En glad bygherre og klar rollefordeling er nøglen til succes

En succesfuld renoveringsproces kræver en glad bygherre og en klar rollefordeling mellem nøglepersonerne på projektet. Sørg derfor for at afklare bygherrens succeskriterier før projektet går i gang og hav et entydigt organisationsdiagram til at styre dig gennem problemerne, lyder det fra renoveringsarkitekt Thomas Brogren.

Lær huset at kende

Når du begynder en renoveringsproces, skal du sørge for tydeligt at beskrive rammerne og retningen for projektet. Foretag en analyse af bygningens fysik, der afdækker materialer, skader og konstruktioner. Du skal lære huset at kende for at forstå de fysiske rammer. Mindst lige så vigtigt er det at forstå bygherrens rammer. Hvornår er projektet vellykket set med bygherrens briller? Det er langt fra de samme succceskriterier, der gør sig gældende fra bygherre til bygherre.

 Nogle vil åbne bygningen op og forandre den radikalt, mens andre bare vil give det en omgang hvid maling.

Nogle bygherrer vil bruge renoveringen som en løftestang til at ændre beboersammensætningen, andre har fokus på de nedslidte ting og drømmer om at give bebyggelsen et æstetisk løft, mens andre igen har fokus på energioptimering. Nogle vil åbne bygningen op og forandre den radikalt, mens andre bare vil give det en omgang hvid maling. Bygherrens ønsker sætter rammen for projektet, siger Thomas Brogren.

Bygherren er den vigtigste interessent, så
kortlæg bygherrens succeskriterier

Prioriteter sætter rammen

Bygherrens ønsker til processen er også væsentlige at få op plads. Er det vigtigere at holde budgettet end alt andet? Er tidsplanen særlig vigtig? Eller skal renoveringen have en unik kvalitet, der sætter tid og økonomi i anden række? Det er vigtigt at få det klarlagt tidligt i processen, så du ved, hvad du først og fremmest skal arbejde for.

Hvis bygherren er tilfreds med processen og projektet, så har du en succes

Bygherren er din vigtigste interessent. Derfor kan det være en god idé at lave en interessentanalyse af bygherren. Hvor gemmer de største usikkerheder sig? Er det tid eller penge, som er vigtigst for bygherren? For nogle private kan det være afgørende, at projektet er klar til et bestemt tidspunkt fx i forbindelse med en butiksåbning. Her skal du sætte al din energi ind på at blive klar til tiden. For almene bygherrer kan beboernes opfattelse af projektet være altafgørende, så her handler det om at pleje beboerne. Hav hele tiden blik for bygherrens prioriteter. Hvis bygherren er tilfreds med processen og projektet, så har du en succes, siger Thomas Brogren.

Klar rollefordeling

Renoveringssager er komplekse. Der er mange ting, der kan gå galt, når du åbner et gammelt hus op og arbejder i en bygning, som er i brug. Derfor er det vigtigt, at du ruster dig til udfordringerne på forhånd, så du ved, hvad du skal gøre, når problemerne melder sig.

Du skal skabe et system, så du ved, hvordan du håndterer problemerne, når noget går galt. Når det går galt i et renoveringsprojekt, kan der være rigtig mange penge på spil. Derfor bliver konflikterne ofte meget alvorlige, siger renoveringsarkitekt Thomas Brogren.

Nøglen er et entydigt organisationsdiagram, der tydeligt afgrænser hvem, der har ansvaret for hvad, og samtidig giver rum til sparring og udveksling af viden på tværs af faggrupper. For arkitekten, ingeniøren og entreprenøren har brug for hinanden.

Du skal skabe et system, så du ved, hvordan du håndterer problemerne, når noget går galt.

Entreprenørens viden om, hvad der er godt at bygge med, hvad der er billigst eller hurtigst at opføre, vigtig i slutningen af den projekterende fase, hvor der træffes mange valg, er afgørende for projektets succes.

Den traditionelle rollefordeling, hvor arkitekten tegner, ingeniøren beregner og entreprenøren bygger, er under forandring. Det nye regelsæt i byggeriet åbner op for et bredere samarbejde mellem parterne, så arkitekterne i højere grad kan gøre brug af entreprenørens viden i projekteringsfasen og entreprenørerne af rådgivernes i byggefasen. Det styrker projektet, at du kan gennemgå tegningerne og diskutere løsninger, inden det bliver detailprojekteret og udført.

Forudsætningen for god problemhåndtering,
er at rollerne er fordelt rigtigt på projektet

Hvem har ansvaret?

En højere grad af samarbejde mellem faggrupperne rummer dog også farer, for hvem har ansvaret i sidste ende, når en beslutning er truffet i fællesskab? Denne problematik har været meget synlig i striden omkring MgO facadepladerne, der blev brugt på en række renoveringsprojekter.

Fremtiden tilhører dem, der også har forståelse for andre og er gode til at samarbejde

Pladerne viste sig at suge fugt fremfor at holde fugten ude og medførte skader for trecifrede millionbeløb:

I sådanne tilfælde skal du være knivskarp på, hvem der har godkendt pladen. Det er i sidste ende den person, der har ansvaret for miseren. Det kan være svært at placere ansvaret entydigt, når man arbejder med de grænseflader, der opstår i en samprojekteringsfase. Det er noget, vi alle skal øve os i at blive skarpere på. For der ingen tvivl om, at fremtiden vil byde på mere samarbejde på tværs af faggrupper. Det traditionelle system er for besværligt og langsommeligt, siger Thomas Waras Brogren og slutter:

Det er i dag ikke nok at være god til dit eget fag. Fremtiden tilhører dem, der også har forståelse for andre og er gode til at samarbejde.

Billede: Kontraframe

Relaterede cases

Vejledninger

Værdibyg vejledning
Udbud af rådgivnignsydelser Værdibyg vejledning

Værdibyg er et samarbejde mellem: