Se oplæggene fra temamøde om bæredygtighedstiltag hos rådgiverne

Værdibyg afholdt for nyligt temamøde og workshop om, hvilke bæredygtighedstiltag rådgiverne kan og bør lave. Her blev der talt om nye bæredygtige strategier, vidensdeling og konkrete cases, der kan inspirere til mere bæredygtige byggeprojekter.

Hvordan kan rådgiverne være med til at gøre byggeprojekter mere bæredygtige? Det var temaet et nyligt afholdt møde og workshop. Her fik deltagerne gennem fem oplæg og konkrete cases inspiration til, hvordan de selv kan iværksætte tiltag, der bidrager til bæredygtigheden i byggeprojektet.  

Fokus på rådgiverne 

At bygge bæredygtigt er et fælles projekt, men der findes tiltag som den enkelte aktør kan iværksætte, der bidrager til bæredygtigheden i byggeprojektet. Til dette temamøde var der specifikt fokus på, hvad rådgiverne kan bidrage med af “lavthængende” bæredygtighedstiltag. Flere bygherrer har f.eks. oplevet, at rådgivere venter med at dele viden om bæredygtighed, til de bliver spurgt eksplicit efter den. Det er uhensigtsmæssigt, da viden om bæredygtighed bør komme som en naturlig del af rådgivningsprocessen.  

Til temamødet bød vi fem kompetente oplægsholdere velkommen, der kom med inspiration til, hvordan rådgiverne kan sikre, at bæredygtighed får den vigtige centrale plads i byggeprojektet. Her blev der bl.a. fortalt om implementeringen af genbrugsmaterialer i byggeprojekter og nye strategier, der gør det nemmere at deltage i den bæredygtige omstilling. Der var også eksempler fra konkrete cases, om hvordan værktøjer som fx bæredygtighedsscreening anvendes i praksis. 

Nye tiltag og fælles ansvar 

Ifølge projektchef i Værdibyg, Nina Koch-Ørvad, er det vigtigt med nye tiltag: ”Vi kan ikke bare gøre, som vi plejer. Bæredygtighed skal fungere som en ny rammebetingelse, der udfordrer vores processer og kræver et helt særligt fokus på en række parametre såsom planlægning, økonomi, risiko, ressourcer, roller og ansvar. Vi skal alle bidrage for at lykkes.”  

Ifølge Nina Koch-Ørvad skal viden om bæredygtighed gå på tværs af værdikæden og blive et allemandseje, så det ikke er nødvendigt med et specialiseret team. ”Ingen er undtaget i den bæredygtige byggeproces – alle kan og bør bidrage aktivt fra den position, de har,” afslutter projektchefen.  

Se eller gense de fem oplæg

Du kan her se eller gense de fem spændende oplæg fra Søren Nielsen fra Vandkunsten, Gitte Gylling Olesen fra COWI, Izabelle Laviny og Lin Nielsen fra Wissenberg, Karoline Gustafsson fra Lendager og Emil Eriksen fra COWI:

Søren Nielsen

Gitte Gylling Olesen

Izabelle Laviny og Lin Nielsen

Karoline Gustafsson

Emil Eriksen

 

Om projektet

  • Formålet med projektet er at give gode råd og inspiration til, hvordan den enkelte aktør selv kan højne ethvert byggeprojekts bæredygtighedsniveau – de lavthængende frugter inden for bæredygtigt byggeri.
  • Med projektet ønsker Værdibyg at synliggøre, at alle kan bidrage til det bæredygtige byggeri, og derigennem at skabe engagement og aktiv deltagelse i et projekts bæredygtige byggeproces.
  • Projektet er støttet af Grundejernes Investeringsfond.

Flere nyheder

Jonathan Weimar

Ny digital udgivelse viser, hvordan du plukker de lavthængende grønne frugter i byggeriet

/
Ny digital udgivelse om bæredygtighedstiltag giver konkrete eksempler og ...
BæredygtighedsambassadørJonathan Grevsen

Håndværkerne skal være med til at løfte den bæredygtige indsats

/
Værdibyg og Aarsleff udvikler og afprøver et nyt ...
Lancering af Værdibygs vejledning "Bæredygtighedsledelse".Jonathan Grevsen

Årsrapport 2023

/
Værdibygs årsrapport 2023 er nu tilgængelig. Her får ...

Værdibyg er et samarbejde mellem:

Ja tak - send mig Værdibygs nyhedsbrev

Få den nyeste viden fra Værdibyg direkte i din indbakke