Produktivitet på byggepladsen 
v. Søren Wandahl, Sektionsleder, Aarhus Universitet

Aarhus universitet har i en ny stor undersøgelse vist at der stadig er stort potentiale for øget produktivitet i branchen. Undersøgelsen viser igen at der ca. er 30% ren spildtid i byggeriet, men det kan variere meget imellem fag.

Og det kan lade sig gøre at skabe stor indtjening ved at arbejde målrettet med processerne! Det er bl.a. lykkedes Enemærke & Petersen at øge indtjeningsgraden 29%, ved at trimme processerne på et projekt i Aarhus!

I undersøgelsen fra Aarhus universitet har der været flere studerende, der i en uge noterede hvad håndværkerne lavede, og fulgt i alt over 1000 timers byggeproduktion. Dette har givet det gode datagrundlag, og de skarpe konklusioner i rapporten.  Summen af rapporten er af der er stort potentiale for forbedringer, og den grundige registrering giver anledning til en af rapportens konklusioner:

Data spiser byggeledere til frokost!

Se Sørens præsentation her!

Produktivitet i byggebranchen 
v. Bo Sandberg, Cheføkonom, Dansk Byggeri

Modsat tallene fra Aarhus Universitet, viste de nyeste tal på makroniveau at byggebranchen er en solstrålehistorie når det kommer til produktivitetsudvikling siden finanskrisen.  Det betyder ikke at der ikke er plads til forbedringer, det betyder blot at det ikke er et unikt dansk produktivitetsproblem, men et europæisk. Tal fra nationalregnskabet viser en forbedret produktivitet på makroniveau siden 2010, med en årlig produktivitetsvækst 3 % fra 2012-2017. Det er en høj produktivitetsforbedring i forhold til andre lande . Så det er ikke en særlig udfordring for Danmark, men det skal ikke være en sovepude for branchen!

Se Bo’s præsentation her!

Byggeri efter ‘Takt-time‘ planlægning
v. Marco Binninger, Head of Department of Lean Construction, Weisenburger Bau

Der skal være rytme i processerne!

Det kan man få med Takt-time, hvor aktiviteter i byggerier sættes i system efter en bestemt takt, og her kan opnås store besparelser i både tid og penge.

Princippet har eksisteret siden år 1700 hvor der blev der blev bygget skibe i takt i Venedig. Derfra er der sket mange fremskridt, og i de seneste år er principper bag blevet brugt med stor succes i byggerier i Tyskland.

Takten er ikke kun dimension af tid, men også både værdi og proces. Med dette perspektiv kan stort set alle aktiviteter sættes i en takt på byggeriet, der kan bruges som grundlag for den gode proces. Det har Weisenburger Bau gode erfaringer med!

For Weisenburger Bau begyndte det hele med meget kaotisk projektarbejde, hvor brandslukning dominerede det daglige arbejde. Med indspark fra en konference begyndte lean rejsen med små skridt, bl.a. etableringen af en  procesdatabase og takt styret byggeri. Med mange små initiativer har Weisenbiurger Bau nu optimeret sine processer til 50% højere throughput – Det kan ses på indtjeningen!

Det hele kan sættes på formel – Jo mere detaljeret du takter dit byggeri, jo mere kan du bespare! Det virker i teorien, men Marco har bevist at det også kan fungere i praksis, både på nybyggeri og i renoveringer.

Til at begynde med kan takter være uger, men jo bedre man bliver, jo kortere takter kan der sættes. Med takter på helt ned til en dag kan byggeriet optimeres med helt op til 70%. Samtidigt var bygningsarbejderne glade for systemet, da takterne gjorde at de vidste lige præcis hvad de skulle hver dag, og brandslukningen blev væsentligt reduceret.

Takt styring står dog ikke alene. Det kræver dog også visuelle hjælpemidler, og stram informationsstyring. Alle skal have nem adgang til alt information, og her er digitale værktøjer et essentielle. Både for håndværkeren på pladsen, men også byggeledelsen. Det skal en integreret måde at arbejde på.

Med udviklingen har Weisenburger Bau lavet en databank der samler op på alle virksomhedens projekter og processer, samt udviklet Apps til alle arbejdere, ledere os.v til at samle og gøre information let tilgængeligt. Det strukturerer kommunikationen, og letter arbejdet. Men morgenmøderne må man ikke springe over, da ansigt-til-ansigt møder stadig er en grundsten for det gode samarbejde på tværs af fag.

Se Marcos præsentation her!

IPD

Eftermiddagen bød på en indsigt i IPD, en integreret samarbejdsform med incitamenter der kan drive det gode samarbejde og højne produktiviteten. Samarbejdsformen kommer fra USA, men nogle projekter i Danmark forsøger sig med greb fra IPD værktøjskassen:

Hvad er IPD?
v. Anders Westergaard Buch, Partner, advokat, ph.d., Molt Wengel

Anders Vestergaard Buch har været med til at forme kontrakten på DTU bygning 310, der er et af forsøgene med IPD tanker i Danmark.

Anders fortalte at IPD er “Jazz for byggebranchen!” – Der sker altid noget uforudset i byggebranchen, men vi skal arbejde sammen som et jazzband, og skabe den gode musik i fællesskab.

Men den jura og byggebranche vi har er skabt for længe siden, hvor arkitekten tegnede, og bygmesteren regnede og byggede. Siden da er der sket meget og kompleksiteten er øget væsentligt i det vi bygger. Samtidigt har udviklingen i det juridiske system ikke fulgt med, men er stadig bygget op på at identificere hvis skyld problemer er, frem for at løse dem

IPD kontrakter stammer fra Californien i USA. Det er en aftale, der binder Entreprenør, Bygherre, Arkitekt, rådgiver og centrale underentreprenører sammen, med fælles incitaments- og risikodeling. Hvor meget de forskellige parter tjener på projekter afhænger ikke af en omsætning, men om projektet når de definerede succeskriterier. Dermed er incitamentsstrukturen helt ændret i forhold til at arbejde sammen. IPD projekter er stadig på nicheniveau, i f.eks. Finland og USA, men der er allerede mange gode eksempler at trække inspiration fra internationalt.

Bygning 310 på DTU er et eksempel på IPD tanker i dansk kontekst. Der er her tale om en 2 faset totalentreprisen, med en samarbejdsfase og en udførelsesfase. I samarbejdsfasen formes projektet med deltagelse fra alle byggeriets parter, og løbende er der lagt ‘gateways’ ind, hvor bygherre aktivt skal tage stilling til projektet, og ikke mindst økononomien. På denne måde er alle parter fuldstændigt enige om projektet når udførelsen går i gang, og alle ved hvorfor projektet er formet som det er!

Se Anders præsentation her!

Link til Anders Vestergaard Buchs profil her

IPD i dansk kontekst – Bygning 310 på DTU. Hvad får byggeriets parter ud af det? 

– Fra bygherres perspektiv,  v. Francois Svend Court-Payen, Projektchef, DTU

DTU Campus Service er bygherre på bygning 310.

DTU bygger primært udviklingsopgaver som laboratoriebygninger, der er meget komplicerede og kræver mange forskellige ingeniørdiscipliner. Med et presset marked, hvor det er kostbart for entreprenør og rådgiver at byde, skal bygherre derfor gøre sig attraktive. IPD tankerne og den nye samarbejdsmodel er en af grebene, for at gøre DTU til en attraktiv bygherre.

DTU har ikke lavet en “total IPD”, men kun trukket de ting ud de selv mente gav mening, f.eks. det integrerede digitale samarbejde. Her har de fra bygherre stillet skarpe krav om at den samme model skulle være grundlaget hele vejen igennem byggeriet, til trække data, mængder og tid ud løbende. Det er kun et af grebene, men det giver ro og det virker!

F.eks. har det integrerede digitale samarbejde reduceret omkostninger fra 1,4 mio. kr på et tidligere tilsvarende projekt, til næsten 0 kr. Det er ikke kun en besparelse i papir, men et udtryk for at alle parter har taget de digitale hjælpemidler til sig.

Det kræver dog både vilje til at samarbejde, og store kompetencer at indgå i et sådant samarbejde. Til gengæld er resultaterne og derefter: Et kompliceret laboratoriebyggeri, leveret til tiden og økonomien uden at spare på kvaliteten!

Se Francois præsentation her!

– Fra arkitektens perspektiv,  v. Michael Werin Larsen, Projektleder, Christensen & co & Fra ingeniørens perspektiv, v. Erik Krøll, Projektchef, MOE

På bygning 310 har arkitekt og ingeniører arbejdet tæt sammen med entreprenøren fra begyndelsen. dermed er historien om bygningen også historien om at forskellige kulturer mødes, og en stejl learning curve i måden at arbejde på. For når der både er tegnere og produktionsfolk i udviklingsarbejdet, hvem bestemmer så hvad ting koster? – Det er en balancegang der er svær at fastsætte, men samtidigt er meget givende for forståelsen af hvordan alle parter arbejder.

Michael og Erik havde taget et eksempel med: Hvordan facadeelementer skulle konstrueres og sættes op. Her var det tværfarglige samarbejde og inddragelse af underentreprenører tidligt centralt for at finde den helt rigtige løsning fra start, der også endte med at blive den endelige – fordi alle var hørt, og der var valgt den rigtige løsning for både bygherre, arkitekt og rådgiver, men ikke mindst en bygbart løsning for entreprenøren.

Se Michael og Eriks præsentation her!

– Fra entreprenørens perspektiv, v. Martin Lose, Sektionsdirektør, MT Højgaard

Den nye samarbejdsform og det digitale samarbejde har øget entreprenørens viden og forståelse for projektet, helt frabegyndelsen. Der har ikke været løbende ændringer af tegninger og forudsætninger – Løsninger er tegnet en gang, og bygget derefter! Derudover har MT Højgaard også aktivt brugt de digitale hjælpemidler i dialogen med underentreprenører, der lettet kommunikationen.

En af de centrale aspekter er også at entreprenøren var med i dialogen fra begyndelsen, og forstod hvad det var DTU som bygherre gerne ville have. Det gav en helt anden tilgang til projektet, og forståelse af DTU’s visioner.

Det har dog også krævet øvelse at arbejde på denne måde, og Martin Lose kunne fortælle at det er ikke alle der kan arbejde på denne måde: Det kræver en vilje til at arbejde transparent, med andre fag. Men det har været 100 gange sjovere for entreprenøren, når der er fælles forståelse og parter ‘gider hinanden’. Det er der musik i!

Se Martins præsentation her!

Bryd vanen, bøj fisken – og øg jeres trivsel og arbejdsglæde
v. Torben Wiese, HabitmanagerVaners indflydelse!

Torben Wiese tog os på årsmødet igennem hvorfor vi har vaner, og hvordan selv de dårlige vaner føles gode – Selv om vi godt ved at de er forkerte!

Men der er kun en der kan lave om på dine vaner, og det er dig selv!

Med dette inspirerende oplæg sluttede dagens årsmøde med et glas vin, og mødet imellem både erfarne Lean folk og nye i foreningen. Vi takker for det gode fremmøde!

Se Torbens præsentation her!