Nationalbankens udbudsproces
Nationalbankens ikoniske bygning skal renoveres. Det kræver et godt samarbejde og tillid – som kan opnås gennem persontypetests.
Hvordan bygges et multifunktionelt hus, som hjerte i den videre udvikling af byen? Og hvordan laves en bæredygtig skyskraber i træ og krydsfiner? Det er nogen af de ting som Skellefteå Kommune har udfordret – og er kommet i mål med.
Skellefteås nye fyrtårn går under navnet ’Sara’ og er et multifunktionelt træhus i 20 etager, færdigbygget i 2021. Husets konstruktion og al beklædning er i træ fra de lokale skove. Sara er et af frontløberbyggerierne, når det gælder ”plyscrapers”, dvs. højhuse i træ og krydsfiner.
Sara Kulturhus er en del af Værdibygs case-samling Fyrtårne – indblik i den bæredygtige byggeproces, som præsenterer otte danske og nordiske byggeprojekter, der har været gennem en byggeproces, som har resulteret i et vellykket byggeri med en høj grad af bæredygtighed. Da disse blev lanceret fortalte Vegard Brå, projektchef for projektudvikling hos totalentreprenøren HENT A/S, om byggeprocessen til Sara Kulturhus. Du kan se Vegard Brå fortælle om byggeriet her:
Ideen til kulturhuset har sit udspring i Skellefteå Kommunes strategiske indsats for at blive en mere attraktiv by og kommune. I dag er der ca. 71.000 indbyggere, og målet for 2030 er at nå et indbyggertal på 100.000. Kultur, oplevelser og besøg spiller en central rolle for at drive udviklingen fremad, og det blev besluttet politisk, at et markant byggeri skulle være en del af strategien.
Den politiske beslutning blev taget i 2015. Indtil 2018 var der en omfattende borgerinddragelsesproces, hvor ideerne til kulturhuset blev formet. Projektet er derfor velforankret i kommunens mere langsigtede strategi. For husets arkitekter har netop dét været afgørende for en positiv proces – ikke mindst fordi der har været et gennemarbejdet program, som processen har kunnet tage afsæt i, foruden en meget engageret bygherre.
”Når man arbejder sådan et sted og på sådan et projekt, så føler man, at man arbejder sammen med alle indbyggerne. For huset er hjertet i den videre udvikling af byen,” udtaler Robert Schmitz fra White Arkitekter, som har været ansvarlig arkitekt på projektet.
Foto: Jonas Westlin Martinsons
Skellefteå Kommune har siden 2014 fulgt en træbyggestrategi for at nedbringe CO2-udslippet og ca. 50 byggerier er siden bygget i træ. Målsætningen er at øge andelen af træbyggeri, både som synligt byggemateriale og som bærende materiale i bygningskonstruktioner.
Træbyggestrategien er en central indsats, der også kobles til andre indsatser for bæredygtig udvikling, bl.a. kommunens energiplan og sundhedsstrategi. Det vindende forslag fra White Arkitekter er inspireret af Skellefteås lange tradition for at bygge i træ. Udbudsreglerne gjorde det ikke muligt at stille som krav, at kulturhuset skulle bygges i træ, men netop pga. træbyggestrategien var det helt oplagt at foreslå træ som byggemateriale.
Sara består af to forskellige konstruktionssystemer for hhv. kulturhuset og hotellet, som er udviklet af White Arkitekter i samarbejde med bygningsingeniøren Florian Kosche. Den laveste del af bygningen består af en præfabrikeret trækrop med korslimet træ og limtræ. Rammer i træ og stål muliggør en åben planløsning, der kan huse et vidt spænd af aktiviteter og funktioner. Fleksible og foldbare vægge skaber mange muligheder, alt efter hvilke aktiviteter der skal være i huset. I den indledende designfase var udfordringerne bl.a. at forstå spændvidde og statik. Desuden har der været mange krav til logistik.
Det har kaldt på et tættere samarbejde end normalt, fortæller Robert Schmitz:
”Vi var mere involveret i konstruktionen, fordi det var træ. For os som arkitekter betød det, at vores samarbejde med konstruktører og ingeniører kom til at fylde mere end tidligere. Men ellers mødte vi ikke udfordringer, der var meget anderledes end andet byggeri.”
Ved at bruge lokalt træ blev transporten af byggematerialer reduceret med ca. 80 pct., og vægten af det træ, der skulle transporteres, er vurderet til at være fem gange mindre end beton.
Foto: Jonas Westlin Martinsons
I byggeprogrammet blev huset indledningsvist tænkt i 16 etager. Under projekteringen ændrede byggeriet sig til 19 etager, og så endte det på 20 etager, da en hotelkæde på et relativt sent tidspunkt besluttede sig for at investere i projektet. På den måde skete der sent i processen forandringer i selve tanken om, hvordan huset skulle drives. Det betød, at der måtte omprojekteres, forklarer projektchef Vegard Brå fra totalentreprenøren HENT: ”Når man har et byggeri i stål og beton, så kan man bedre håndtere den type ændringer, men når det er i et træbyggeri, så skal der projekteres om igen, fordi man bl.a. ikke ved, hvor meget træet kan bære. Det gælder om at have mindst muligt re-work, når man arbejder i træ.”
Det har været vigtigt og nødvendigt for alle parter – ikke mindst for bygherren – at få skabt et stærkt, kompetent og engageret team til at gennemføre projektet.
”Det har været afgørende, at kommunen som bygherre har været meget tæt på byggeprocessen. Kommunen havde tre projektledere, der var meget involverede og fulgte projektet meget tæt. Der opstod en meget stærk ’We-følelse’,” forklarer Vegard Brå.
En særligt givende indsats var at få etableret et projektkontor: ”Inden vi kom ind, rejste kommunen ned til Stockholm for at holde projekterings – møder hos White. Men da vi kom ind, vurderede vi, at det gav rigtig god mening at få sat et projektkontor op i Skellefteå. Vi skulle bygge et ret stort team, hvoraf mange var lokale – ikke mindst leverandører og lokale kon – sulenter fra WSP. Og da vi så på den totale pakke, virkede det som det helt rigtige at have et kontor her. Vi satte det faktisk som et krav at få et lokalt projektkontor op. Det var lidt en kamp, men det gjorde, at vi fik et rigtig godt forhold til kommunen og de andre lokale samarbejdspartnere,” fortæller Vegard Brå.
Foto: Åke Eson Lindman
Ifølge Robert Schmitz fra White Arkitekter, har projektet bevist, at det kan lade sig gøre at bygge store, komplekse huse i træ.
”Vi har lært at arbejde med materialet. Vi har arbejdet ud fra træets egenskaber, men egentlig med ret traditionelle appliceringer og skabt løsninger, som også kan bruges på mange andre typer projekter,” fortæller Robert Schmitz.
Også i forhold til at arbejde innovativt med træbyggeri inden for de givne rammer og kunne håndtere de udfordringer, der opstår undervejs, har der været vigtig læring i projektet. ”Det at turde og udfordre det satte – det er det, som driver os fremad. Det er et innovativt byggeri, men man skal heller ikke løfte alt til topniveau. Derfor er det også vigtigt at have en gruppe, som kan realitetsorientere sig og sammen vurdere, hvad vi egentlig kan klare inden for de rammer, som vi har – ikke mindst når det gælder innovation. Det at bygge sådan et hus har mange udfordringer. Vejr, vind og især fugthåndtering er udfordrende. Der er ikke en håndbog, der giver alle svarene. Det er ret vigtigt at få det gennemtænkt. Det er både os som udførende og montørerne, der sammen skal finde en god løsning, for man kan ikke arbejde med træ i al slags vejr,” fortæller projektchef Vegard Brå.
For at få det til at lykkes, er det ifølge Vegard Brå essentielt at få sammensat et team med forskellige erfaringer, snarere end et team med mange erfaringer:
”Da vi startede, så var der ikke nogen, der havde bygget stort i træ, helt i træ og højt i træ. Det er vigtigt at få bredden i kompetencer,” fortæller projektchefen.
Og så kræver det også medarbejdere med en særlig indstilling at få et så innovativt byggeri til at lykkes: ”Man kan ikke bare tage ”konservative” med i projektet, men netop dem, som er klar til at udfordre eksisterende byggemetoder og tankesæt. At få det til at gå op i en højere enhed, gør selvfølgelig at projektledelsen fungerer godt,” afslutter Vegard Brå.
Fyrtårne – indblik i den bæredygtige byggeproces
Vil du holde dig opdateret om den bæredygtige byggeproces og andre nyheder fra Værdibyg? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev, som udkommer hver anden uge.