Det er ingen hemmelighed, at de gode byggeprojekter oftest er dem, hvor parterne i fællesskab har løst udfordringerne hurtigt, konstruktivt og i en god tone. Vejledningen ‘Etablering af samarbejde’ indeholder en samling konkrete værktøjer, man kan bruge, når et værdiskabende samarbejde i et projektteam skal etableres.
Der peges igen og igen på, at det er det manglende samarbejde, der gør, at et byggeprojekt kommer i vanskeligheder. Vejledningen anviser, hvordan man simpelt kan få etableret samarbejdet – til glæde for både projektet og projektdeltagerene.

Vejledningen suppleres af en spændende case, hvor projektteamets samarbejde på Danske Handicaporganisationers domicil tilførte projektet merværdi på mange områder.
Vejledningen er udarbejdet med støtte fra Realdania.