Favoritter (0)

      Du har ingen favoritter

Video

Casefilm: Tre gode råd til ressource-kortlægning fra nedrivnings-entreprenøren

Denne video er relateret til vejledningen Ressourcekortlægning

Ressourcekortlægning er et højaktuelt emne, da nye krav om selektiv nedrivning ved nedrivning af bygninger på mere end 250 m2 træder fuldt i kraft den 1. juli 2025. Som bygherre, (nedrivnings-)entreprenør eller rådgiver er ressourcekortlægning en vigtig disciplin at få styr på. Ikke bare for at kunne efterleve lovgivningen, men fordi en grundig ressourcekortlægning kan skabe stor værdi. I en selektiv nedrivning skal materialer adskilles og sorteres under nænsom nedtagning for at opnå maksimal genbrug og recirkulering. Her kommer ressourcekortlægningen ind i billedet.

I denne film giver produktionsdirektør Kasper Sørensen fra Søndergaard A/S sine bedste råd til alle tre grupper – set fra en nedrivningsentreprenørs synsvinkel.

Få mere viden om ressourcekortlægning

I Værdibygs vejledning om Ressourcekortlægning, får parterne i et nedrivningsprojekt hjælp til at overholde lovkravene i Bekendtgørelse om håndtering af affald og materialer fra bygge- og nedrivningsarbejde. Samtidig viser vejledningen vejen til at gå skridtet videre og få fuldt udbytte af ressourcekortlægningens muligheder. Vejledningen suppleres af et værktøj, der guider dig gennem hvert trin i processen og de mulige scenarier for recirkulering af materialerne.

Som supplement til vejledningen findes der et digitalt værktøj, der guider dig gennem alle trin i processen. I værktøjet kan du finde hjælp til hvordan en ressourcekortlægning planlægges, gennemføres og anvendes, så den bedst muligt understøtter recirkulering af ressourcer i byggeriet.

Vejledningen, værktøjet og videoen er udarbejdet og udgivet af brancheinitiativet Værdibyg med støtte fra brancheorganisationerne bag Værdibyg og Grundejernes Investeringsfond.

Vejledning