Denne side er en del af temaet:
Placer affaldsstationerne klogt
Tilgængelighed skaber gode vaner. Derfor skal det gøres belejligt at kunne komme korrekt af med sit affald.
Handling:
- Placer affaldsstationerne så tæt på arbejdsstederne som muligt
- Placer affaldsstationerne, så man kommer forbi dem på vej til skurvognen (så tager man lige et læs med på vej til pause)
- Flyt affaldsstationerne, som arbejdet skrider frem, så placeringen stadig er optimal
- Opsæt gerne en supplerende sorteringsplads ved materialeleveringspladsen, så det er let at komme korrekt af med f.eks. plast, pap mv.
Indret affaldsstationerne efter behov
Vi mennesker har ufattelige dovne hjerner, der bare elsker genkendelighed og vaner. Derfor er meget større risiko for fejlsortering, når vi skal til at afkode og lære et nyt sted at kende.
Handling:
- Sørg for at have de tilstrækkelige fraktioner (og korrekte containere)
- Tag gerne pladsens forskellige faggrupper med på råd (mangler der muligheder for at komme af med fx gaspatroner til sømpistoler?)
- Hæng billeder eller symboler af fraktionerne direkte på containerne, derved undgår man læse- og sprogbarrierer. Brug f.eks. også billeder af typiske fejl.
- Indret alle sorteringspladser (på samme plads) efter samme opstilling – men tilpas den gerne stedets aktuelle behov
- Placer gerne restaffald bagerst på pladsen, så man kommer forbi alle øvrige fraktioner først – det mindsker fristelsen for ikke at sortere korrekt
- Sørg for let adgang til alle containere hele vejen rundt, så man også kan komme ind bagved og fylde op
- Tænk ergonomisk – også for de medarbejdere der kan have svært ved at nå op i en høj container

Lav lette tilgængelige løsninger
Vi mennesker gør ikke altid det mest logiske. I stedet gør vi ofte det, der er lettest. På byggepladsen fungerer forandring bedst, når det rigtige valg også er det nemme valg.
Handling:
- Sørg for at materialer til affaldssortering er let tilgængeligt (som f.eks. sække, sækkevogne, bigbags mv.)
- Tænk i systematik og lokale løsninger, fx med plads til flere sække, som kan tages med rundt og som er nemme at sortere sidst på dagen
Affaldssorteringen skal være synlig og økonomisk
Synlige konsekvenser skaber ansvar. Når man ser hvad det koster, sort på hvidt, at fejlsortere, så bliver det hurtigt til sund fornuft og ikke ”bare grøn snak”. På samme måde kan synlige økonomiske fremskridt, være med til at give motivation. Hvis affaldssorteringen bliver økonomisk og målbart – så bliver det også styrbart.
Handling:
Sæt prisskilte og “viden” på containerne:
- ”Fejlsortering = 3.000 kr. i bøde!”
- ”Et lysstofrør i den forkerte container koster XXX kr. i fejlsortering”
- ”Mindre fejlsortering = færre containere til deponi = færre affaldsgebyrer”
Mål, regn på det og vis tallene:
- Registrér fejlcontainere, spildte materialer og mængde genanvendt
- Del resultaterne på tavlemøder
- Brug tal i stedet for meninger
Få den aktuelle affaldsaftager ud og hold et kort oplæg:
- Mange affaldsaftagere tilbyder korte oplæg på pladsen om korrekt sortering, konsekvenser og gevinster ved korrekt sortering mv.
- Ofte har de også deres egne plakater og skiltning, som kan benyttes til at skabe overblik på pladsen
Links til mere viden
Links til mere viden
Om denne side
Denne side er en del af temaet: Håndværkerne som bæredygtigheds-ambassadører
Projektet er resultatet af et eksperiment og samarbejde med Aarsleff og deres dattervirksomhed Hansson & Knudsen. Ca. 30 håndværkere har været igennem et undervisningsforløb, hvor de har fået opkvalificeret deres viden om bæredygtighed, for at styrke deres fokus og handlemuligheder på byggepladsen. Indsatsen er finansieret af Grundejerens Investeringsfond.

