Forskning i byggeriets processer skal op i gear
Seks direktører fra byggeriets brancheorganisationer sætter i debatoplæg fokus på manglende forskning og uddannelse i byggeriets processer. Værdibyg indleder indsats med analyse af forhold og muligheder.
Af Michael H. Nielsen, direktør i Dansk Byggeri, Henrik L. Bang, direktør i Bygherreforeningen, Lene Espersen, direktør i Danske Ark, Henrik Garver, direktør i FRI, Niels Jørgen Hansen, direktør i TEKNIQ arbejdsgiverne og Gunde Odgaard, sekretariatsleder i BAT.
Der er alt for lidt fokus på at udvikle byggeriets produktions-, ledelses- og samarbejdsprocesser. Det har betydning for den værdiskabelse, som byggeriet leverer til samfundet og dermed for samfundsøkonomien. Men det har også en betydning for indtjeningen i byggeriets virksomheder og dermed for innovationskraften i virksomhederne. Der er brug for, at byggeriet fornyer sig gennem forskning og innovation inden for byggeriets processer også kaldet construction management. Og udviklingsbehovet skal følges op af et langt stærkere fokus på byggeriets processer på fx ingeniøruddannelserne.
Denne erkendelse har ført til, at byggeriets toneangivende organisationer har henvendt sig til ledelserne for Danmarks universiteter, der uddanner ingeniører med en opfordring til at prioritere byggeriets processer langt mere i deres forskning og ikke mindst i uddannelsen af fremtidens ingeniører. Heri er der også en opfordring til, at man stiller sig spidsen for at bedre processer også udbredes til andre uddannelser i byggeriet, eksempelvis til erhvervs- og konstruktøruddannelserne.
Byggeriet som samfundsaktør
Men hvorfor fokus på byggeriets processer? Bygge- og anlægssektoren er landets fjerde største industri med en omsætning på over 260 mia. kr. Branchen beskæftiger mere end 170.000 udførende håndværkere, arkitekter, ingeniører mv. Deres arbejde har grene ind i alle andre brancher og sektorer, fordi nybyggeri og renovering af bl.a. bygninger og infrastruktur skaber rammerne for vores industrier, vores velfærdsinstitutioner og vores fritids- og privatliv. 4000 mia. kr. af samfundets værdier er bundet op i mursten, vinduer, fundamenter, broer og veje, og udgør dermed langt den største del af vores fælles nationale formue på i alt 5700 mia. kr. Læg dertil, at vi som mennesker befinder os indendørs op til 90 pct. af tiden, hvorved bygninger bliver centrum for vores liv, vores helbred og velbefindende, og dermed også en afgørende faktor for sundhed og produktivitet.
Begrænset fokus på innovation
Byggeriets rolle som værdiskaber kan derfor ikke overvurderes. Alligevel er det påfaldende, hvor lille fokus vi som samfund traditionelt har haft på at udvikle byggeriet og innovationskraften i byggeriet til gavn for konkurrencedygtighed og evnen til hele tiden at levere bedre løsninger. Løsninger der også kan afsættes i udlandet, fx via de danske rådgivningsvirksomheder og materialeproducenter.
Flere undersøgelser påpeger, at virksomhederne i byggeriet bruger begrænsede ressourcer på innovation, forskning og udvikling i sammenligning med andre brancher. Og alt tyder på, at der uddeles færre offentlige forskningsmidler til bygge- og anlægssektoren i forhold til andre sammenlignelige brancher. Misforholdet mellem byggeriets betydning for vores samfund, og i hvor høj grad vi prioriterer at skabe innovation og udvikling i bygge- og anlægsbranchen, er en udfordring for branchen og ikke mindst for samfundet.
Vi står overfor nogle afgørende udfordringer, som bygge- og anlægsbranchen skal levere relevante svar på. Klimaforandringer stiller krav om mindre ressource- og energiforbrug samtidig med, at vi skal sikre vores byer og infrastruktur mod oversvømmelser og ekstrem nedbør. En gennemgribende urbanisering, hvor folk over hele kloden valfarter til byerne, skaber kæmpe behov for bl.a. nye bolig- og infrastrukturelle løsninger. Det giver et kæmpe pres på vores ressourcer, og behov for at vi nytænker den måde, vi bygger på, samt måden vi fx nyttiggør affald som en ressource.
Tænk fx på de mange muligheder, som stigende digitalisering og automatisering kan bidrage til, for at både skabe smartere og billigere processer, og forøge værdiskabelsen i både anvendelse og drift af bygninger og infrastruktur, som veje og jernbaner.
Med vores henvendelse til de danske universiteter og opfordringen til styrket fokus på byggeriets processer – construction management – ønsker vi at sætte ingeniørfaglighed ind i en forståelse af de processer, der skal arbejdes med, for at skabe effektive og nyskabende løsninger på de markante udfordringer samfundet står overfor. Det handler om øget produktivitet, konkurrencekraft og værdiskabelse. Og det handler især om løsninger på, hvad og hvordan vi skal bygge samt svar på vigtige dagsordener som bæredygtighed, klimaforandringer og klimatilpasning. Vi håber der kan skabes en fælles forståelse og vilje for at opprioritere byggeriets processer i et tæt samarbejde mellem branchen og universiteterne, understøttet af den nødvendige allokering af midler til at udvikle området.
Vi tager det første skridt
Byggeriets parter er gået sammen, og i regi af branchesamarbejdet Værdibyg igangsætter vi med støtte fra Realdania en analyse af behov og muligheder for at styrke samspillet mellem forskning, uddannelse, udvikling og praksis i forhold til byggeriets processer. Målet er at sætte gang i udviklingen bl.a. gennem koordinering af universitetsmiljøer og uddannelse på området og arbejde for at skaffe finansiering til en øget indsats. Vi håber, at universiteter og uddannelser vil være med til at tage udfordringen op og samarbejde om at understøtte og løfte byggeriets processer, så vi kan løse samfundsudfordringer og indfri det kæmpe potentiale, som en effektiv byggebranche ligger inde med.