
Udbud og tilbudsgivning er en krævende og omkostningstung proces, men det er også det afgørende tidspunkt, hvor priser og ydelser fastlægges, og hvor samarbejdsparter finder hinanden. Derfor er det vigtigt at have en god og værdiskabende udbudsproces og dialog er et redskab til netop dette.
Det er ikke nemt at lave et udbud, der klart og entydigt beskriver bygherrens behov og ønsker, og udbuddet opfattes derfor ikke altid af tilbudsgiverne på den måde, som bygherren mente. Derfor er det i både bygherre og tilbudsgiveres interesse at have mulighed for at forventningsafstemme undervejs.
Der er mange muligheder for dialog i udbudsprocessen og vejledningen gennemgår mulighederne for dialog før og under udbud samt efter tilbudsgivning. Vejledningens anbefalinger er rettet mod offentlige bygherrers udbud, men vil kunne give inspiration til både offentlige og private bygherrer.

Vejledningen er udarbejdet med støtte fra Realdania og suppleres af Værdibyg-vejledningen om Udbud med forhandling.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i januar 2018 udgivet vejledningen Dialog før og under udbudsprocessen, som behandler samme emne. KFST’s vejledning beskriver særligt de generelle regler og muligheder og kan være et fint supplement til Værdibygs vejledning, der konkret arbejder med anbefalinger til brug i byggeriet.
Download
Dialog i udbudsprocessen (pdf)
Bilag 1 – Eksempel på dagsorden til individuelt dialogmøde (pdf)
Bilag 2 – Eksempel på invitation til orienteringsmøde om kommende udbud (pdf)
Bilag 3 – Formulering om modtagelse af spørgsmål til udbudsmateriale (pdf)
Bilag 4 – Formulering ifm. udsendelse af udkast til udbudsmateriale i høring (pdf)
Vejledninger



























Om Værdibyg
Værdibyg fokuserer på at fastholde værdierne i byggeriet igennem hele byggeprojektet – lige fra byggeprogrammet til driften af det færdige byggeri.
Vi udvikler fælles løsninger på fælles problemer til gavn for hele byggeriets værdikæde. Vi finder og formidler branchens bedste erfaringer til effektive byggeprocesser, samarbejde og værdiskabelse.
Kontakt
Værdibyg
Bryghuspladsen 8
1473 København K
Tlf.: 3347 6671
info@vaerdibyg.dk