Ny rapport: Sådan styrker du samarbejdet og øger produktiviteten på renoveringsprojekter

Lean Construction-DK Netværket har sammen med LivingLean og Build undersøgt, hvordan man med lean-værktøjer kan styrke samarbejdet på renoveringssager i både projekterings- og udførelsesfasen i udviklingsprojektet ”Lean i Renoveringsprojekter”. Projektets formål har blandt andet været at udvikle nye værktøjer, der skaber bedre kvalitet og produktivitet baseret på grundtanken om lean.

Siden sommeren 2020 har udviklingsprojektet fulgt renoveringen af Boligselskabet Birkebos afdeling 7, Byager Vænge, hvor hoveentreprenøren Ole Jepsen A/S og deres fagentreprenører har arbejdet på, at de 124 boliger får ny klimaskærm, køkkener og badeværelser.

I den periode, hvor ”Lean i renoveringsprojekter” har været tilknyttet processen er der gjort særlige indsatser for at strukturere byggemøderne, og teamet er blevet introduceret til ”formandsmødet”, som nu afholdes to gange ugentligt.

Positive effekter

Og spørger man byggeleder Mikkel Salomon fra Ole Jepsen A/S, er der god hjælp at hente i projektets værktøjer. Indsatserne på projektet i Byager Vænge har ifølge byggelederen haft en positiv effekt på samarbejdet.

”I produktionen er der helt konkret kommet bedre ro på og overskud til at levere en ordentlig kvalitet. Tidligere have de enkelte faggrupper tendens til at klumpe sammen og gå i vejen for hinanden til stor frustration for håndværkerne. Nu har vi optimeret på vores planlægning og koordinering og kan derfor levere en bedre ydelse i et mere effektivt flow på projektet”, udtaler Mikkel Salomon.

Også renoveringsprojektets rådgivere er begejstrede for indsatserne:

”Indsatsen gav et rigtig godt resultat – bedre processer og bedre samarbejdsklima. Jeg kommer helt sikkert til at bruge det igen på vores næste renoveringsprojekt. Vi har allerede skrevet det ind i udbuddet til entreprenørerne”, udtaler arkitekt Rikke Grendal fra CREO arkitekter.

Skal komme hele branchen til gode

Seniorprojektleder i Lean Construction DK-netværket, Morten Skaarup Jensen glæder sig over, at projektets resultater og værktøjer nu kan komme hele branchen til gode:

”Renoveringsprojekter giver bare mere udfordrende byggeprocesser end nybyggeri, og derfor er vi glade for at kunne bidrage med værktøjer, som alle i branchen kan tage i anvendelse og derigennem styrke samarbejdet mellem aktørerne på byggepladsen”, udtaler Morten Skaarup Jensen.

De resultater og værktøjer, der er udviklet og afprøvet i projektet, er nu samlet i en rapport og en minirapport, som begge kan downloades helt gratis.

Hvis du gerne vil have tilsendt et fysisk eksemplar af minirapporten, så skriv til info@vaerdibyg.dk, så sender vi et eksemplar med posten.

Fakta om projektet

Udviklingsprojektet er gennemført af Lean Construction-DK, LivingLean og AAU BUILD med støtte fra Realdania og Grundejernes Investeringsfond.

Flere nyheder

foto af workshopdeltagereVærdibyg

Hvordan løfter vi bæredygtighedsledelse?

/
Som en del af programmet ”Bæredygtig Byggeproces” er Væ...

Drop skyttegravene og gå i parterapi

, /
Byggeriet skal skrue ned for konflikterne og op for samarbejdet. ...

Værdibyg er et samarbejde mellem:

Ja tak - send mig Værdibygs nyhedsbrev

Få den nyeste viden fra Værdibyg direkte i din indbakke