Favoritter (0)

      Du har ingen favoritter

Skabelon

Dagsorden og vejledning til indledende fælles projektgennemgang

Denne skabelon er bilag til vejledningen Projektgennemgang

Denne skabelon er til det indledende fælles projektgennemgangsmøde (på tværs af fag og entrepriser), som kan være særligt relevant for større og mere komplicerede projekter, hvor der efterfølgende må afholdes adskillige entreprise- eller fagdelte projektgennemgange, der eventuelt gennemføres forskudt i takt med behovet.

Find skablon til dagsorden for det fagopdelte projektgennemgangsmøde her.

Både dagsorden, og vejledningen hertil, bør indgå som en del af udbudsprojektet til de bydende entreprenører. Begge dele skal tilpasses det konkrete bygge- eller anlægsarbejde.

Få mere viden om Projektgennemgang

Projektgennemgangen er en af de vigtigste aktiviteter i bygge- og anlægsprojekter. Det er en enestående mulighed for, at parterne i et projekt kan tale sammen, inden udførelsen går i gang. Her drøftes både risiko, udfordringer og uklarheder, som ellers koster mange ressourcer, hvis de skal løses, når vi står på byggepladsen, og sagen buldrer afsted.

Med AB18 og ABR18 er projektgennemgangen gjort til en obligatorisk aktivitet med krav til deltagerkreds, form og indhold. Projektgennemgangen har til formål at sikre en god overdragelse af rådgivernes projekt til de udførende entreprenører og leverandører, der her får mulighed for at kommentere og bidrage til projektet.

I projektgennemgangen afdækkes risici, og der opnås en fælles forståelse af projektet, inden arbejdets udførelse. Entreprenørerne får indsigt i bygherrens mål og overvejelser, men får også mulighed for at præge projektet og adressere eventuelle uhensigtsmæssige forhold – for eksempel vedrørende grænseflader, arbejdsmiljøforhold og tidsplan.

Læs mere om projektgennemgang i vejledningen her.

Denne vejledning, og tilhørende skabeloner, er udarbejdet og udgivet af brancheinitiativet Værdibyg med støtte fra brancheorganisationerne bag Værdibyg og fra Realdania.

Vejledning
Vejledning
Vejledning