Nyt medlem af Værdibygs styregruppe

Der er for nylig blevet føjet et nyt medlem til Værdibygs styregruppe. Det er Lisbeth Fjordvald, der indtræder som medlemsrepræsentant for Konstruktørforeningen. Hun ønsker blandt andet at sikre, at Værdibygs eksisterende og kommende vejledninger er opdaterede ift den grønne omstilling af byggeriet.

Da Værdibygs bagland kort efter sommerferien blev udvidet med Konstruktørforeningen, indtrådte foreningens næstformand Jette Leth Fejerskov Djælund i Værdibygs styregruppe, som består af en repræsentant fra hver af de seks brancheorganisationer bag Værdibyg og medlemsrepræsentanter fra organisationerne.

Og nu er Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør MAK og intern projekteringsleder i Scandi Byg A/S, indtrådt som Konstruktørforeningens repræsentant i styregruppen. Hun har dels en ambition om at sikre repræsentation for en allerede væsentlig del af brugerne af Værdibygs vejledninger:

Værdibygs vejledninger skal bidrage til den grønne omstilling

”Bygningskonstruktørerne udfylder, som arbejdstagere, en lang række af de roller og opgaver som Værdibygs publikationer behandler, så som Konstruktørforeningens medlemsrepræsentant vil jeg repræsentere en stor målgruppe blandt brugerne af vejledningerne,” udtaler Lisbeth Fjordvald, som også er optaget af at sikre, at Værdibygs publikationer – nye som gamle – er relevante ift den grønne omstilling af byggeriet:

”Vi ved også at Værdibyg’s vejledninger og undervisningsmaterialer bliver brugt på konstruktørstudierne, så også derfor er det vigtigt, at Værdibyg’s publikationer fortsat er relevante og opdaterede i den aktuelle dagsorden. Byggeriets store omstilling til fortsat reduktion af CO2-forbrug er naturligt i fokus i disse år, men genudgivelser af opdaterede publikationer kan også være relevant for nye brugere,” siger Lisbeth Fjordvald.

Et aktiv i udviklingen af Værdibygs arbejde

Programdirektør for Værdibyg, Rolf Simonsen, glæder sig til samarbejdet. ”Lisbeth har været aktiv i Konstruktørforeningen i mange år og kender deres uddannelser og medlemmer rigtig godt. Konstruktørerne er en væsentlig målgruppe i Værdibygs arbejde, og jeg kan allerede nu se, hvordan Lisbeths viden, indsigter og erfaring kan bidrage aktivt i udviklingen af Værdibygs arbejde – og helt konkret i nogle af vores kommende indsatser”.

Efter Lisbeth Fjordvalds indtrædelse ser sammensætningen af Værdibygs styregruppe ud som følger:

BAT Kartellet
Sidse Buch, BAT Kartellet
Henrik Juul Rasmussen, Blik- og Rørarbejderforbundet

Bygherreforeningen
Henrik L. Bang, Bygherreforeningen
Finn Bloch, Nye Grønne Værksteder, DSB

DI Byggeri
Louise Dahl Krath Jensen, DI Byggeri
Lars Jess Hansen, Enemærke & Petersen
Per Thomas Dahl, CLT Denmark

DANSKE ARK
Preben Dahl, DANSKE ARK
Anne Wewer, Sweco Architects

Foreningen af Rådgivende Ingeniører
Inge Ebbensgaard, FRI (Formand for styregruppen)
Lars Bendix Christensen, Wissenberg

Konstruktørforeningen
Jette Leth Fejerskov Djælund, Konstruktørforeningen
Lisbeth Fjordvald, Scandi Byg

TEKNIQ Arbejdsgiverne
Simon O. Rasmussen, TEKNIQ Arbejdsgiverne
Jørgen L. Christensen, GK Danmark

OBSERVATØR
Søren Wandahl, Aarhus Universitet – på vegne af Lean Construction-DK Netværket

Flere nyheder

Jonathan Weimar

Ny digital udgivelse viser, hvordan du plukker de lavthængende grønne frugter i byggeriet

/
Ny digital udgivelse om bæredygtighedstiltag giver konkrete eksempler og ...
BæredygtighedsambassadørJonathan Grevsen

Håndværkerne skal være med til at løfte den bæredygtige indsats

/
Værdibyg og Aarsleff udvikler og afprøver et nyt ...
Lancering af Værdibygs vejledning "Bæredygtighedsledelse".Jonathan Grevsen

Årsrapport 2023

/
Værdibygs årsrapport 2023 er nu tilgængelig. Her får ...

Værdibyg er et samarbejde mellem:

Ja tak - send mig Værdibygs nyhedsbrev

Få den nyeste viden fra Værdibyg direkte i din indbakke