Cirkulært byggeri stiller særlige krav til processen

Hvordan bygger man et nyt børnehus af en gammel skole? Og hvordan projekterer man et byggeri, hvor man ikke kan være sikker på, hvilke byggematerialer, man har til rådighed. Hvad kræver det af parterne at få det til at fungere? Det er man ved at finde ud af i Gladsaxe Kommune, hvor man er i gang med at rive den gamle skole på Tobaksvejen ned og opføre et nyt børnehus på grunden. Børnehuset ”Svanen” bliver det femte svanemærkede børnehus i kommunen, men det bliver også verdens første cirkulære børnehus, da det skal bygges af genanvendte byggematerialer fra skolen.

Ifølge Helen Glindvad Kristensen, arkitekt og projektleder fra Ejendomscenteret i Gladsaxe Kommune, har vejen frem mod, at ”Svanen” blev verdens første cirkulære børnehus været alt andet end lige.

Undervisningshuset blev til et børnehus

Oprindeligt var tanken, at byggematerialerne fra skolen skulle anvendes til et undervisningshus ved kommunens genbrugsplads. Projektet stødte imidlertid ind i nogle vanskeligheder pga. fundet af en gravhøj ved byggeområdet.

”Da vi så gik i gang med en ny strategi for kommunens daginstitutioner, begyndte vi at kigge på, om vi kunne bruge materialerne fra Gladsaxe Skole til at bygge et nyt børnehus. Tobaksvejen var blevet udpeget som et af de arealer, hvor der skulle bygges en ny daginstitution, så det var oplagt at genanvende materialerne fra skolen, som skulle nedrives, til det nye børnehus, som skulle bygges på samme grund”, fortæller Helen Glindvad Kristensen.

Da NIRAS allerede havde miljøkortlagt og -screenet den eksisterende skole, blev de inddraget som rådgiver på projektet, og man identificerede Lendager Arkitekter, som en interessant partner, da de havde erfaring med at bygge cirkulært og havde arbejdet med genanvendelse af byggematerialer.

Først undersøgte man, om den eksisterende bygningsmasse kunne omdannes til en ny institution, men det gav for mange udfordringer. Børnehuset skulle have plads til børn med særlige behov, herunder fysiske udfordringer, men den gamle hovedbygning havde et forskudt stueplan, så der var ikke direkte adgang fra terræn. Da det ikke gav mening at genbruge de eksisterende konstruktioner, måtte man i stedet genbruge materialerne i et nyt byggeri.

Udfordringer ved genanvendelse

Helen Glindvad Kristensen fortæller, at det har vist sig svært at lave fyldestgørende beregninger af, hvad man sparer af ressourcer og klimaaftryk ved at bygge cirkulært, fordi der er så mange afledte effekter ud i så mange led, at det bliver svært at afgøre, hvor man skal stoppe med at måle. Men man har i projektet høstet erfaringer med fordele og ulemper ved at skulle genanvende byggematerialer:

”Det har været forholdsvis nemt at genanvende murstenene. Vi sparer jo ressourcer og minimerer CO2-udledning ved, at stenene bliver på pladsen og bliver genanvendt. Det er et simpelt materiale, som vi ved, hvor kommer fra. Vi kan tage prøver på dem og kvalificere dem til at være et nyt materiale”, siger Helen Glindvad Kristensen.

På den anden side har der været materialer, hvor både lovgivning og certificering/mærkning har virket uhensigtsmæssigt eller ulogisk.

”For eksempel kan der være udfordringer, hvis vi vil genbruge en håndvask. Vi skal forholde os til, om den indeholder tungmetaller i glasuren og dermed skal betragtes som miljøfarligt affald. Men, hvis vi køber en ny håndvask, er der ingen, der spørger, om der er tungmetaller i glasuren. Det giver ikke så meget mening. Så indimellem oplever jeg, at både lovgivningen og certificeringen indeholder nogle uhensigtsmæssigheder. Et materiales rejse til affald og tilbage til materiale går gennem en række forskellige lovgivninger, der ikke nødvendigvis er sammentænkte i forhold til den cirkulære byggeproces.”

En eksplorativ tilgang

Projektet har kørt som to sideløbende projekter: Et for nedrivningen og et for det kommende børnehus. Men ingen af dem kan lykkes hver for sig – det kan de kun gennem tæt kommunikation og tilpasning på tværs.

”Timingen i projektet er både vigtig og svær. Udviklingen af det nye projekt, skal helst ske sideløbende med udbudsprojektet for nedrivning, så man både kan stille de rigtige krav til nedrivningen og afklare, hvilke materialer det er muligt at genanvende. Som bygherre skal man sørge for, at der er en løbende dialog mellem de to parallelle projekter og alle de involverede parter. Og det betyder, at man har en proces, som er lidt mere tidskrævende end sædvanligt”.

Helen Glindvad Kristensen fortæller, at den specielle ”tosporede” byggeproces, har krævet en særlig indstilling fra alle projektets parter.

”Det er utrolig vigtigt, at man kan arbejde bredt på tværs af faggrupper, for ellers kan det her ikke lade sig gøre. Desuden er det vigtigt, at de forskellige parter er indstillet på at være fleksible ift. løbende at ændre arbejdsgange og have en eksplorativ tilgang til projektet”, fortæller Helen Glindvad Kristensen.

Ændret mindset

Et af tildelingskriterierne i nedrivningsudbuddet var, at man skulle kunne tilrette sin proces og arbejdsbeskrivelserne løbende i nedrivningsprojektet.

”Man skal være indstillet på løbende at tilpasse, fordi vi undervejs vil støde ind i materialer, som vi oprindeligt havde tænkt, at vi godt kunne høste, men hvor det viser sig ikke at give mening. Og på den anden side har nedriverne også skullet være opmærksomme på, at hvis vi støder på noget, som ikke er med i materialescreeningen, men som faktisk har værdi, så høster vi det i stedet”, fortæller Helen Glindvad Kristensen.

Det er derfor afgørende, at projektets parter hele tiden har det mindset, at man ikke bare skal nedrive, man skal nedtage. Hvis man opdager noget, som har værdi, så gør man opmærksom på det til næste byggemøde, så man kan forholde sig til, om det er noget, der kan bruges.

Perspektiver

Ifølge Helen Glindvad Kristensen er projektet vigtigt for Gladsaxe Kommunes strategiske målsætning om at udleve FN’s verdensmål og imødekomme de CO2-besparelser og grønne tiltag kommunen har som målsætning i strategi for grøn omstilling. Det giver kommunen vigtige erfaringer, der skal gøre det muligt for dem at bygge mere cirkulært i fremtiden. Som bygherre med en stor portefølje af nye og gamle bygninger er det naturligt for kommunen at fokusere på at spare ressourcer gennem cirkulært byggeri. På samme vis er det Helens oplevelse, at projektdeltagernes incitament for at gå ind i projektet i høj grad er at få erfaring og ruste sig til en fremtid, hvor det cirkulære spiller en større rolle i alle opgaver.

”Jeg tror, at vi, når vi fremover kigger på vores bygninger, vil tænke mere over, hvordan de skal omdannes – skal de ombygges, renoveres eller nedrives? Og så er vi er blevet mere opmærksomme på at købe og indbygge materialer af en god kvalitet. Vi skal ikke bygge billigst muligt, vi skal bygge bedst muligt med en holdbar kvalitet. Det er det mest bæredygtige”, slutter Helen Glindvad Kristensen.

Flere nyheder

Se eller gense forskermøde om innovationsprocesser inden for byggeriet

/
Den 28. april afholdt vi det fjerde møde i vores ...

Ny publikation om den bæredygtige byggeproces

/
Hvis vi skal nå de nationale 2030-mål om en 70 %...

Skiftedag i Værdibygs styregruppe: Tak til Michael og velkommen til Louise

/
DI Dansk Byggeri skifter repræsentant i Værdibygs styregruppe. ...

Samarbejdspartnere