
Nationalbankens udbudsproces
Se case
Branchen har brug for Procesprisen af flere årsager. Prisen skaber bevidsthed og opmærksomhed omkring de værdifulde, men ofte oversete, bidrag, som hjælper med at bringe dem frem i lyset. Den hjælper også med at øge bevidstheden om lean i arbejdsprocesser, selv når de involverede ikke er klar over, at de anvender lean-principper.
Et yderligere formål med prisen er at fremhæve, at værdi skabes gennem samarbejde. Processen er det, der binder projekter og branchen sammen som helhed. Den muliggør skabelsen af merværdi med de tilgængelige ressourcer. Ved at anvende lean-processer reduceres spild, og fokus rettes mod de mest relevante opgaver. Dette er afgørende for at forbedre produktiviteten i byggeriet gennem effektive processer og godt samarbejde, hvilket ikke er en nem opgave.
Prisen anerkender også det omfattende arbejde med at skabe overblik og sammenhæng i projekter og mellem forskellige parter. Der kræves betydelig faglig ekspertise til at skabe overblik og struktur, som er nødvendigt for at fremme fremdrift, planlægge og facilitere effektive processer, hvilket er afgørende for branchens succes. Dette arbejde fortjener anerkendelse.
Her på siden kan du stifte bekendtskab med nogle af vinderne og lære mere om, hvad der skal til for at vinde Procesprisen.
Procesprisen gik i 2024 til Enemærke & Petersen for at udvikle og implementere et nyt produktionssystem, EP PRO, som skaber nye standarder i byggebranchen og viser vej ved aktivt at flytte grænserne for god planlægning.
Læs mere om projektet her: Vinder 2024
Enemærke & Petersen vinder Procesprisen 2024
Statens Serum Institut vinder Procesprisen 2023
Statens Serum Institut vinder Procesprisen 2023 for processen bag opførelsen af en ny højtsikret køle- og frysebygning. Den normale opførelsestid for en tilsvarende bygning anslås til at være ca. to år. Til sammenligning tog dette projekt kun 4,5 måned.
Læs mere om projektet her: Vinder 2023
Procesprisen gik i 2022 til NCC Danmark A/S og Nyt Hospital Nordsjælland, som modtog prisen ved byggeriets store awardshow Building Awards. Branchen kan lære meget af både byggeprocessen og planlægningen af overgangen til drift, som parterne lykkedes med i dette projekt.
Læs mere om projektet her: Vinder 2022
Nyt Hospital Nordsjælland og NCC vinder Procesprisen 2022
Enemærke & Petersen a/s vinder Procesprisen 2021
Enemærke & Petersen a/s får prisen for projektet Den Hjælpende Hånd, hvor der er udviklet et enkelt koncept, som har et stort potentiale til at ændre på kulturen i den danske byggebranche.
Læs mere om projektet her: Vinder 2021
1) Region Hovedstaden: Bæredygtigt og Cirkulært Byggeri
Region Hovedstaden har udviklet et nyt setup for både forandrings- og innovationsledelse om bæredygtige løsninger i praksis. Denne indsats har samlet Region Hovedstadens roller som bygherre, råstofmyndighed og som regional udvikler i et fælles program, der også inddrager kommuner og andre relevante aktører. Via Region Hovedstadens neutrale faciliterende rolle er det lykkedes at samle offentlige og private aktører i værdikæden om at samarbejde om løsninger, frem for at kaste ansvaret for cirkulære og bæredygtige løsninger rundt. Cirkulære og bæredygtige løsninger bliver nu implementeret på Region Hovedstadens egne projekter. Fx indarbejdes bæredygtighed i udbud, og det undersøges, om bygninger kan helt eller delvist bevares frem for at blive revet ned. Når der skal nybygges, undersøges mulighederne for anvendelse af genbrugsmaterialer.
2) Mini CO2 etageguset – DIGITAL
Partnerskab mellem Realdania By & Byg, Vilhelm Lauritzen Architects, HD Lab og MT Højgaard Danmark A/S. Mini CO2 etagehuset – DIGITAL er et digitalt samarbejdsprojekt, hvor en række fælles digitale værktøjer benyttes via en IPD (Integrated Project Delivery) samarbejdskontrakt mellem rådgiver, bygherre og entreprenør. Formålet er at fremme det samlede kvalitetsniveau for projektet fra idé til drift på et forsøgsbyggeri i 5 etager på ca. 600 m2. Projektteamet viser via udbredt integration og digitale løsninger i processer en samlet løsning på byggeriets hovedproces. Et digitalt produktionsgrundlag. En væsentlig del af processen involverer et opbrud med de klassiske grænseflader mellem de involverede aktører. Det ses blandt andet ved den integrerede samarbejdsmodel, hvor entreprenøren, underentreprenørerne og producenterne inviteres ind i de indledende designprocesser, med bygherre og rådgiver, for at etablere et tidligt ejerskab og samtidigt bidrage med praksisviden.
Enemærke & Peteresen A/S – Produktionssystem
Siden 2017 har E&P-teamet arbejdet med at udvikle og implementere et nyt produktionssystem med navnet: ”Byggeledelse 2.0 – Produktionssystem”. Det overordnede formål med produktionssystemet er at hæve produktiviteten i byggeprojekter ved systematisk at forbedre processerne med viden og erfaringer fra Lean Construction og den industrielle produktionsindustri. Systemet er opbygget omkring 3 kerneelementer: Flow, Lederskab og Værdi.
Byggeledelse 2.0 – Produktionssystemet står på skuldrende af årtiers udvikling og giver en ny systematisk tilgang til byggeproduktion med veldokumenterede effekter.
1) Statens Serum Institut: Ny frysebygning
SSI har opført en højtsikret køle- og frysebygning på 1600 m2 til opbevaring af Covid-19 vacciner. Det var en akut byggesag, hvilket medførte en ekstremt hurtig eksekvering med fokus på flow og samarbejde, og der gik under en uge fra beslutning om opførelse til den første entreprenør startede arbejdet. Den normale opførelsestid for en tilsvarende bygning anslås til at være ca. to år. Til sammenligning tog dette projekt – med en aktiv byggeplads ca. 23 timer i døgnet – kun 4,5 måned. ”SSI og holdet bag frysehuset viser, at det er muligt at bryde markant med byggeriets ”projektstyringstrekant”; tid, pris og kvalitet er ikke et nulsumsspil. Det viser også, at man kan få et godt – og måske bedre – resultat på tværs af mange parametre ved at fokusere på ét enkelt, men fælles og meningsfyldt, mål og succeskriterie. Projektet er evalueret og kan bidrage med vigtig læring til andre,” udtaler juryen.”
Projektparter: SSI, NIRAS, EK Entreprise, A2RK, Tscherning, Høyrup & Clemmensen, Caverion m.fl.
2) DTU, Bygning 307: Inddragende byggeri på mindre projekter
På DTU Lyngby Campus i bygning 307 forskes der bl.a. i bæredygtig energi og kvanteteknologi. Pilotprojektets formål var at bevise, at princippet om tidlig entreprenørinddragelse kan skaleres til mindre projekter. Den tilpassede udbudsform havde fokus på åben økonomi og sikring af alle aktørers plads ved bordet ved projekteringsopstart og under hele byggeprocessen, og der blev investeret i samarbejde helt fra start for at sikre en smidig og fleksibel byggeproces.
”Projektet udmærker sig ved en risikobevidst bygherre, der ønskede at udfordre tanken om, at inddragende byggeri kun kan benyttes ved store byggerier over 50 mio. Langt størstedelen af byggeprojekterne herhjemme ligger under 50 mio. Pilotprojektet viser blandt andet, at princippet om tidlig entreprenørinddragelse kan skaleres ned til mindre projekter, hvilket er perspektivrigt for store dele af byggebranchen,” udtaler juryen.
Projektparter: DTU, INTERN A/S, Molt Wengel og H+.
1) Nyt Nordsjælland Hospital og NCC
Det gigantiske barmarksprojekt på 123.000 m2 er gået fra en faseinddelt planlægning til en samkøring og et helhedshensyn faserne imellem i et stærkt datadrevet digitalt univers. Resultatet er en meget effektiv styring af udførelsen.
“Nyt Hospital Nordsjælland er en meget ambitiøs bygherre, der har taget styring på projektet og udarbejdet meget detaljerede tidsplaner i tæt samarbejde med de involverede parter. Deres tilgang kan være med til at flytte branchen,” siger seniorprojektleder i Lean Construction-DK og medlem af juryen Morten Skaarup Jensen.
2) Gladsaxe Kommune for Børnehuset Svanen
Projektet er ét af to parallelle projekter. Første del var nedrivning og genanvendelse af Gl. Gladsaxe skole, mens anden del er opførslen af Børnehuset Svanen. Materialer høstet fra den gamle skole indgår i det nye børnehus.
“Vi taler meget om at bygge bæredygtigt, men få gør det så konsekvent som Gladsaxe Kommune på Børnehuset Svanen. Ved at genbruge materialerne fra den gamle skole, viser de vejen til et mere cirkulært byggeri og samtidig viser de vejen for tættere og mere fleksibelt samarbejde mellem bygherre, rådgivere og udførende,” siger Sidse Buch.
Se hvad bygherre Helen Glindvad Kristensen, rådgiver Morten Dallov Ibsen og nedriver Rasmus Krag siger om projektet her:
3) Kort og Godt
Den sidste finalist er procesværktøjet Kort& Godt, som vil lære elever på erhvervsuddannelser indenfor bygge- og anlæg til at se deres opgave som en del af en større helhed ude på en byggeplads. Det handler om fremme samarbejdet, skabe bedre byggeprocesser, større arbejdsglæde og højere effektivitet.
“Kort & Godt er et vigtigt projekt og et initiativ vi har manglet i branchen, hvor unge nyuddannede byggefolk sendes ud i siloer uden tilstrækkelig forståelse for den sammenhæng de indgår i. Værktøjet er bygget op som en række enkle spørgsmål, de unge skal stille sig selv, så de får afklaret opgaven, evalueret på opgaven og tænkt næste skridt ind,” siger Morten Skaarup Jensen.
Hør Mads Okking, udviklingskonsulent, fortælle om Kort & Godt her: