Dette værktøj er bilag til vejledningen Driftorienteret byggeproces
Denne metode til opsamling og håndtering af drifts- og brugerkommentarer i byggeprojekter har vist sig nyttig ved større og mere komplicerede byggerier, men kan ligeledes bruges til mindre projekter.
Inddragelse af de kommende brugere og driftsorganisationen er afgørende for at skabe ejerskab og sikre, at bygherrens ønsker og krav opfyldes. Denne metode sikrer, at brugere og driftsorganisationen kan følge den løbende udvikling i projekteringen og udførelsen og se, hvordan deres kommentarer indarbejdes eller håndteres. Derudover giver metoden et overblik over, om de intentioner og krav, der er beskrevet i konkurrence- og/eller byggeprogrammet, kan forventes opfyldt, når byggeriet står færdigt.