
Hvad er et bæredygtighedsprogram?
Et bæredygtighedsprogram er et dokument, der oversætter bygherrens overordnede vision til konkrete målsætninger og krav ift. bæredygtighed for det aktuelle byggeprojekt. Bæredygtighedsprogrammet udarbejdes typisk af bygherren eller dennes rådgiver som en del af byggeprogrammet, evt. som et selvstændigt tillæg der er koordineret med byggeprogrammet. Bæredygtighedsprogrammet kan således ligge til grund for både rådgiveraftale og entrepriseudbud.
Et grundlag for den gode byggeproces
Bæredygtighedsprogrammet er med til at samle og strukturere de krav, der er til bæredygtighed i et projekt. Ved at understøtte at ydelser og løsninger planlægges og koordineres med hinanden og de øvrige aktiviteter i byggeprocessen, sikrer man at visionen om bæredygtighed ikke forsvinder undervejs. Bæredygtighedskrav – og tiltag skal være tydelige, synlige og prioriterede igennem hele byggeprocessen, så bygherrens ambitioner realiseres i det endelige byggeri.
Fra praktikere til praktikere
Vejledning er udarbejdet med input fra praktikere fra hele værdikæden. Vejledningen henvender sig primært til bygherrer og bygherrerådgivere, men også rådgivere og entreprenører kan have glæde af at få indsigt i, hvordan et bæredygtighedsprogram udarbejdes og anvendes i praksis.
“Det handler om at komme fra vision til projekt”
Download vejledningen
Bæredygtighedsprogram (pdf)
Bilag og værktøjer
Bilag 1: Scenarier for bæredygtighedsprogrammet i brug (pdf)
Bilag 2: Inspiration til visioner og temaer (pdf)
Bilag 3: Gode råd til udvalgte typer målsætninger (pdf)
Vejledninger

























Om Værdibyg
Værdibyg fokuserer på at fastholde værdierne i byggeriet igennem hele byggeprojektet – lige fra byggeprogrammet til driften af det færdige byggeri.
Vi udvikler fælles løsninger på fælles problemer til gavn for hele byggeriets værdikæde. Vi finder og formidler branchens bedste erfaringer til effektive byggeprocesser, samarbejde og værdiskabelse.
Kontakt
Værdibyg
Bryghuspladsen 8
1473 København K
Tlf.: 3347 6671
info@vaerdibyg.dk