Årsrapport 2023
Værdibygs årsrapport 2023 er nu tilgængelig. Her får du det fulde overblik over årets udgivelser og arrangementer og generel indsigt i vores formidlingsindsats.
Hvor mange udgivelser producerede Værdibyg og Lean Construction i 2023, og hvor mange havde tilmeldt sig de talrige temamøder, lanceringer og online-møder? Det kan du finde svar på i Værdibygs årsrapport for 2023, som er nu tilgængelig. I årsrapporten finder du blandt andet tal på Værdibygs formidlingsindsats og et overblik over – og en kort introduktion til – årets mange udgivelser fra både Værdibyg og Lean Construction-DK Netværket.
Programdirektør Rolf Simonsen gør status over 2023 i Værdibyg, mens formand for Værdibygs styregruppe Inge Ebbensgaard ser fremad og glæder sig over, at Værdibyg i årets løb fik en endnu bredere forankring i byggeriet, da Konstruktørforeningen trådte ind i samarbejdet om Værdibyg:
“Det fører spændende drøftelser med sig, hvor vi i brancheorganisationerne bag Værdibyg evaluerer den forudgående periode og tilhørende strategi og identificerer og italesætter branchens ønsker og behov. Ud fra disse formes nye strategiske målsætninger for bygge- og anlægsbranchen og dermed for Værdibygs arbejde i de kommende år. Et arbejde som vi nu har endnu bedre forudsætninger for at nå endnu bredere ud i branchen med, efter at vi i 2023 fik Konstruktørforeningen med i samarbejdet om Værdibyg,” lyder det blandt andet fra formanden.
Nye medlemmer i styregruppen
Konstruktørforeningen har ligesom de andre brancheforeninger to repræsentanter i Værdibygs styregruppe, som består af en repræsentant fra hver af de syv brancheorganisationer og medlemsrepræsentanter fra organisationerne.
Få årsrapporten
Du kan downloade årsrapporten her. Vi har også et begrænset antal trykte eksemplarer, som kan bestilles på mail til info@vaerdibyg.dk.