Denne side er en del af temaet:
Gør en indsats for at skabe motivation
Motivation handler ikke om flotte ord, men om at gøre arbejdet lettere, mere meningsfuldt og om at vise respekt for håndværkernes faglighed. Hvis noget gør deres arbejdsgange tungere, er der risiko for at de hurtigt mister motivationen for forandringen. Hvis de oplever, at du lytter og tager deres erfaringer alvorligt, er der større chance for at du får dem med.
Mange håndværkere bærer på en erfaring af ikke at blive hørt og af at blive betragtet som “bare håndværkere”. Det er derfor afgørende, at du viser, at deres viden er en ressource, og at de reelt inddrages i de beslutninger, der påvirker deres hverdag. Motivation handler i høj grad om at blive set og behandlet som fagfolk – ikke som udskiftelige skakbrikker.
Det kan du gøre i praksis
Inddrag håndværkerne fra start
Spørg håndværkerne, hvad der fungerer godt og hvad der kan ændres, for at det bliver bedre.
Kig indad! Kunne det være, at jer/dem der sidder og giver tilbud på opgaver, måske har været væk fra ”virkeligheden” lidt længe. Spørg derfor om input hos de udførende: har vi alt med, er tiden realistisk til denne opgave, findes der bedre/alternative løsninger, har vi alt (og realistisk tidssat) praktik med, som fx rengøring, affaldssortering, bortskaffelse mv.
- Lyt og følg op: Tag deres input alvorligt, og vis, at du handler på det. Det betyder ikke nødvendigvis, at alle input skal effektiviseres, men de fortjener også en tilbagemelding når noget ikke kan lade sig gøre.
- Hvis der er fokus på en indsats i virksomheden, som fx bedre affaldssortering eller minimering af spild, er det ikke nok blot at sætte indsatsen i gang – men det kræver også opfølgning. Dette kan både gøres hvor man samler medarbejder igen, og snakker om hvordan det går – men det tager også tid væk fra pladsen. Alternativt er det også godt give ud, blot at komme rundt på pladsen at spørge ind: ”går det godt med det vi aftalte? Hvad er der sket siden sidst? Hvad skal der til, for at I nemmere kan…”[MS1]
- Ros det faglige: Giv tydelig anerkendelse for godt arbejde – ikke bare til den enkelte, men også foran holdet.
- Vær til stede: Gå ud på pladsen, spørg ind og vis oprigtig interesse i udfordringerne og hvad håndværkerne kunne have brug for, eller forslå af tiltag.
- Gør hverdagen lettere: Sørg for ordentlige værktøjer, færre forstyrrelser og klare aftaler.
Spørg dig selv, jævnligt, om:
- Har jeg inddraget håndværkerne i planlægningen?
- Har jeg faktisk lyttet til deres input – og fulgt op på det?
- Har jeg givet konkret ros for godt udført arbejde?
- Har jeg været synligt til stede på pladsen og vist interesse?
- Har jeg fjernet forstyrrelser og gjort arbejdet lettere, fx med bedre værktøj eller klare aftaler?
Fokuser på dem der klar på forandring (popkorn-princippet)
Popkorn-princippet bygger på ideen om, at forandring ofte sker ujævnt – ligesom popkorn, der springer ét efter ét, og ikke alle på én gang. Nogle medarbejdere vil være klar til at tage noget nyt til sig med det samme, mens andre først følger trop senere. Derfor handler det ikke om at presse en hel gruppe på én gang, men snarere om at identificere og støtte de første “popkorn”, der viser interesse for, f.eks. mere bæredygtige løsninger. Når de første medarbejdere begynder at ændre adfærd og de første gevinster viser sig ved f.eks. mindre spild, ryddelige arbejdsområder eller anerkendelse fra ledelsen pga. de økonomiske gevinster ved korrekt kildesortering osv. – så spreder forandringen sig ofte selv til resten af sjakket. Det er vigtigt, at man ikke sætter baren for højt og tror at alle bare følger trop. Der vil som oftest være nogen tilbage der ”bare ikke popper” – og det kan være okay.
Om denne side
Indholdet på denne side er udarbejdet i samarbejde med BARK 2025.
Siden er en del af portalen Bæredygtighed i mindre projekter. Portalen er søttet af Grundejernes Investeringsfond.

