Den 11. maj præsenterede lektor Anne Klitgaard sin ph.d.-afhandling, som giver forskellige perspektiver på projektledelse. Anne Klitgaards ph.d.-afhandling bærer titlen ”On Project Management – A semiotic approach to project-as-practice” og er udviklet i et samarbejde mellem Aalborg universitet og Professionshøjskolen UCN.
For at forstå kompleksiteten i projektlederens arbejde har Anne gennem observationer på en byggeplads undersøgt adfærd, praksis, værktøjer og guidelines, som projektledere kan vælge mellem, når de skal drive et projekt gennem udførelsesfasen.
I sit oplæg gav Anne et indblik i projektledernes adfærd og praksis på byggepladsen og et bud på, hvordan vi kan bruge denne viden i projektledelse fremover. Som altid var der tid til spørgsmål og debat efter oplægget.
Hvis du gik glip af mødet – eller gerne vil have genopfrisket pointerne, så kan du se eller gense oplægget her.