Dette bilag er tilknyttet vejledningen “Bæredygtighed i udbud” som bilag 10.
Eksemplet indeholder bæredygtighedskrav til Københavns kommunes egne byggerier 2025.
OBS: Inden udbuddet af et konkret projekt vurderer Københavns Kommune (Byggeri København), hvilke af kravene, der er relevante, og hvilke man vil stille for det konkrete projekt. Det vurderes også i hvilken fase af projektet, at kravet indarbejdes i projektet – og dermed, hvornår KK skal følge op på, om kravet er opfyldt.
Byggeri København vurderer løbende kravene for at sikre, at de er tidssvarende. Det er derfor meningen, at der kommer nye krav til, og at eksisterende krav tilpasses eller udgår, hvis markedsudvikling gør, at de ikke længere er relevante.