Nu kan du indstille kandidater til Procesprisen 2021

Traditionen tro uddeler Lean Construction-DK igen i år Procesprisen sammen med Boligfonden Kuben. Du kan være med til at bestemme, hvem der skal løbe med den eftertragtede pris.

Procesprisen gives til en organisation, et samarbejde eller et projekt, der i særlig grad har bidraget til at udvikle samarbejdet og arbejdsprocesserne inden for byggeriet. Særligt påskønnes initiativer, der via gode processer, viser vejen i den grønne omstilling.

Lendager Group løb med sejren i 2020

I et stærkt felt af meget kompetente kandidater var det Lendager Group, som sidste år endte øverst på podiet og vandt Procesprisen 2020. ”Vi var sindssygt stolte over at modtage Procesprisen sidste år. Alle med blot en flig af kendskab til byggebranchen ved, hvor svært det er at få nogen til at gøre noget nyt. Det er en kæmpe anerkendelse at modtage en pris for at sætte en kæp i hjulet og disrupte “plejer” med cirkulær tankegang, innovationer, upcycling”, siger Anders Lendager, grundlægger af Lendager Group.

Indstilling til Procesprisen

Procesprisen gives til en organisation, et samarbejde eller et projekt, der i særlig grad har bidraget til at udvikle samarbejdet og arbejdsprocesserne inden for byggeriet. Særligt påskønnes initiativer, der via gode processer, viser vejen i den grønne omstilling.

”Vi glemmer nogle gange, at ”Lean is green”. Når du kører en proces, der fokuserer på at minimere ressourceforbruget, så er du også indirekte ”grøn”. For det mest bæredygtige materiale er det, du ikke bruger”, udtaler Morten Skaarup Jensen fra Lean Construction-DK og projektleder for Procesprisen.
Procesprisen præmierer en sammenhæng mellem gode dialogbaserede processer, god kvalitet og en stigende produktivitet og påskønner en indsats rettet mod etableringen af et ubrudt, effektivt flow i byggeriets produktion og montage.

Juryen bag Procesprisen ser frem til at modtage nomineringer, der involverer nytænkning af proces og/eller styring af byggeprocessen fra idé til slutprodukt samt bud på, hvem der har turdet tage et opgør med forudindtagede holdninger og fordomme, og i stedet åbnet øjnene for at ændre kultur og adfærd.

Procesprisen uddeles i et samarbejde mellem Boligfonden Kuben og Lean Construction-DK Netværket.

”Vi ser stadig flere nyskabende og tillidsbaserede processer i byggeriet, som skaber værdi for både projekterne, de involverede parter og samfundet. Jeg glæder mig meget til at modtage inspirerende indstillinger for gode processer fra hele branchen”, siger Sidse Buch, direktør i Boligfonden Kuben.

Fra d. 23. marts og frem til mandag d. 14. juni kan du indstille en eller flere kandidater her

Building Awards 2021

Procesprisen uddeles d. 28. oktober på Building Awards som en af flere priser. Building Awards er byggeriets store awardshow, hvor hele byggeriet samles for at hylde projekter, enkeltpersoner og organisationer, som har gjort sig ekstraordinært bemærket i branchen. Building Awards 2021 afholdes i år online. Læs mere om Building Awards 2021 på Licitationens hjemmeside.

Flere nyheder

Jonathan Weimar

Ny digital udgivelse viser, hvordan du plukker de lavthængende grønne frugter i byggeriet

/
Ny digital udgivelse om bæredygtighedstiltag giver konkrete eksempler og ...
BæredygtighedsambassadørJonathan Grevsen

Håndværkerne skal være med til at løfte den bæredygtige indsats

/
Værdibyg og Aarsleff udvikler og afprøver et nyt ...
Lancering af Værdibygs vejledning "Bæredygtighedsledelse".Jonathan Grevsen

Årsrapport 2023

/
Værdibygs årsrapport 2023 er nu tilgængelig. Her får ...

Værdibyg er et samarbejde mellem:

Ja tak - send mig Værdibygs nyhedsbrev

Få den nyeste viden fra Værdibyg direkte i din indbakke