ikke nødvendigvis er sammentænkte i forhold til den cirkulære byggeproces.”
Og det er et udtryk for, at der generelt mangler en kobling mellem nedrivning og nye byggerier og mellem cirkulær nedrivning og lovgivning, mener Helen Glindvad Kristensen.
”Hvis vi skal videre med det her, så bliver vi nødt til at have en kobling mellem vores nedrivningsverden og vores byggeverden. Det er et problem, hvis der ikke er en fælles forståelse. Der er stadigvæk en tendens til, at man siger, at ”det er lidt mere besværligt”, ”at det kræver mere arbejde”, når vi taler nedrivning på den her måde. Men det gælder også ift. lovgivning, hvor tingene ikke er særligt godt koblet. Det her projekt viser, at hvis vi kan få de tunge fraktioner til at blive genanvendelsesfraktioner, så er vi nået et stort stykke vej”, slutter Helen Glinvad Kristensen.
Dilemmaer og beslutninger i den cirkulære nedrivningsproces (pdf)
Tjekliste til Dilemmaer og beslutninger i den cirkulære nedrivningsproces (pdf)
Samarbejder i nedrivningsprocesser (pdf)
Tjekliste til Samarbejder i nedrivningsprojekter (pdf)
Miljøkortlægning og nedrivning (pdf)
Udbud af nedrivningsopgaver (pdf)
Baseret på bygherrens erfaringer fra Stablen i Horsens – se casen her
Gode råd til genbrug og genanvendelse af byggematerialer (pdf)