6 gode råd til at komme under 6 kg

Denne case er den første af to fra Værdibygs kommende vejledning “LCA-processen”. I casen redegør Nel Jan Schipull, arkitekt og partner i Tegnestuen Vandkunsten for, hvorfor CO2 bliver et nyt parameter, som man skal forholde sig til på linje med tid, kvalitet og økonomi allerede fra starten af projektet.

Nel Jan Schipull trækker på erfaringer fra de 158 boliger i Nærheden ved Hedehusene, som ejendomsselskabet Home.Earth opfører.

Ejendomsselskabet Home.Earth opfører 158 boliger i Nærheden ved Hedehusene. Byggeriet forventes færdigt i september 2024 og er projekteret til at have en klimapåvirkning på under 6 kgCO2E. Tegnestuen Vandkunsten og EFFEKT har været arkitekter på projektet, og ifølge arkitekt og partner hos Tegnestuen Vandkunsten Nel Jan Schipull, kræver det en særlig proces at opnå så lav en klimapåvirkning.

“CO2 bliver et nyt parameter, og man skal forholde sig til det på linje med tid, kvalitet og økonomi allerede fra starten af projektet. Hvis man for alvor vil reducere sin klimapåvirkning, så påvirker det mange dele af projektet. Man er nødt til arbejde anderledes, og det kræver noget særligt af alle parter,” fortæller Nel Jan Schipull.

Klare krav fra bygherre

Tegnestuen Vandkunsten vil på længere sigt gerne være endnu mere ambitiøse og forsøge at bygge inden for rammerne af absolut bæredygtighed, men her og nu mener de, at 6 kgCO2E er et ambitiøst mål. Og ifølge Nel Jan Schipull, var det helt afgørende for dette projekt, at bygherren fra starten af projektet havde et meget klart krav om at komme under 6 kg co2e.

Erfaringer fra andre projekter, har givet Tegnestuen Vandkunsten viden om, hvordan man kan styre co2e og hvad der fungerer i praksis – også inden for en økonomisk ramme. Den erfaring pegede hurtigt i retning af boksbyggeri, som en mulighed for både at styre co2 og overholde en økonomisk ramme.

Vandkunsten gennemførte et mindre for-projekt, for at undersøge hvilke dele af bygningen der gemte på de største udfordringer i forhold til co2. Til undersøgelserne blev der anvendt simple beregninger: ”I starten af projektet må man ikke blive kvalt i komplekse metoder og krav om præcision. Generiske data og grove overslag er nok til, at de vigtige emner bliver tydelige” fortæller Nel Jan Schipull, og fortsætter: ”Vi kiggede f.eks. på leverandører med det samme, fordi vi vidste at tage og fundamenter ville blive en udfordring.”

Bygherren var åben for anderledes proces

Men processen krævede også at bygherren var åben for alternative forslag: ”Bygherre var klar på at gå nye veje og tage en risiko og var indforstået med, at det kræver en anderledes proces at nå ned på under 6 kg. Det var et projekt, der undersøgte mange forskellige muligheder allerede fra starten, og det blev forudsætningen for resten af processen,” fortæller Nel Jan Schipull.

I projekteringsfasen overtog den rådgivende ingeniør ansvaret for at udføre mere detaljerede LCA-beregninger, som blev lavet på baggrund af en fælles BIM-model. De blev brugt både til at kvalificere valg i projektet hos både arkitekter og ingeniører og til at holde øje med, at projektet holdt sig inden for kravet. Beregningerne blev således et omdrejningspunkt for dialogen mellem arkitekt, ingeniør og bygherre igennem hele projekteringen – en dialog der blev koordineret og styret af projektets projekteringsleder. Og netop koordineringen på tværs fremhæver Nel Jan Schipull som vigtigt for projektets resultater.

”De personer der laver LCA-beregningen skal kunne deres kram – men de deltager ikke i den kreative proces eller finder løsningerne. Til gengæld er det vigtigt at have dem ved hånden, så man hurtigt kan få feedback på alternative forslag og kreative tanker. Det var en hjælp, at bygherren havde deres eget værktøj til at lave LCA og derfor var meget aktiv i samarbejdet om LCA.”

Lokalplanen gav udfordringer og muligheder

De indledende analyser i forprojektet pegede også i retning af lokalplanen som en udfordring. Lokalplanen i området beskrev tunge materialer i facaden på grund af støj fra nærliggende jernbanespor

På samme vis blev brand hurtigt et tema i projektet: ”Vi gik også tidligt i gang med at diskutere brand. Løsningerne krævede en del iterationer og simulationer hos ingeniøren, men det lykkedes at vælge noget, som var mere hensigtsmæssigt for klimapåvirkningen end de præ-accepterede løsninger,” fortæller Nel Jan Schipull. Selve løsninger til facaden blev nøje beskrevet i områdets lokalplan – dermed blev de tidlige overvejelser bindende for resten af projektet og blev en forudsætning for at kunne nå i mål med den samlede klimapåvirkning.

Muligheder for at komme endnu længere ned

Nel Jan Schipull ser flere muligheder for at komme endnu længere ned i klimapåvirkning – men gør opmærksom på, at der ligger et stort arbejde og udgifter til rådgivning, hvis man vil nå et ambitiøst krav om lav CO2: ”Der hvor vi er i udviklingen, er man nødt til at være ærlig omkring, at det er et større behov for rådgivning, hvis man vil ned på 6 kg i stedet for lovkravet på 12 kg. Hvis vi skal længere ned, så tror jeg, at vi skal blive endnu bedre til at starte en innovationsproces med leverandører og entreprenører endnu tidligere i projektet. Det betyder, at alle parter i projektet skal være indstillet på den innovation og de mange iterationer, det kræver. Man skal tænke over det, allerede når man sætter sit hold, for det kan gøre en stor forskel.”

”Desuden skal vi løse de udfordringer der er med lokalplaner og lovkrav til brand, akustik ventilationer mm. Lige nu bruger vi for mange rådgivertimer på at bevise, at vi lever op til kravene. Vi har brug for at kunne anvende de timer på innovation, hvis vi skal lykkes med endnu lavere klimapåvirkning,” afslutter Nel Jan Schipull.

Projektteamet er Vandkunsten / Effekt (arkitekt), Sjælsø Management (projekteringsledelse), SWECO Aalborg (ing), Home.Earth (bygherre).