Hvordan løfter vi bæredygtighedsledelse?

I en medlemsundersøgelse, som Danske Arkitektvirksomheder publicerede i foråret, fremgik det, at hele 53 pct. af medlemmerne efterlyste kompetencer inden for bæredygtighedsledelse. Men hvad er det for kompetencer, der mangler, hvad er bæredygtighedsledelse egentlig og hvorfor er det en udfordring?

Sidstnævnte blev diskuteret ivrigt da den gruppe af praktikere, der deltager i udarbejdelsen af den kommende vejledning Bæredygtighedsledelse, for nylig mødtes til den fjerde workshop om emnet. Det har været et gennemgående diskussionsemne, om det er stærk faglighed eller generelle lederkompetencer, der er mest afgørende for den, der har rollen som bæredygtighedsleder. Vi har talt med workshopdeltagere på tværs af værdikæden om, hvad bæredygtighedsledelse går ud på, hvorfor det er relevant og hvad der er svært ved bæredygtighedsledelse.

Ledelse af den bæredygtige proces er endnu ikke naturligt integreret i projekterne

Christine Mosbech er DGNB-konsulent og Sustainability Coordinator hos Vilhelm Lauritzen Arkitekter. For hende er bæredygtighedsledelse en projektledelsesdisciplin, på lige fod med projekteringsledelse og andre ledelsesområder. Man skal koordinere, planlægge og styre processen.

”Som bæredygtighedsleder er din opgave at få konkretiseret den bæredygtige vision for projektet. Visionen skal omsættes til konkrete målsætninger, og disse skal implementeres i projektet, så visionen også bliver realiseret. Bæredygtighed påvirker alle parter i projektet fra konkurrencearkitekten til håndværkeren på byggepladsen. Det er en spændende opgave at formidle den relevante viden til de forskellige parter og motivere til sammen at nå i mål med et projekt, der er så bæredygtigt som muligt,” fortæller Christine Mosbech.

I følge Christine Mosbech er bæredygtighedsledelse relevant, fordi der altid er behov for konkret målsætning, og ledelse af processen hen imod målet, hvis man vil have noget gennemført. Hun mener, at det er særlig vigtigt i forhold til bæredygtighed, fordi bæredygtighed er et komplekst område i konstant udvikling.

”Vi befinder os lige nu i en overgangsperiode, hvor ledelse af den bæredygtige proces endnu ikke er naturligt integreret i vores projekter. Derfor er det nu og her nødvendigt at fokusere på det som en separat ydelse, for at sikre, at det bliver prioriteret” udtaler Christine Mosbech.

For Frederik Juul, projekteringsleder og bæredygtighedskonsulent hos H+ A/S, handler bæredygtighedsledelse om at sikre forankring og lede – også opad.

”For mig handler bæredygtighedsledelse bl.a. om at få forankret det bæredygtighedsprogram, man laver, hos sin bygherre – altså at lede opad og faktisk lede sin kunde. Og så skal man sikre, at alle de forskellige aktører, som er involveret, forstår hvad reel bæredygtighed er, hvad det koster og hvad det kræver procesmæssigt. Det er en stor udfordring lige nu. Vejledningen vil forhåbentlig bidrage til en fælles rammesætning og et fælles sprog,” udtaler Frederik Juul, som også mener, at det er bæredygtighedslederens rolle at sikre programmets overlevelse, som kan blive truet af flere faktorer undervejs.

”Det kan blive truet af økonomi, manglende leverancer. Og det kan også blive truet af manglende viden i markedet; at man ikke kan anvende en åbenlyst bæredygtig løsning, fordi der ikke ligger den nødvendige dokumentation af den. Der er meget få materialer, der er EPD-mærket, og hvis vi kun anvendte dem, så var vores byggeri godt nok fattigt,” mener Frederik Juul.

Bæredygtighed udfordrer SMV’erne

For en anden af deltagerne, Ronnie Kroos Piil, som er bæredygtighedsleder og DGNB-auditor hos COWI, er noget af det, der gør bæredygtighedsledelse svært, at man som bæredygtighedsleder har brug for både generelle ledelseskompetencer og en høj faglighed ift. og viden om bæredygtighed.

”Personligt har jeg en forholdsvis stærk faglig viden om bæredygtighed, men kan blive udfordret på generelle ledelseskompetencer, og det omvendte vil gøre sig gældende for dem, der har ledelseskompetencerne; de vil mangle den tunge faglighed til at svare på de spørgsmål, der opstår om bæredygtighed. Og det er et område, hvor det går rigtig stærkt lige nu, så du skal sætte en stor portion tid af til at holde dig ajour og have en føling med, hvad der sker på området”, udtaler Ronnie Kroos Piil.

Og det sidste er et forhold, som gør det svært for de små og mellemstore virksomheder at følge med, mener han.

”Jeg kan mærke, at man har stor fordel af at sidde i en stor virksomhed som COWI. Vi er simpelthen flere personer, som kan holde hinanden opdateret med faglig viden på det her felt. Det er de store virksomheder, der har ressourcer til at opsamle og opdatere viden – og det sætter de mindre virksomheder i en svær situation.”

Bæredygtighedsledelsen skal være en dedikeret opgave

Dorota Beres, projektleder i Bygningsstyrelsen, er enig i, at bæredygtighedsledelse er både udfordrende og relevant, men hun er ikke i tvivl om, hvad hun vægter højest hos en bæredygtighedsleder.

”For mig betyder det mest, at en bæredygtighedsleder har overordnet viden på bæredygtighedsområdet og dertil stor erfaring med byggeri generelt – det handler jo om procesledelse i forhold til at vende projekterne i en bestemt retning og til implementere det rigtige mindset, allokere de rigtige ressourcer til de rigtige opgaver på det rigtige tidspunkt.

Bæredygtighedslederen skal flankeres af bæredygtighedsspecialisterne – på samme måde som projekteringslederen flankeres af sine fagspecialister, som kan sidde med et mere snævert fokus”, siger Dorota Beres.

Men uanset om bæredygtighedslederen har den ene eller den anden type kompetencer, mener Dorota Beres, at det er afgørende, at bæredygtighedsledelsen ligger hos en person der er dedikeret til den specifikke opgave – så bliver det løftet bedre.

”I Bygningsstyrelsen implementerer vi løbende funktioner som støtte for vores projektledelse. Fx er risikostyring implementeret som en separat funktion. Før skulle projektlederen selv finde en metode sammen med de projekterende eller bygherrerådgiveren. Det blev ikke løftet tilstrækkeligt. Det ansvar lagde vi så over i en dedikeret bygherrefunktion, og nu bliver der kørt risikostyring hele vejen igennem vores projekter fra start til slut. Der bliver gået i detaljen, og der bliver fulgt op på en måde, som naturligt indarbejdes i projektet. Og det går så let, fordi opgaven placeres hos en ressource, som har viden og tid til at varetage den og arbejde dedikeret med den specifikke opgave,” afslutter Dorota Beres.