Denne side er en del af temaet:
”Alt” skal slukkes ved fyraften
Ca. 60–65 % af en byggeplads strøm bruges, når ingen arbejder. En del af den strøm er helt unødvendig, og derfor skal alt ikke-kritisk el slukkes, når arbejdet stopper.
Handling:
- Sluk alt lys, maskiner, og opladning hver dag når det er fyraften
- Maskiner bør ikke stå standby natten over
- Opladning sker kun i arbejdstiden – ikke om natten
- Udpeg én ansvarlig, eller lad det køre på skift – men overholdes det ikke, så koster det kage (HUSK: hvis alle har ansvar – har ingen ansvar)
- Tjek pumper, varme og affugtning. Kører de 24/7 uden grund?
- Brug timere og bevægelsessensorer på pladsbelysning
- Det er kun nødvendig sikkerhedsbelysning, frostsikring og udtørring der skal køre udenfor arbejdstid
Arbejdsmiljøet kommer først
Det skal understreges, at det er vigtigt at lave aftaler med arbejdsmiljøkoordinatoren om behov for opvarmning, belysning, strømforsyning, luftrensning etc., så f.eks. energioptimering ikke fører til, at man går på kompromis med arbejdsmiljøet.
Ingen unødig elforbrug i skurbyen uden for arbejdstid
I skurbyerne på byggepladser er der gode gevinster at hente, ved at lukke ned for så meget elforbrug som muligt uden for arbejdstid.
Handling:
- Sluk lys, kaffemaskiner og ventilation ved fyraften
- Sluk køleskabe hen over weekender og ferie (husk at tømme det inden 😊)
- Udpeg én ansvarlig, eller lad det køre på skift – men overholdes det ikke, så koster det kage (HUSK: hvis alle har ansvar – har ingen ansvar)
- Sæt køleskabe på energispareindstilling
- Brug timere og bevægelsessensorer
- Elvarme kun efter aftale
- Sørg for tilstrækkelig isolering af skurbyen, så I ikke fyrer for gråspurvene
5 hurtige:
- Sluk ved fyraften
- Brug kun el, når der arbejdes
- Gør forbruget synligt, målbart og relevant
- Brug sensorer der hvor I kan
- Gør nogen ansvarlig
Gør elforbruget synligt for alle
Det er svært at spare på noget, man ikke kan se. Med synlighed ændrer adfærden sig hurtigere end med kampagner. Synlighed skaber socialt pres. Ingen vil være holdet, der spilder mest strøm. Så derfor skal data være med til at koble økonomi og hverdag til en bedre adfærd.
Handling:
- Opsæt simple målere eller sensorer, så I kan få en indsigt i forbruget
- Tjek løbende op på forbruget (brug fx www.eloverblik.dk)
Fokuser her på ting, som bruger strøm hele tiden:
Belysning
Pumper
Opvarmning og udtørring
Skurby
Natforbruget - Lav ugentlige opslag med forbrugstal, f.eks. ”I sidste uge brugt vi XX KWh uden for arbejdstid”
- Tal om det
- Lav små konkurrencer om hvor meget der kan spares eller honorer gode indsatser, så der bevares interesse for at fastholde forbedret adfærd
Flyt elregningen tættere på dem, der bruger strømmen
Da det ofte er bygherren der betaler for strømmen på byggepladsen, er håndværkernes incitamentet for at spare på strømmen svær at få øje på. Indsatser vil ofte bare blive en ekstraregningen for entreprenøren, da den økonomiske besparelse alligevel ikke vil komme dem til gode. Hvis entreprenøren derimod overtager udgifterne for byggestrøm, bliver det en forretning at arbejde seriøst med energibesparelser. Alternativt kan der med bygherren aftales bonusser eller deling af besparelser, hvilket overfor bygherren beviser en seriøsitet ift. at skabe sammenhæng mellem bæredygtig adfærd og økonomi.
Handling:
- Hvis håndværkerne kan mærke besparelserne, som en bonus, er der større incitament for at ændre adfærd. Brug fx de sparede penge på bonusser, bedre udstyr eller forhold
- Overvej egen elproduktion (fx vind/sol), hvis pladsen er langvarig
Links til mere viden
Værdibygs vidensportal: “Bæredygtighed i mindre projekter”
Her finder du en masse viden om f.eks. biodiversitet, genbrug og valg af byggematerialer og energirenovering.
Om denne side
Denne side er en del af temaet: Håndværkerne som bæredygtigheds-ambassadører
Projektet er resultatet af et eksperiment og samarbejde med Aarsleff og deres dattervirksomhed Hansson & Knudsen. Ca. 30 håndværkere har været igennem et undervisningsforløb, hvor de har fået opkvalificeret deres viden om bæredygtighed, for at styrke deres fokus og handlemuligheder på byggepladsen. Indsatsen er finansieret af Grundejerens Investeringsfond.
