Regler for selektiv nedrivning og ressourcekortlægning
- Fra 1. juli 2025 er det lovpligtigt, at nedrivnings- og renoveringsarbejder, hvor hele eller dele af en bygning fuldstændigt fjernes, skal ske som selektiv nedrivning, hvis det fjernede etageareal udgør mindst 250 m2
- Nedriver-bygherre er forpligtet til at udarbejde en standardiseret nedrivningsplan inden selve nedrivningen, der bl.a. skal indeholde en ressourcescreening og ressourcekortlægning.
- Ressourcescreening indgår i den første del af nedrivningsplanen, som skal indsendes ifm. ansøgning om nedrivningstilladelse.
- Ressourcekortlægning indgår i den anden del af nedrivningsplanen, som skal indsendes til kommunen tre uger inden opstart af nedrivningen
- Læs mere i Bekendtgørelse om håndtering af affald og materialer fra bygge- og nedrivningsarbejde
Sådan bruger du værktøjet
På denne side kan du finde svar på de typiske spørgsmål, der knytter sig til, hvordan en ressourcekortlægning planlægges, gennemføres og anvendes, så den bedst muligt understøtter recirkulering af ressourcer i byggeriet.
De følgende afsnitgiver gode råd og anbefalinger til det specifikke trin i alle dele af processen.
Værktøjet tager afsæt i to scenarier
Da en ressourcekortlægning både spiller ind i nedrivningsprocessen og den efterfølgende afsætning eller anvendelse af ressourcer, skelnes der her mellem to forskellige typer bygherrer; nedriver-bygherren og aftager-bygherren.
Siden tager afsæt i, at nedriver-bygherre typisk vil blive stillet overfor to forskellige scenarier, i forhold til hvordan ressourcer afsættes:
- Nedriver-bygherren aftager selv ressourcer
- Nedriver-bygherren lader andre aftage ressourcer
Ofte vil en nedriver-bygherre aftage nogle ressourcer selv og lade andre aftage nogle andre ressourcer. De resterende ressourcer vil blive håndteret som affald. Affaldshåndtering behandles ikke her.
Vejledning om ressourcekortlægning
Du kan læse meget mere om ressourcekortlægning – baggrund, aktører, grænseflader m.v. – i den tilhørende vejledning, som du finder her. Denne side er således tænkt som et supplement til vejledningen, der zoomer ind på de mere praksisnære anbefalinger til, hvad man konkret skal gøre og være opmærksom på i de forskellige trin i ressourcekortlægningsprocesse
Ressourcescreening
Ressourcescreening udføres inden ansøgning om nedrivningstilladelse og giver et indledende overblik over de potentielle ressourcer i bygningen. Med afsæt i ressourcescreeningen kan nedriver-bygherre vurdere, om en renovering er at foretrække frem for en nedrivning, samt hvilke ressourcer der kan genbruges eller genanvendes.
Tilbage til oversigten
Hvem laver ressourcescreening?
Ressourcescreening bestilles af nedriver-bygherren og udføres typisk af en rådgiver. Metoden vil ofte være at gennemgå bygningens BBR-oplysninger og efterfølgende en fysisk besigtigelse af bygningens materialer, konstruktioner m.v. Resultatet vil være en rapport el.lign. med fotos, der kort beskriver, hvilke ressourcer bygningen indeholder, samt en overvejelse af, om de kan genbruges, forberedes med henblik på genbrug, genanvendes eller nyttiggøres.
Hvilke ressourcer vil man typisk screene for?
Som inspiration kan man bruge følgende liste til at danne sig et overblik over relevante ressourcer og deres potentiale i forhold til recirkulering:
Etableret marked:
Til genbrug:
Mursten
Konstruktionstømmer
Gulvbrædder
Tagtegl
Granit sten
Til genanvendelse:
Beton
Glas
Stål
Mineraluld
Gips
Til nyttiggørelse:
Beton
Mursten
Tagtegl
Etableret marked for ressourcer i god kvalitet:
Til genbrug:
Belysningsarmaturer
Gipsplader fra systemvægge
Loftplader fra systemlofter
Toiletter og anden sanitet
Vinduer
Døre
Stikkontakter
Køkkenelementer
Til genanvendelse:
Træ
Vægfliser
Leca
Begyndende marked (stadig på forsøgsbasis):
Til genbrug:
Betonelementer
Stålplader
Hvornår skal den laves?
Ressourcescreening skal udarbejdes inden ansøgning om nedrivningstilladelse og vil typisk blive udført samtidig med miljøscreeningen. Hvis nedriver-bygherre selv ønsker at genanvende ressourcer fra nedrivningen, anbefales det, at ressourcescreeningen udføres, inden bygge- eller bæredygtighedsprogrammet for nybyggeriet udarbejdes.
Hvordan er ressourcescreening koblet til miljøscreening?
Miljøscreeningen skal afdække, om der er problematiske stoffer i bygningen, mens ressourcescreeningen har fokus på bygningens ressourcers potentiale i forhold til genbrug og genanvendelse. De to screeninger er således nært beslægtede, og det vil også ofte være samme data, tegninger m.v., der gennemgås, og de samme bygningsdele, der besigtiges og vurderes. Det kan være den samme person, der udfører begge dele, men det er ikke et krav. Det anbefales at udføre miljøscreeningen tidligt i projektet.
Udvælgelse af ressourcer
Ressourcescreeningen vil pege på de ressourcer, der har potentiale for genbrug, genanvendelse m.v. Med afsæt heri kan nedriver-bygherre vurdere og beslutte, hvordan hvilke ressourcer skal afsættes og dermed hvilke ressourcer, der skal undersøges yderligere ifm. ressourcekortlægningen.
Tilbage til oversigten
Hvad bør bygherre overveje på baggrund af en ressourcescreening?
Er det fortsat relevant at nedrive? Eller er der så mange gode ressourcer i bygningen, at det i stedet giver mening at renovere eller at lade flere bygningsdele stå end først antaget?
Hvilke ressourcer vil jeg selv genbruge eller genanvende?
Hvilke ressourcer vil jeg lade andre aftage? Herunder; hvilke ressourcer kan sendes til en anden bygherre, hvilke kan nedriveren afsætte og hvilke kan afsættes til en markedsplads?
Hvorfor skal bygherren vælge at genbruge eller genanvende ressourcer selv?
Der kan være mange gevinster at hente ved at indtænke genbrugsmaterialer i sit projekt – hvad enten det er nybyg eller renovering:
- Genbrugsmaterialer tæller for nul i LCA-regnskabet
- Der er point at hente til DGNB-certificering
- Genbrug og genanvendelse er væsentlige kriterier i ESG-rapportering
- Der er penge at spare (eller tjene, hvis ressourcer afsættes til andre)
Ressourcekortlægning
Ressourcekortlægning er en systematisk gennemgang af de ressourcer, der blev udvalgt ifm. ressourcescreeningen. Den skal dels bruges til at nuancere beslutningen om, hvilke ressourcer der skal genbruges eller genanvendes. Og dels som input til den videre proces, herunder udbud af den selektive nedrivning, indarbejdelse af ressourcer i et nyt projekt m.v.
Tilbage til oversigten
Hvad skal ressourcekortlægningen indeholde?
Det anbefales, at ressourcekortlægningen afdækker følgende egenskaber og forhold ved de udvalgte ressourcer:
- Materiale – type og kvalitet
- Placering
- Mængde
- Nedtagningsmuligheder
- Sortering under selektiv nedrivning
- Logistiske forhold (f.eks. pladskrav ved opbevaring)
- Anvendelsesmuligheder
- Afsætningsmuligheder
På baggrund heraf angives en vurdering af materialets egnethed til genbrug, genanvendelse, anden nyttiggørelse m.v.
Hvordan laver man en ressourcekortlægning?
En ressourcekortlægning vil typisk gennemføres i 4 trin:
- Afklaring af formål med ressourcekortlægning
- Desktopstudie
- Bygningsgennemgang
- Databearbejdning
De enkelte aktiviteter i de 4 trin er uddybet i rapporten Ressourcekortlægning af bygninger, der også rummer værktøjer, tjeklister m.v.
Det er vigtigt, at den, der udfører ressourcekortlægningen, får forventningsafstemt med nedriver-bygherren, hvad behovet og ambitionerne for ressourcekortlægningen er, inden arbejdet startes op.
Hvornår laver man en ressourcekortlægning?
Ressourcekortlægningen skal indgå som en del af nedrivningsplanen, der skal indsendes til kommunen senest 3 uger inden opstart af nedrivningen. Hvis nedriver-bygherren ønsker at aftage ressourcer selv, anbefales det, at ressourcekortlægningen og nedrivningen udføres enten i nybyggeriets idé- og programmeringsfase eller i starten af projekteringen.
Overvejelser om den tidsmæssige placering af ressourcekortlægning og nedrivning,
når nedriver-bygherre anvender ressourcer i sit eget projekt:
Hvordan skal en ressourcekortlægning afrapporteres?
Der er i lovgivningen ikke bestemte formkrav til afrapporteringen. Ressourcekortlægningen kan således afrapporteres via digitale værktøjer, i Excel-ark, som en skriftlig rapport m.v. Afrapporteringen skal som minimum indeholde:
- Beskrivelse og fotodokumentation af forventede materialer til genbrug
- Beskrivelse af forventede affaldstyper
- Beskrivelse af, hvilke affaldstyper og affaldsfraktioner der skal gå til ekstern forberedelse med henblik på genbrug, genanvendelse m.v.
- Beskrivelse af de materialer og affaldsfraktioner, der indeholder problematiske stoffer og hvilke stoffer.
- Beskrivelse af, hvilke forventede affaldstyper og affaldsmængder der vurderes at være farligt affald.
Hvordan er koblingen til miljøkortlægningen?
Ressourcekortlægningen vil typisk blive udarbejdet med udgangspunkt i miljøkortlægningen. Derved kan ressourcekortlægningen fokusere på de ressourcer, der er egnede til genbrug eller genanvendelse, og udelade dem, der f.eks. er PCB-forurenet. Vær dog opmærksom på, om der mulighed for, at ressourcer kan miljøsaneres og derefter genanvendes. Det anbefales at udføre miljøkortlægningen tidligt i projektet.
Hvem udfører en ressourcekortlægning?
Typisk udføres ressourcekortlægningen af en rådgiver, og det kan godt være samme rådgiver, der også udfører miljøkortlægningen. Det skal dog understreges, at ressourcekortlægning forudsætter andre kompetencer, end miljøkortlægning, bl.a. viden om byggeteknik og konstruktioner – også set i et historisk lys – viden om ressourceudnyttelse, nedtagnings- og afsætningsmuligheder samt viden om byggeriets værdikæde og de forskellige aktørers rolle i denne.
Hvordan er koblingen til affaldsanmeldelsen?
På baggrund af ressourcekortlægningen og miljøkortlægningen udarbejdes en plan for, hvordan affaldet skal bortskaffes. Planen bør tage udgangspunkt i affaldshierarkiet, det vil sige at hvis et materiale kan genbruges, bør dette så vidt muligt søges først, dernæst om det kan genanvendes, dernæst nyttiggøres osv.
Selektiv nedrivning
En selektiv nedrivning af (en del af) en bygning skal udføres af en autoriseret nedrivningsvirksomhed og på en måde, hvor materialer adskilles og sorteres under nedrivningen, så ressourcer kan recirkuleres, og affald med problematiske stoffer kan håndteres korrekt. Ressourcekortlægning indeholder vigtige informationer, når den selektive nedrivning skal planlægges og udføres.
Tilbage til oversigten
Hvordan foregår en selektiv nedrivning?
En selektiv nedrivning skal ifølge bekendtgørelsens bilag 2 foregå i følgende rækkefølge:
- Afbrydelse af forsynings- og afløbsledninger
- Udtagning af løst inventar, løse materialer og andre effekter
- Miljøsanering
- Udsortering af ikke-bærende konstruktioner, lofter, gulvbelægninger, døre og vinduer mm
- Nedrivning af bærende konstruktioner
- Opbrydning af fundamenter og terrændæk
Den selektive nedrivning skal ske i henhold til den standardiserede nedrivningsplan, som bygherren skal indsende som en del af ansøgningen om nedrivningstilladelse. Her skal der bl.a. beskrives:
- Omfang og indhold af miljøsanering
- Plan for udførelse af selektiv nedrivning
- Beskrivelse af byggepladsplanen for affaldssortering
- Tidsplan
- Ressourceansvarlig
- Kontrolplaner
Hvad skal med i ressourcekortlægningen, så den bedst muligt understøtter den selektive nedrivningsproces?
Nedrivere, der udfører selektive nedrivninger, efterspørger ofte følgende beskrivelser af de ressourcer, der skal udtages til genbrug, genanvendelse m.v., i en ressourcekortlægning:
- Tydelig markering af hvilke ressourcer, der er tale om, og hvor er placeret
- Mængder
- Billeder
- Krav til opbevaring og transport, f.eks. hvordan de ønskes stablet
- Udfaldskrav / kvalitetskrav, f.eks. minimumslængde og -bredde samt beskrivelse af, hvor “beskadigede” ressourcerne må være
Hvordan spiller ressourcekortlægningen ind i udbuddet af nedrivningsopgaven?
Ressourcekortlægningen vedlægges – sammen med bl.a. miljøkortlægningen – udbudsmaterialet, så de bydende nedrivere ved, hvad deres tilbud skal indeholde.
Hvornår bør en selektiv nedrivning finde sted i forhold til at understøtte genbrug og genanvendelse af ressourcerne?
Hvis ressourcer skal genbruges i nedriver–bygherres eget projekt, skal de projekterende af det nye projekt kende til mængder, mål, kvalitet m.m. senest i myndighedsprojektfasen. Dermed skal den selektive nedrivning – og ressourcekortlægningen – finde sted forinden, f.eks. i projektforslagsfasen. Der er også fordele ved, at ressourcekortlægning og den selektive nedrivning er afsluttet, inden projekteringen af det nye byggeri begynder, så de projekterende ved præcis, hvilke ressourcer der skal indtænkes i projektet.
Scenarie 1: Bygherre beholder selv ressourcer
Transport og opbevaring
Når nedriver-bygherre selv vil anvende ressourcer, vil det typisk være nødvendigt at opbevare ressourcerne midlertidigt indtil de skal indbygges i et nyt byggeprojekt. Derfor er det vigtigt, at ressourcekortlægningen tager højde for krav og muligheder i forhold til den efterfølgende transport og opbevaring.
Tilbage til oversigten
Hvordan kan ressourcekortlægningen tage højde for den efterfølgende transport og opbevaring?
Når ressourcerne skal genbruges eller genanvendes i nedriver-bygherres eget projekt, og man ved, at der er behov for transport og opbevaring, er det en god idé at medtage følgende overvejelser i ressourcekortlægningen:
- Hvordan skal ressourcerne pakkes efter nedtagning – på paller, emballeres eller lignende?
- Hvordan skal ressourcerne opbevares? Udendørs eller indendørs? Opvarmet eller uopvarmet?
- Hvordan skabes der systematik i de opbevarede materialer, så de materialer, der skal bruges først, er lette at tilgå?
- Hvor meget fylder de forskellige ressourcer, når de skal opbevares?
- Hvor gør vi af de materialer, der ikke skal genbruges eller genanvendes?
Hvad bør nedriver-bygherre ellers overveje i forhold til transport og opbevaring?
- Hvilke opbevaringsmuligheder er der på pladsen, hvor nybyggeriet skal opføres? Er der behov for midlertidig opbevaring et andet sted, og hvad kræver det af transport?
- Klar beskrivelse af ansvarsfordeling og grænseflader:
– Hvem har ansvaret for, at ressourcer hhv. pakkes, transporters og opbevares?
– Hvornår går ansvar for ressourcerne fra f.eks. nedriver til oplagringssted? - Stil krav til, hvordan ressourcernes tilstand, mængder m.v. kontrolleres og dokumenteres ved aflevering på oplagringssted
Projektering og udførelse med genbrug i eget projekt
Der kan være meget vigtig information at hente i ressourcekortlægningen, når de projekterende skal til at indtænke de nedtagne ressourcer i det nye projekt. Ressourcekortlægningen kan på den måde fungere som en form for materialepas, men det kræver, at den bliver videregivet til de projekterende i rette tid.
Tilbage til oversigten
Hvad skal ressourcekortlægningen indeholde, så der kan projekteres med de nedtagne ressourcer?
- Mængder, mængder, mængder! Præcise opmålinger er helt afgørende
- Kvalitet og egenskabsdata, f.eks. dimensioner, styrke, tilstand
- Fotos kan være en god idé til at dokumentere overflader og æstetiske kvaliteter
Hvordan og hvornår bør ressourcekortlægningen bringes i spil under projekteringen?
- Ressourcekortlægningen bør inddrages i projekteringsfasen ved, at nedriver-bygherre stiller rapporten til rådighed for de projekterende
- Senest i myndighedsprojektfasen skal de projekterende have ressourcekortlægningens resultater. Og også gerne yderligere oplysninger fra selve nedrivningen, der præciserer, hvilke ressourcer der er udtaget som tiltænkt, og hvilke der viste sig at være i anden stand, andre mængder osv.
- Hvis muligt, vil mange projekterende gerne modtage oplysninger om de udtagne ressourcer allerede i dispositionsforslagsfasen.
Overvejelser om den tidsmæssige placering af ressourcekortlægning og nedrivning,
når nedriver-bygherre anvender ressourcer i sit eget projekt:
Scenarie 2: Bygherre afsætter ressourcer til andre
Afsætning via markedsplads
Når materialerne skal afsættes via en ekstern markedsplads, er det vigtigt, at ressourcekortlægningen kan fungere som en form for materialepas til aftager. Derudover er der en række spørgsmål, som nedriver-bygherre bør overveje i forhold til, hvad der skal ske med materialerne, hvis de ikke kan afsættes, samt hvem der håndterer produkterne.
Tilbage til oversigten
Hvad skal ressourcekortlægningen beskrive, så materialerne kan afsættes via en markedsplads?
- Beskrivelse af de produkter der er til salg med et materialepas for genbrugte materialer
- Mængder! Præcise opmålinger er helt afgørende
- Kvalitet og egenskabsdata, f.eks. dimensioner, styrke, tilstand
- Fotos kan være en god idé til at dokumentere overflader og æstetiske kvaliteter
- Oplysninger om hvilken bygning, ressourcerne stammer fra
Hvad bør nedriver-bygherre overveje i forhold til afsætning?
- Aftale om pris og udtagning: Hvem udtager materialerne til markedet, og hvem bliver betalt for hvad?
- Nedriver-bygherre og nedriver bør ved en tidlig inddragelse aftale materialernes muligheder i forhold til aftagerplatforme og samarbejdspartnere.
- Det bør indskrives ifm. udbud af nedrivningsopgaven, hvilke materialer der afsættes til markedsplads samt i hvilket omfang? Herunder om der er lavet aftale om afsætning, eller om det er op til entreprenøren/nedriveren?
Nedriver afsætter selv
Det kan være win-win at lade nedriverentreprenøren afsætte ressourcer. F.eks. kan nedriveren få mulighed for en økonomisk gevinst ved at afsætte ressourcer, og nedriver-bygherren kan tilsvarende få et bedre tilbud på nedrivningen. Her kommer ressourcekortlægningen i spil, så nedriveren kan vide, hvilke potentialer bygningen, der skal rives ned, rummer.
Tilbage til oversigten
Hvad skal ressourcekortlægningen indeholde for at understøtte, at nedriveren kan afsætte ressourcer?
- Mængder, mængder, mængder!
- Nedtagningsmuligheder
- Egenskabsdata, f.eks. dimensioner, styrke, tilstand
- Behov for rensning/sanering
- Afsætningsmuligheder
Hvordan sættes ressourcekortlægningen i spil for at understøtte, at nedriveren kan afsætte ressourcer?
- Det anbefales at vedlægge rapporter fra både ressourcekortlægningen og miljøkortlægningen som bilag til udbuddet.
- Nedriver-bygherre bør tilpasse sit udbud af nedrivningsopgaven, så den understøtter, at nedriveren kan afsætte ressourcer. F.eks. kan afsætning af ressourcer være et underkriterium ved tildeling eller nedriveren kan tildeles en bonus ved afsætning.
Afsættes til en anden bygherres projekt
Genbrugsmaterialer er i høj kurs – særligt efter det blev indført, at de tæller for nul i bygningers klimaregnskab. Derfor kan der være mange bygherrer, der gerne vil købe gode genbrugsmaterialer til deres byggeprojekt, men som samtidig skal vide, hvad de køber. Og her kommer ressourcekortlægningen ind som en form for materialepas.
Tilbage til oversigten
Hvad bør ressourcekortlægningen indeholde for at understøtte, at ressourcerne kan anvendes i en anden bygherres nybyggeri?
- Mængder, mængder, mængder!
- Egenskabsdata, f.eks. dimensioner, styrke, tilstand
- Tiltænkt anvendelse (f.eks. genbrug, genanvendelse eller nyttiggørelse)
- Krav til opbevaring, herunder dimensioner under transport og opbevaring
- Eventuelle testresultater, herunder miljøprøver
- Bud på levetid
