Denne video er relateret til vejledningen Ressourcekortlægning
AKF havde hyret Norconsult til miljøkortlægning af en bygning på Frederiksborgvej, der skulle nedrives. Norconsult så potentiale for genbrug og genanvendelse af flere materialer og foreslog en ressourcekortlægning. 95 % af materialerne er blevet bevaret og både mursten og limtræsbjælker indgår allerede i AKF’s boligbyggeri i Kirkebjerg Søpark.
I videoen kan du høre Andreas Byrnak fra rådgiveren Norconsult og Jørgen Jensen fra AKF fortælle om, hvordan ressourcekortlægningen bidrog til den høje grad af genanvendelse.
Få mere viden om ressourcekortlægning
I Værdibygs vejledning om Ressourcekortlægning, får parterne i et nedrivningsprojekt hjælp til at overholde lovkravene i Bekendtgørelse om håndtering af affald og materialer fra bygge- og nedrivningsarbejde. Samtidig viser vejledningen vejen til at gå skridtet videre og få fuldt udbytte af ressourcekortlægningens muligheder. Vejledningen suppleres af et værktøj, der guider dig gennem hvert trin i processen og de mulige scenarier for recirkulering af materialerne.
Som supplement til vejledningen findes der et digitalt værktøj, der guider dig gennem alle trin i processen. I værktøjet kan du finde hjælp til hvordan en ressourcekortlægning planlægges, gennemføres og anvendes, så den bedst muligt understøtter recirkulering af ressourcer i byggeriet.
Vejledningen, værktøjet og videoen er udarbejdet og udgivet af brancheinitiativet Værdibyg med støtte fra brancheorganisationerne bag Værdibyg og Grundejernes Investeringsfond.