Vejen til det bæredygtige byggeri er lang, og selv om tiden er knap, er der grænser for, hvor store skridt vi kan tage ad gangen. Enkelte fyrtårnsprojekter er nået langt, men der er også behov for, at vi fokuserer på det mere ”almindelige” byggeri– og på de tiltag forskellige aktører kan iværksætte for at højne et byggeprojekts bæredygtighedsniveau. Også uden at der er stillet krav til det, eller at det på anden vis er indtænkt i projektet.
På denne side har vi samlet en række erfaringer fra praktikere – bygherrer, rådgivere og entreprenører – med at indføre tiltag, der på forskellig vis har øget fokus på bæredygtighed. En samling lavthængende bæredygtighedsfrugter, som kan give inspiration og motivation til andre, der ligeledes ønsker at tilføre mere bæredygtighed i deres organisation eller projekter.
Indhold
De gode råd til bæredygtighedstiltag henvender sig til to målgrupper; dem, der arbejder med strategi, organisering, økonomi, relationer m.v. i deres organisation. Og dem, der arbejder med konkrete byggeprojekter til dagligt, dvs. projektmedarbejdere, projektledere, byggeledere m.v. I nogle organisationer – måske særligt de små og mellemstore – vil én person indtage begge roller, og altså agere på både organisationsniveau og i projekterne.
Siden er opbygget i fire afsnit:
Praktiske bæredygtighedstiltag i byggeprojekter:
Strategiske bæredygtighedstiltag på organisationsniveau:
Denne udgivelse fungerer som et digitalt opslagsværk med eksempler og gode råd til ”lavthængende” bæredygtighedstiltag i byggeriet. Siden er delt ind i fire sektioner med fokus på hhv. bygherrers, rådgiveres og entreprenørers tiltag i byggeprojekter samt tiltag på strategisk niveau. Du kan klikke dig til de forskellige sektioner i menuen i toppen af siden. Under hver sektion finder du eksempler på mulige bæredygtighedstiltag, som du kan folde ud og læse mere om ved at klikke på plusset. Her vil du også finde yderligere links til Værdibygs vejledninger, videoer, artikler og LinkedIn opslag, som berører det beskrevne emne.
De følgende råd er rettet mod projektledere i bygherreorganisationer, som ønsker en gnidningsfri implementering af bæredygtighedstiltag i byggeprojekter uden f.eks. konflikter, større udgifter eller uvilje hos brugere.
Find dit handlerum uden strategiske og politiske beslutninger
Det kan være frustrerende at være projektmedarbejder i en organisation, hvor bæredygtighed ikke er et strategisk eller på anden måde udtalt fokusområde, når man selv er engageret i og har viden om bæredygtighed. Men ofte vil det være muligt at implementere nye processer, materialer, udbudskrav e.l. i projekterne uafhængigt af strategiske eller politiske beslutninger. Det handler om at skabe sig et handlerum med afsæt i forskellige eksisterende tiltag i organisationen:
En sådan kortlægning kan forhåbentlig give anledning til, at man f.eks. kan opstille en liste med konkrete bæredygtighedstiltag, som er lige til at sætte i værk på projekter inden for organisationens eksisterende rammer.
Hvis du vil vide mere…
Du kan høre Dorota Beres fra Bygningsstyrelsen fortælle mere om, hvordan man skaber handlerum til at iværksætte tiltag uden en bæredygtighedsstrategi i videoen her
Udnyt udbud til at stille realistiske krav til bæredygtighedstiltag
Som bygherre har man serveretten i projekterne og kan gennem udbuddet af en bygge- eller anlægsopgave stille krav eller sætte ambition og rammer for bæredygtighed i projektet. Det kan godt være svært i starten, når man er usikker på, om markedet kan byde ind på det, man efterspørger. Her kan tidlig markedsdialog være et godt tiltag.
Brug tidlig markedsdialog
Der er mange gode muligheder for at tale med markedet, inden man som bygherre udarbejder og udsender sit udbud. Man kan tage kontakt til et par virksomheder i udbuddets ”målgruppe” og spørge til, hvordan man bedst byder ud for at få ”mest bæredygtighed for pengene”. Husk at processen skal dokumenteres via notater eller lign., hvis man er udbudspligtig bygherre.
Luk ikke for gode ideer fra tilbudsgiverne
Normalt er det både i bygherrens og tilbudsgivernes interesse, at der ikke fremsendes andet end det, der skal bedømmes ifm. tildelingen af opgaven. Og derfor kan bygherrerne godt finde på at sætte begrænsninger på, hvad der må afleveres.
Men i en situation, hvor bygherren måske ikke helt kender markedet eller ønsker input til, hvordan projektet kan blive mere bæredygtigt, kan det være en god idé, at bygherren ikke lukker for muligheden for at tilbudsgiverne kan sende forslag til mere bæredygtige løsninger med. Hvis ikke bygherren har bedt om disse, kan de ikke indgå i bedømmelsen af tilbuddet, der skal svare på udbuddet. Men ideerne kan måske komme i spil, når projektet går i gang (under forudsætning af at det ikke er større ændringer til projektet).
Efterspørg forslag til mere bæredygtige løsninger
Bygherren kan også bruge udbuddet til aktivt at efterspørge mere bæredygtige løsninger, som ikke direkte er en del af udbuddet. Det kan f.eks. være ved at efterspørge (bæredygtige) optimeringsforslag, som kan bedømmes som kvalitativt tildelingskriterium (men nok med en forholdsvis lav vægt, da det ikke er sikkert at forslagene effektueres).
Brug sideordnede udbud/tilbud
For mange bygherrer er budgettet en meget fast ramme om projektet. Det behøver ikke være dyrere at bygge mere bæredygtigt, men hvis bygherren er usikker på, hvad forskellige bæredygtige tiltag koster, kan det være en god idé at supplere sit ”almindelige” udbud og efterspørge sideordnede tilbud på nogle få udvalgte områder, hvor man spørger til priser på bæredygtige alternativer:
Vælg nogle få, præcise områder ud. Det kan være en stor opgave at lave ekstra tilbudsberegninger. Desuden skal det fremgå tydeligt, hvilken løsning, bygherren ønsker og under hvilke forudsætninger. F.eks. ”Vi ønsker den bæredygtige løsning A, hvis tillægsprisen ift. løsning B ikke overstiger X kr. (eller Y %)”. Eller hvis løsningen kan rummes indenfor en samlet projektramme.
Hvis du vil vide mere…
Hør mere om, hvordan CPH Village udformer sine udbud med krav til producenter og leverandører om også at kunne adskille elementerne til deres modulbyggerier igen i videoen her.
Hvis du vil vide mere…
Kan du søge inspiration i Værdibygs kommende vejledning ”Bæredygtighed i udbud” eller i de øvrige vejledninger om udbud og aftaler her.
Involver entreprenør og leverandører tidligt
Et projekts ambitioner er ikke større end projektdeltagernes. For at bæredygtighedstiltag kan lykkes, er det vigtigt, at de rette kompetencer er inddraget i projektet.
Der kan være meget værdi at hente ved tidlig involvering af entreprenører og leverandører. De kan med deres viden og ekspertise pege på forskellige (nye) løsninger i markedet og bidrage med kendskab til de prismæssige konsekvenser af valg.
Tidlig involvering kan også være med til at styrke entreprenørens ejerskab til projektet og give dem mulighed for at samarbejde tættere med rådgiveren. Det kan f.eks. være med til at undgå overdimensionering af konstruktioner, fordi rådgiveren kan gøre brug af entreprenørens viden om udførelse. Tidlig involvering af en leverandør kan også have den fordel, at de er mere investeret i projektet og dermed involverer sig mere i at finde nye løsninger.
Hvis du vil vide mere…
Hvordan kan leverandører og entreprenører involveres tidligt i processen, så de kan være med til at indtænke bæredygtighed fra start? Hør erfaringer fra Lars Henriksen fra NREP i videoen her.
Hvis du vil vide mere…
Så udgiver Værdibyg snart en vejledning om tidlig entreprenørinddragelse (link opdateres)
Arbejd struktureret med variantsammenligninger
LCA-beregninger kan være et nyttigt værktøj til at konkretisere og verificere forskellige bæredygtighedstiltag – hvilke gevinster er der på CO2-kontoen? Det anbefales at arbejde struktureret med variantsammenligninger, som nemt kan identificere de lavthængende bæredygtighedsfrugter i de enkelte projekter.
Det kan være en rigtig god idé at samle op på variantsammenligninger fra alle sine projekter, så der løbende udarbejdes et løsningskatalog og et overblik over de lavthængende tiltag. Hav også øje for det økonomiske perspektiv, og kombiner LCC og LCA som metode til at få klimaindsats og økonomi til at gå op.
Hvis du vil vide mere…
Læs om Mette Jensens og Kristian Rønnests, hhv. bygherrerådgiver og bæredygtighedsspecialist hos AaK Bygninger Aalborg Kommune, gode råd til at vurdere miljøpåvirkningen fra forskellige typer byggematerialer her.
Indtænk drift og fremtidig transformation – ikke kun i CO2 reduktioner
Det er vigtigt at have øje for driften og fremtidig transformation af bygningen, når konkrete bæredygtighedstiltag planlægges og gennemføres. Pas på med kun at tænke i CO2-reduktioner. Hvis ikke bygningen er sund, funktionel og attraktiv for brugerne, risikerer I unødvendige ombygninger eller nedrivninger på sigt. Det kan derfor være en god idé at opstille en baseline – f.eks. for energiforbrug – som viser brugerne den positive effekt af bæredygtighedstiltaget.
Hvis du vil vide mere…
Hør Lars Henriksen fra NREP fortælle mere om, hvordan du ved hjælp af en baseline LCA kan arbejde med variantsammenligninger og få blik for lavthængende, CO2-besparende frugter i projekter i videoen her.
Tal med brugerne og vis dem fordele ved bæredygtighedstiltag
Brugerne af byggeriet, herunder driftsorganisationen, er vigtige at få involveret for at implementere forskellige bæredygtighedstiltag. Som bygherre skal man tale med dem, der bruger bygningerne, og være lydhør overfor deres behov, men samtidig udfordre dem på f.eks. deres kvadratmeterbehov eller energiforbrug. Det kan være nødvendigt at vise brugerne og driften de konkrete løsninger, så de kan få en fornemmelse af, hvordan det bliver. Det kan f.eks. være at bygge en mock-up af en facade i genbrugsmaterialer, som giver brugerne et billede af, hvordan resultatet bliver.
Vær dog fortsat opmærksom på, at forandring kan være svært, og at der nogle gange skal en målrettet indsats til for at hjælpe folk til at bo godt småt eller spare på energien.
Skab fælles, konkret forståelse af et bæredygtighedstiltag
Når et bæredygtighedstiltag skal implementeres i et projekt, er det vigtigt at få konkretiseret både tiltagets omfang, gennemførelse, gevinst m.v. Ikke alle parter i projektet vil forstå en løsning ens – særligt ikke, hvis løsningen er ny og uafprøvet.
Derfor er det vigtigt at inddrage både rådgiver og entreprenør i tiltaget, så der er en fælles forståelse for, hvad der skal ske og hvorfor. Hvis der er tale om et mere overordnet bæredygtighedsemne, som man ønsker at sætte i spil – f.eks. fællesskab – kan det være nødvendigt at få brudt emnet ned i mere konkrete tiltag – skal der laves fælles haver, fælles vaskeri eller noget tredje? Det er også en god idé at tænke på tværs af tiltag – kan det høstes flere frugter på én gang? Kan vi f.eks. reducere antal kvadratmeter i boliger (og derved CO2-aftryk) ved at lave flere fællesarealer?
Hvis du vil vide mere…
Hør Jesper Kort Andersen fra Lejerbo fortælle om erfaringer med at konkretisere strategiske mål i videoen her.
Inkluder bæredygtighed i risikostyringen
Nogle bæredygtige løsninger – særligt hvis de er forholdsvis nye og uafprøvede i markedet – kan give anledning til nye typer risici. Hvad betyder krav om genbrugsmaterialer for budget eller tidsplan, hvis det viser sig, at det ikke er til at skaffe i den ønskede mængde og kvalitet på det relevante tidspunkt? Det er derfor altid en god idé at målrette risikostyringen projektets krav om bæredygtighed, f.eks. ved at afholde risikoworkshops med de relevante parter i alle faser. Derved bliver risiko-loggen et aktivt samarbejds- og planlægningsværktøj og ikke bare en tjekliste.
Hvis du vil vide mere…
Kan du søge inspiration i Værdibygs mange vejledninger om risikostyring her.
Derudover udgiver Værdibyg snart en vejledning om risikohåndtering af bæredygtige løsninger (link opdateres)
De følgende råd er møntet på projektledere o.l., der sidder i en rådgiverorganisation, og som gerne vil gøre byggeprojekter mere bæredygtige end det, kunden efterspørger.
Spørg ind til og kvalificer bygherrens behov
Du kan også foreslå bygherren flere og andre tiltag, end dem som projektet allerede indeholder. Det behøver ikke være store, omkalfatrende ændringer, men snarere mindre tiltag, der nemt kan forbedre projektet ift. bæredygtighed. Hjælp til at få tiltagene prissat, så bygherren kan træffe beslutning, og vis gerne, at tiltagene kan skaleres, hvis de er succesfulde, så bygherre har mulighed for at vælge mellem f.eks. en lille eller stor model.
Hvis du vil vide mere…
Læs indlægget fra Pernille Walløe, Rambøll, om hvordan værktøjet SDT (Sustainability Dialogue Tool) kan hjælpe med at fokusere på bæredygtighedstiltag igennem designprocessen her.
Sæt potentielle tiltag i system med en bæredygtighedsscreening
Det hjælper at lave en systematik for vurdering af tiltagene, så valgmulighederne konkretiseres. Det kan f.eks. gøres i et screeningsværktøj, hvor du med en score kan sætte tal på tiltagenes pris og værdi og evt. også deres realiserbarhed. I den forbindelse kan det være nyttigt at opgøre værdi på forskellige parametre. Har tiltaget en påvirkning på klimabelastning, økonomi, æstetik eller sociale forhold? Det giver bygherre mulighed for at træffe beslutninger på et oplyst grundlag, hvor de også kan prioritere deres indsatser.
Hvis du vil vide mere…
Så læs og hør om Wissenberg’s erfaring med at anvende bæredygtighedsscreening i praksis i artiklen og videoen her.
Brug en ressourcekortlægning til at vise gevinster ved genbrug
Hvis du vil vide mere…
Kan du høre Karoline Gustafsson fra Lendager fortælle mere om, hvordan man viser bygherren potentialerne i at bevare eller selektivt nedrive en bygning gennem en ressourcekortlægning i videoen her.
Hvis du vil vide mere…
Værdibyg udgiver en vejledning om ressourcekortlægning i efteråret 2024 (link opdateres)
Hvordan kan de udførende og de indsatser, som entreprenørerne kan byde ind med, være med til at gøre byggeprojekter mere bæredygtige med ”nemme” og billige tiltag på byggepladsen?
Vis bygherre, hvad I kan
I har mulighed for at bruge tilbudsgivningen som en forandringsmotor i forhold til jeres kunder. Det er ikke altid bygherre ved, hvad de skal spørge efter, så arbejd også med at foreslå tiltag, udover det, der er stillet krav om og efterspurgt. Hvis ikke bygherren har sat begrænsninger på, hvad eller hvor meget man må aflevere, kan I f.eks. vedlægge bilag til jeres prækvalifikationsansøgning eller tilbud, hvor I giver eksempler på bæredygtige tiltag, som kan tilvælges på projekter. Disse tiltag vil dog ikke være en del af bygherrens bedømmelse af tilbuddet.
Hvis der er præciseret, hvad der må fremsendes, skal man ikke sende noget andet – så kan det blive set som et forbehold, og tilbuddet kan blive afvist. Hvis bygherren har lukket for, at man kan vedlægge gode ideer eller bæredygtige indsatser, må man gemme dem til man har vundet opgaven og så se, om bygherren er interesseret der.
Konkret kan nævnes tre tiltag, som er lige til at implementere; reducer elforbruget på byggepladsen, spar på ressourcerne og hold styr på affaldet.
Reducer elforbruget på byggepladsen
Byggepladsens elforbrug udgør både en økonomisk og en CO2-mæssig omkostning på et byggeprojekt. Nogle gange er det bygherren, der betaler elregningen, andre gange er det entreprenøren selv, der kan få en økonomiske gevinst ved at reducere elforbruget. Uanset vil en reduktion være til glæde for miljøet – og det kan også være en mulighed at anspore til, at en besparelse bruges til at finansiere yderligere bæredygtighedstiltag.
Hvis du vil vide mere…
Læs mere om, hvordan du reducerer energiforbruget på byggepladsen i Joachim Skovbogaards bidrag til Værdibygs Linkedin julekalender i 2023
Uanset den økonomisk model, er det vigtigt at kende jeres forbrug for at kunne forbedre jer og for at synliggøre de mulige gevinster for alle parter. Gå derfor i gang med at monitorere jeres ressourceforbrug digitalt – el, varme, vand, affald og brændstof. I kan også opfordre bygherren til at dele data, så I f.eks. ved, hvor meget energi I bruger, og dermed har en baseline at optimere ud fra. Når I har data, er det nemmere at udpege problemområder og komme i gang med at tale om løsninger.
Hvis du vil vide mere…
Kan du høre Joachim Skovbogaard fra Enemærke & Petersen fortælle mere detaljeret om, hvordan du ret enkelt kan monitorere energiforbruget på byggepladsen og få blik for, hvor de konkrete besparelser kan hentes i videoen her.
Lav efterfølgende business cases på optimeret energiforbrug: Hvad sparer I ved at installere sensorer eller ved at slukke for apparater, der ikke er i brug, når pladsen er lukket? Arbejd også med at visualisere energiforbruget, så det bliver synligt for alle medarbejdere. Endelig kan egne indkøb af energibesparende eller sågar -producerende maskiner, som f.eks. en vindturbine, være et mulige tiltag.
Hvis du vil vide mere…
Så se Poul-Erik OIsen fra CG Jensen fortælle om deres vindturbine – og andre spændende indsatser – i videoen her.
Det skal understreges, at det er vigtigt at lave aftaler med arbejdsmiljøkoordinatoren om behov for opvarmning, belysning, strømforsyning, luftrensning etc., så f.eks. energioptimering ikke fører til, at man går på kompromis med arbejdsmiljøet.
Spar på ressourcerne
Sæt fokus på at undgå unødigt overforbrug af materialer og emballage. Bed f.eks. leverandører om mindre emballage og brug presenninger frem for afdækningsplast. Hav fokus på, at materialer opbevares hensigtsmæssigt. Minimér brugen af midlertidige konstruktioner, og genanvend dem, der laves. Sørg for at sætte vinduer og døre hurtigt i, og hvis det er muligt, så tag hensyn til årstiderne ved at få råhuset lukket inden vinteren.
En måde at spare på ressourcerne er også at øge genbruget af materialer. Her er det vigtigt, at genbrug tænkes ind i jeres processer, f.eks. ved opstart af et projekt, hvor det kan være en god idé at starte med at gennemgå eksisterende materialer på lageret: hvad er tilgængeligt og kan bruges?
Hvis I vil genbruge ved at give eller sælge materialer videre, må I have styr på jeres dokumentation ved at gemme ordresedler, certifikater etc., så der er sporbarhed og papir på materialernes beskaffenhed. Det er også vigtigt, at I har fokus på renhed og ordentlig sortering, så materialernes værdi ikke forringes. Genbrug og genanvendelse af materialer på byggepladsen kan også understøttes ved at:
Hvis du vil vide mere…
Så læs om udviklingen af GK Danmarks app til deling af overskudsmaterialer mellem byggeprojekter i interviewet med Nick Favrskov her.
Endelig er der en opgave i at arbejde med forståelsen af genbrugsmaterialer, både på byggepladsen og overfor slutbrugerne. Gør opmærksom på, at en genbrugt dør eller et vindue i solidt træ kan være i bedre kvalitet end en ny udgave, og at materialernes historie også har en værdi.
Hold styr på affaldet
For at lykkes med grundig og velfungerende affaldshåndtering må I starte med at lave en plan: hvem er ansvarlig for håndteringen, og hvem aftager affaldet? Udpeg derefter en affaldskoordinator, der er synlig på pladsen, er i dialog med byggeledelsen og er orienteret om tidsplaner. Et mere lavpraktisk alternativ kan være at give nogle af medarbejderne på pladsen ansvaret for at holde styr på affaldshåndtering- og sortering. Uanset organisering er det vigtigt, at der bliver kommunikeret om affaldssortering og -håndtering, så alle medarbejdere er orienteret om, hvad de skal gøre.
I skal gøre det nemt at affaldssortere. F.eks. ved at sørge for, at containerne er tilgængelige, at der er kortere vej til genbrugscontainere end til restaffald, og at der er tydelig skiltning. Affaldstyper skal grupperes, og der skal være containere nok. Affaldskoordinator eller -ansvarlig skal være opmærksom på hurtigt at rette sorteringsfejl, så de ikke gentages. Der er også en vigtig opgave i at sikre, at der er plads i containerne, og at området holdes rent, og under løbende opsyn, så det er tydeligt, at der passes på de sorterede materialer.
Generelt er adfærd vigtigt at holde sig for øje. Værdien i en indsats skal forklares til medarbejderne, så tiltagene ikke opleves som ekstra unødig kontrol i arbejdsdagen. Manglende information og oplæring i f.eks. at affaldssortere risikerer at ende i manglende handling. Det kræver en fælles forståelse, hvor affald ses som en ressource.
Hvis du vil vide mere…
Læs bæredygtighedschef i CG Jensen, Poul-Erik Olsens, 15 råd til god bæredygtighed i dit anlægsprojekt i artiklen her.
Her er samlet en række gode råd til, hvordan ledere, virksomhedsejere m.v. – hvad enten man er bygherre, rådgiver eller entreprenør – kan gøre på strategisk og organisatorisk niveau for at understøtte mere bæredygtighed i byggeprojekterne.
Lav en strategi, som giver mandat
En god (bæredygtigheds-)strategi er et afgørende fundament for organisationens arbejde med bæredygtighed. Et strategisk fokus på bæredygtighed giver bl.a. mandat til, at der bliver sat fokus på bæredygtighed ved ansættelser, organisering og intern vidensopbygning. Og det giver medarbejderne i organisationen et formelt grundlag for at træffe beslutninger og finde løsninger, der højner bæredygtigheden i byggeprojekterne – bl.a. fordi strategien giver dem skyts til at bekæmpe den modstand, de ofte vil møde i projekterne. Derfor bør strategien også udarbejdes med input fra medarbejderne, så rammerne passer til de kræfter, der arbejder i organisationen.
Indsæt bæredygtighedsansvarlige på alle projekter
En organisation bør tilpasses, så den understøtter målsætningerne i strategien. F.eks. ved at have en bæredygtighedsansvarlig på alle projekter – også selvom det ikke er efterspurgt, eller ved at placere og understøtte ildsjæle centralt i afdelinger, så de får mulighed for at dele deres viden og påvirke projekterne. Dette kan suppleres med et forum eller en platform, hvor idéer kan deles og konkretiseres, og medarbejderne kan udveksle viden og erfaringer. Der kan også nedsættes arbejdsgrupper, hvor medarbejdere kan arbejde videre med konkrete idéer og løsninger. Betragt det som forretningsudvikling, når medarbejdere bruger tid på at dygtiggøre sig.
Hvis du vil vide mere…
Se og hør Gitte Gylling Olesen fra Cowi fortælle om, hvordan de har tilpasset deres interne organisering til at understøtte deres strategi med fokus på bæredygtighed i videoen her.
Kig indad i organisationen og indfør interne tiltag
En strategi kan med fordel suppleres af konkrete beslutninger eller politikker, der styrker centrale fokusområder eller mærkesager. Det kan f.eks. være at kigge indad: Hvad kan vi selv gøre i vores organisation? Kan vi flyve mindre, indkøbe anderledes eller reducere energiforbrug – f.eks. ved at beslutte, at organisationen kun vil indkøbe lavenergi-byggeskure. Det kan også være at have modet til at miste kunder ved at indføre en politik om at sige nej tak til projekter, der ikke harmonerer med organisationens strategi.
Hvis du vil vide mere…
Læs mere om, hvordan du skaber et grønt mindset i din organisation i Nick Faurskov fra GK Danmarks bidrag til Værdibygs LinkedIn julekalender 2023
Bygherrer: Brug ejendomsstrategi og certificering til forankring
For bygherrer kan en strategi forankres ved at lade centrale fokusområder gå igen i f.eks. organisationens ejendomsstrategi eller ved at stille krav om f.eks. certificeringsordninger. Det handler om at skabe ”knager” at hænge strategien op på, så den bliver konkret og håndterbar for organisationens medarbejdere.
At bruge en bæredygtighedscertificering som omdrejningspunkt kan være med til at give ideer og vise en vej mod mere bæredygtighed i projekterne. Men brug det ikke ukritisk – sørg for at følge det op med en dialog med rådgivere og entreprenører om, hvordan I gennem en certificering kommer frem til mere bæredygtighed i jeres projekter.
Det kan også være at opdele strategien i fokusområder med mål, delmål og måleparametre, som konkret kan gennemføres på byggeprojekter. F.eks. når en teknisk forvaltning laver en handleplan for, hvordan bæredygtighed inkorporeres i byggeprojekterne med afsæt i den overordnede kommunale bæredygtighedsstrategi. På den måde behøver de enkelte medarbejdere i projekterne ikke selv finde på fokusområder og tiltag hver gang.
Opbyg en kultur, der accepterer fejl og ny viden
Organisationskulturen er vigtig for, at medarbejderne rykker sig og motiveres – og kan potentielt også tiltrække nye, værdiskabende kompetencer. Kulturen skal kunne rumme, at bæredygtighed er et nyt fagområde for mange, og at der er åbenhed om manglende viden og accept af fejl, så f.eks. overskydende materialer fra fejlbestillinger kan genbruges og ikke bare gemmes væk. Skab motivation hos medarbejderne ved at give dem lov til at foreslå og finde på andre løsninger, end dem kunden har bedt om.
Hvis du vil vide mere…
Kan du læse mere om, hvordan man kan styrke samarbejdet ved at bruge persontypetests her, og hvordan man arbejder med tillid i byggeprojekter her.
Skab struktur for afprøvninger
Selv de simpleste bæredygtighedstiltag, kan være helt nye for nogle medarbejdere, og for nogen kan det føles meget usikkert og grænseoverskridende at implementere andre løsninger end de traditionelle. Det kan give anledning til modstand og konflikter i projekterne – i stedet for begejstring ved at prøve noget nyt.
Derfor kan det være vigtigt, at organisationens ledelse skaber rum for, at nye tiltag kan blive afprøvet og evalueret, uden at den enkelte medarbejder eller det enkelte projekt har for meget på spil. Det kan være at stille krav til, at der skal afprøves nye tiltag i udvalgte projekter, og afsætte de fornødne midler til det.
Hvis du vil vide mere…
Kan du læse mere om, hvordan man arbejder med håndtering af konflikter i byggeriet her.
Her er det afgørende, at midlerne suppleres med en tydelig procedure for, hvordan disse afprøvninger skal fungere i praksis. Det handler om at få skabt en struktur for, hvordan afprøvninger skal foregå, hvordan resultater skal registreres og afrapporteres, og hvordan der efterfølgende evalueres på forløb og løsning – er dette noget, vi skal gøre igen? Strukturen skal kunne rumme, at der udvikles og testes tiltag også uden nødvendigvis på forhånd at vide, hvad man kan opnå. Derved bliver det også synliggjort, at det er muligt at tænke anderledes og gøre noget nyt. Endelig er udbredelse og kommunikation bredt i organisationen vigtig, så alle afdelinger og projekter kan få gavn af den oparbejdede viden.
Del viden og engager jer i udviklingsprojekter
Afprøvninger og erfaringer internt i organisationen kan også med fordel udbredes til resten af branchen. Prioritér ledelsens eller medarbejdernes deltagelse i arrangementer, på konferencer, til debatter m.v., hvor viden og erfaringer deles. Det styrker både branchens fælles vidensgrundlag, og det synliggør organisationens indsatser og konkrete vidensfelter. Hvis andre i branchen ikke ved, hvad I gør og kan, så kommer de heller ikke til at efterspørge det. Så del jeres resultater med branchen, og glem ikke uddannelsesinstitutionerne, forskerne og de studerende – de har også tit nyttig viden, som kan bidrage til projekterne.
Bæredygtig handling skaber viden og styrker jeres brand
Organisationens image, som driver af en bæredygtig udvikling, kan også styrkes ved at indgå mere formelt i fælles udviklingsinitiativer i branchen. Det kan være større eller mindre forsøgsbyggerier eller andre udviklingsprojekter, udvikling af værktøjer og vejledninger m.v. Tag gerne den ambitiøse rolle på jer, når I indgår i udviklingsprojekter, og tilbyd at være dem, der afprøver løsninger. Det giver jer mulighed for at markere jer positivt både udadtil og indadtil og for at opbygge kompetencer og viden i jeres organisation. Igen er det vigtigt at indtænke udbredelse og kommunikation i disse projekter. Både for at dele viden til branchen og for at skabe stolthed og engagement hos jeres medarbejdere og potentielt rekruttere nye engagerede medarbejdere. Husk feedback til jeres medarbejdere, der viser dem effekten af deres indsats, og at der bliver sat pris på den forskel, de gør.
Endelig er deltagelse i udviklingsprojekter og vidensarrangementer også en måde at være på forkant med fremtidige tendenser, udviklinger og krav ift. f.eks. LCA og ESG-rapportering, og det kan give jer en konkurrencefordel.
Denne sides gode råd er udarbejdet og udgivet af brancheinitiativet Værdibyg med støtte fra Realdania og Grundejernes Investeringsfond. Følgende ressourcepersoner har bidraget gennem oplæg på en serie temamøder afviklet i foråret og efteråret 2023.
Deltagerne på temamøderne delte deres egne erfaringer gennem workshops, hvorfra pointer også er medtaget her. Derudover linkes der til konkrete pointer og gode råd, som praktikere har formuleret ifm. Værdibygs LinkedIn julekalendere 2023.
Værdibyg takker alle deltagere for deres generøse bidrag.
Bygherreforeningen
Dorota Beres (Bygningsstyrelsen)
Jesper Kort Andersen (Lejerbo)
Klaus Kellermann (Roskilde Kommune)
Lars Henriksen (NREP)
Magnus Emanuel (CPH Village)
Danske Arkitektvirksomheder
Karoline Gustafsson (Lendager)
Søren Nielsen (Vandkunsten)
DI Byggeri
Anders Sørensen (Enemærke & Petersen)
Joachim Skovbogaard (Enemærke & Petersen)
Poul-Erik Olsen (CG Jensen)
Foreningen af Rådgivende Ingeniører – FRI
Emil Eriksen (Cowi)
Gitte Gylling Olesen (Cowi)
Izabelle Laviny (Wissenberg)
Lin Nielsen (Wissenberg)
TEKNIQ Arbejdsgiverne
Nick Faurskov (GK Danmark)
Top foto:
Jonathan Weimar
Scroll to top