Favoritter (0)

      Du har ingen favoritter

Artikel

Lean Construction DK netværket

Lean i praksis

Lean i Praksis er et udviklingsprojekt, der gør Lean Construction mere tilgængeligt og anvendeligt i dansk byggepraksis. Projektet opdaterer og samler viden om metoder og værktøjer, der dokumenteret styrker produktivitet, samarbejde og arbejdsglæde i byggeriet – og formidler den i konkrete, praksisnære formater til bygherrer, rådgivere og entreprenører.

Lean i Praksis er et udviklingsprojekt, der gør Lean Construction mere tilgængeligt og anvendeligt i dansk byggepraksis. Projektet opdaterer og samler viden om metoder og værktøjer, der dokumenteret styrker produktivitet, samarbejde og arbejdsglæde i byggeriet – og formidler den i konkrete, praksisnære formater til bygherrer, rådgivere og entreprenører.

Byggeriet råder allerede over mange af de metoder og værktøjer, der skal til for at skabe mere produktive, bæredygtige og samarbejdsorienterede byggeprocesser. Lean Construction er én af de mest veldokumenterede tilgange – men viden og redskaber har været spredt, forældet eller for tung at omsætte i praksis.

Videnssiderne fra Lean i Praksis er skabt for at gøre det lettere. De samler opdateret viden om centrale Lean Construction-principper og -værktøjer i et format, der er direkte anvendeligt i projekteringsrummet, på byggepladsen og i bygherreorganisationen.

Lean Construction er ikke en ny disciplin. Det er veldokumenteret viden, der virker. Videnssiderne gør den tilgængelig – så den faktisk tages i brug.

Formål

Formålet med Lean i Praksis er at opdatere og udbrede Lean Construction-viden, så den kan anvendes direkte i hverdagen – uanset om man er bygherre, rådgiver, entreprenør eller håndværker.

Siderne skal:

  • gøre komplekse metoder og begreber konkrete og håndgribelige
  • give et fælles sprog og et handlingsorienteret udgangspunkt
  • fjerne barrieren for at komme i gang med Lean – uanset erfaringsniveau
  • understøtte bedre samarbejde, flow og mere værdiskabende arbejde i alle byggeprojektets faser

Hvad indeholder videnssiderne?

Siderne dækker centrale principper, metoder og konkrete Lean-værktøjer – fra grundlæggende begrebsafklaring til praksisnære redskaber, der kan tages i brug direkte på den enkelte sag. Hvert emne præsenteres kortfattet og præcist. Ønsker man at gå i dybden, linkes der ofte videre til relevante kilder og uddybende viden.

Skabeloner og eksempler gør det nemmere at komme fra læsning til handling.

I Lean i Praksis udvikles der i alt 20-25 nye videnssider om Lean Construction. Siderne udgives løbende.

Gå til siderne

Hvem er siderne for?

Videnssiderne henvender sig til hele byggeriets værdikæde og er skrevet, så de kan forstås og anvendes af både erfarne praktikere og dem, der er nye i anvendelsen af Lean Construction:

  • Bygherrer der ønsker at efterspørge og understøtte mere effektive og værdiskabende byggeprocesser
  • Rådgivere der vil styrke samarbejde og reducere spild i projekteringsfasen
  • Entreprenører og byggeledere der vil forbedre planlægning, fremdrift og produktivitet på pladsen
  • Formænd og håndværkere der vil have bedre overblik og mere indflydelse på eget arbejde

Hvem har medvirket?

Videnssiderne er udviklet i tæt samspil med byggeriets praksis. En bred kreds af praktikere fra bygherreorganisationer, rådgivere og entreprenører har bidraget til indhold, kvalitetssikring og afprøvning gennem workshops, temamøder og faglig sparring. Deres erfaringer er fundamentet for, at siderne er konkrete og anvendelige – ikke blot teoretiske.

Ekspertgruppen

En ekspertgruppe har sikret det faglige fundament og bidraget med sparring og kvalitetssikring gennem hele projektforløbet.

NavnRolle og organisation
Søren WandahlProfessor, Aarhus Universitet
Randi M. ChristensenBæredygtighedsdirektør, COWI
Katrine VoigtSpecialkonsulent, Region H
Mikael Hygum ThyssenAfdelingschef, NIRAS
Michael H. JohansenProjektdirektør, AG Gruppen
Mogens PiihlUnderviser, VIA University College
Lars Jess HansenForretningsområdedirektør, Enemærke & Petersen a/s
Kristian Birch PedersenAdm. direktør, Exigo
Mads OkkingKonsulent, Dansk Håndværk

Om projektet Lean i Praksis

Lean i Praksis er et udviklingsprojekt drevet af Lean Construction-DK Netværket med forventet afslutning i januar 2027.

Siderne er udviklet med inspiration fra Lean Construction Institute (LCI).

Projektet er støttet af Den filantropiske forening Realdania og Boligfonden Kuben med bidrag fra Enemærke & Petersen a/s, EXIGO A/S, NIRAS A/S og Aarhus Universitet.

Om denne side 

Denne side er udviklet af Lean Construction-DK Netværket i 2026 som en del af projektet Lean i Praksis. Projektet opdaterer, forenkler og aktiverer Lean Construction-principper og -værktøjer, så de skaber reel værdi i den danske byggebranche.
Projektet er gennemført med støtte fra bl.a. Den filantropiske forening Realdania og Boligfonden Kuben.