Stablen i Horsens – erfaringer med cirkulært byggeri

Denne case giver et konkret indblik i bygherren Horsens Kommunes praktiske erfaringer med at bygge med genbrugte og genanvendte materialer.

Casen supplerer Værdibygs vejledninger om cirkulær nedrivning og giver gode og håndgribelige råd til praktikere, der arbejder – eller ønsker at arbejde – med cirkulært byggeri i praksis.

I Horsens er der er store ambitioner om at give affald nyt liv. Derfor indeholdt den nyeste affaldsplan i Horsens Kommune ikke mindre end 37 forskellige initiativer for, hvordan affald kan håndteres, sorteres og genanvendes. Der handlede bl.a. om at oprette et genbrugsbyggemarked og at formidle mere til borgerne. Til de formål skulle der bygges et særligt hus, der i sig selv demonstrerede potentialerne ved at genbruge og genanvende affald.

Affald & Genbrug og Ejendomscentret i Horsens Kommune indgik et samarbejde om at bygge dette særlige genbrugshus. Og fordi målsætningen i affaldsplanen var 65 pct. genanvendelse af husholdningsaffald, så blev målet for huset også 65 pct. genbrugte eller genanvendte materialer. Et mål, der viste sig at være både ekstremt ambitiøst og særdeles besværligt at opnå.

Hvad betyder ”genbrug”?

Med en klar målsætning for graden af genbrug på plads, var opgaven for bygherreteamet at få konkretiseret målsætningen, så projektet kunne udbydes. Her var mange faktorer på spil, som alle skulle overvejes og prioriteres. For hvad betyder ”genbrug og genanvendelse” egentlig? Projektleder og affaldsplanlægger Anne Dorthe Christensen uddyber: ”Handler det om at spare CO2 eller ressourcer? Hvis man helst vil spare CO2, så er der nogle materialer, som det ikke giver mening at genbruge. På den anden side, hvis man kun går efter CO2, så sparer man ikke nødvendigvis på ressourcerne. Det er også et spørgsmål om f.eks., hvorvidt man vil tage til udlandet for at hente genbrugsmaterialer, eller om der også er et fokus på at stimulere det lokale marked?”

Bygherreteamet måtte sande, at sådanne spørgsmål er svære at svare på. Derfor blev processen for design og udførelse af huset tilrettelagt, så der var plads til at blive klogere undervejs. Både rådgiver- og entrepriseudbud havde en indledende prækvalifikationsproces, hvor en række bydende havde mulighed for at gå i dialog med bygherren og få nærmere indsigt i, hvad opgaven reelt gik ud på, inden det endelige tilbud blev udarbejdet.

Fordelen ved prækvalifikation

En ressourceplan og en funktionsbeskrivelse af, hvad der skulle være i huset, lå bl.a. til grund for prækvalifikationen af rådgiverteamet, hvor især erfaring med at arbejde med genbrug blev vægtet højt. Herefter fik de udvalgte teams mulighed for at gå i dialog med bygherren og besigtige de genbrugsmaterialer, kommunen allerede havde fået adgang til, og som man ønskede skulle indgå i det endelige hus. I sidste ende blev det COWI, Arkitema og Upcycling Forum, der vandt rådgivningen.

For nylig er entreprisen budt ud som prækvalifikation. Her vil der også blive lagt vægt på erfaring med at bygge med genbrugsmaterialer. Igen får de udvalgte entreprenører mulighed for at besigtige de konkrete genbrugsmaterialer, som skal anvendes til opførelsen af huset, og vurdere deres tilstand, mængde osv. På den måde har de et stærkere grundlag for at give et mere præcist bud på pris og tidsplan.

En eksplorativ – og besværlig – proces

Processen med at udvælge materialer og designe huset ud fra dét, der nu engang var muligt at få, var for rådgiverteamet en anderledes og langt mere eksplorativ proces, end de var vant til. ”De synes nok, at processen har været mere besværlig end normalt”, fortæller Anne Dorthe Christensen, ”men vi har oplevet det som meget positivt”. ”Især har det været positivt, at det var et helt team, der var engageret i designprocessen og som også var dedikeret til at finde potentielle materialer,” supplerer projektleder, Elena Sophia Kaarup-Christensen.

_{Rendering: Arkitema}

Huset, der nu går under navnet ”Stablen”, endte med et design bestående af tre bokse af hver sit genbrugsmateriale og med fleksible og varierende funktioner. ”På den måde demonstrerer huset, at man sagtens kan bygge med genbrug”, forklarer Elena Sophia Kaarup-Christensen.

Klinker på høloftet og genbrugte skraldespande

Målet om 65 pct. genbrugsmaterialer viste sig at være meget ambitiøst, så der skulle et stort detektivarbejde til for at finde frem til de materialer, der kunne genbruges eller genanvendes i Stablen. Nedrivningsprojekter blev støvsuget for brugbare materialer, og der blev fundet både gode mursten og betonsøjler og -bjælker. Her påtog bygherren selv ansvaret for materialerne: ”Vi gik med livrem og seler og placerede søjlerne og bjælkerne tættere, end hvor de tidligere havde stået. Og så vurderede vi, at der kun var en lille risiko ved at anvende murstenen som facadebeklædning”, forklarer Anne Dorthe Christensen.

Derudover har der været mange kreative løsninger, som også satte rådgiverteamet på arbejde. Der var et høloft fuld af gamle klinker, som efter en test for tungmetaller blev godkendt til at kunne anvendes. ”Det kostede 500 kr. at få lavet testen. 500 kr. for 20 m2 klinker – det er jo en meget god investering”, fortæller Elena.

Hvor ambitiøs skal man være?

Arbejdet med Stablen har i den grad været en læringsproces – både for bygherren og for rådgiverteamet. Især det høje mål om 65 pct. genanvendte eller genbrugte materialer har givet stof til eftertanke: ”Så ambitiøs behøver man ikke altid at være. Vi er glade for, at vi gjorde det, og på den måde går forrest og viser, at det kan lade sig gøre. Men det er også en meget tidskrævende proces. En anden gang vil vi nok nøjes med en lavere målsætning for genanvendelse og genbrug,” forklarer Anne Dorthe Christensen.

Anne Dorthe Christensen og Elena Sophia Kaarup-Christensen har selv ønsket at dele deres historie og erfaringer fra Stablen: ”Det vil bare være så ærgerligt, hvis andre skal begå de samme fejl som os,” forklarer Elena Sophia Kaarup-Christensen. Derfor har vi samlet en række helt konkrete gode råd, når man skal nedrive, udbyde og designe med henblik på genbrug og genanvendelse.

Vi sender en stor tak til Elena og Anne Dorthe for deres betænksomhed og generøsitet.

Download vores vejledninger og tjeklister om nedrivning

Dilemmaer og beslutninger i den cirkulære nedrivningsproces (pdf)

Tjekliste til Dilemmaer og beslutninger i den cirkulære nedrivningsproces (pdf)

Samarbejder i nedrivningsprocesser (pdf)

Tjekliste til Samarbejder i nedrivningsprojekter (pdf)

Miljøkortlægning og nedrivning (pdf)

Udbud af nedrivningsopgaver (pdf)

Cirkulær nedrivning (pdf)

Download de gode råd

Gode råd til genbrug og genanvendelse af byggematerialer (pdf)

Gode råd til genbrug og genanvendelse af byggematerialer

Baseret på bygherrens erfaringer fra Stablen i Horsens.

Nedrivning

Udbudsmaterialet skal specificere, evt. i særskilte arbejdsbeskrivelser, hvordan de genbrugelige materialer skal stables, wrappes og på hvilke slags paller
Vær opmærksom på, at jo flere krav man stiller til håndteringen af materialerne, jo dyrere bliver nedrivningen
I tidsplanen skal der tages højde for, at det tager længere tid at nedrive med henblik på at genbruge materialerne
Hvis lamper og andet interiør skal genbruges, bør bygherren selv afmontere det inden udbud (og inden det evt. bliver stjålet).
Hvis nedrivningstilladelse endnu ikke er bevilget, skal der være skriftlig godkendelse til at tingene må tages ned

Oplagring

Husk at medregne omkostninger til oplagring af materialer
Hav styr på oplagring fra starten, ellers kan man risikere at materialer bliver ødelagt og går tabt
Hold styr på lageret: Hvilke materialer har man, hvor står de, er de placeret hensigtsmæssigt ift. hvornår de skal bruges og har alle relevante personer den viden?
Lageret skal også gerne være overskueligt og tilgængeligt, så rådgivere og entreprenør kan besigtige materialerne og danne sig det fulde overblik
Overvej, hvordan materialerne opbevares mest hensigtsmæssigt ift. behovene og arbejdsgangene hos de håndværkere, der skal bruge dem. Se evt. mere under ”Mursten” og ”Træ”
Husk at lave tilsyn, når materialerne er leveret i oplagringsfaciliteterne for at sikre, at materialerne opbevares korrekt

Materialepas

For at lette arbejdet med oplagring og logistik, og for at sikre sporbarhed, skal der udarbejdes et materialepas, som viser, hvilket nedrivningsprojekt materialerne kommer fra, hvilke mængder der er, hvad resultaterne fra eventuelle prøver/screeninger er osv.
Nedriveren skal vedhæfte materialepasset som en label på alle emballerede genbrugsmaterialer på paller inden bortkørsel til lager
Inkluder også gerne de vigtigste pointer fra miljøscreeningen på materialepasset. Det giver overblik og letter byggesagsbehandlingen

Mursten

Når man genbruger mursten, er det vigtigt at sikre sig, at stenene ikke indeholder farlige stoffer som f.eks. PCB
Hvis der er PCB i fugemassen rundt om et vindue, er der typisk også PCB i murstenene. Hvis der er mange vinduer i en facade, kan man altså risikere, at man slet ikke kan bruge stenene
Mursten skal stables i forbandt på toppe (små paller) med 80 stk. i hver, leveret på en stor palle med i alt 320 stk. Hver top skal emballeres og varme-suges, hvorefter hele pallen folieres inden transport
Undersøg, om det eksisterende murværks forbandt passer med det nye. Mængden af kopper og løbere skal gerne passe sammen – og husk at inkludere omkostninger til at mure det passende forbandt i anlægsbudgettet

Klinker

Der indleveres tit klinker til genbrug, som aldrig har været anvendt, og som stadig står emballeret på paller. Men ofte er de ikke CE-mærkede, eller mærkningen er forældet, og derfor er det usikkert, om klinkerne lever op til gældende standarder
Paller med klinker kan testes for bl.a. tungmetaller for et mindre beløb. Hvis testen godkender klinkerne, kan de anvendes i et nyt byggeri – men det kræver dispensation fra myndighederne, så tag altid en forhåndssnak med den aktuelle byggesagsbehandler om muligheder og opmærksomhedspunkter.