Beboerne er medspillere i byggeprocessen

Dette case er relateret til vejledningen Håndtering af brugere og beboere i renoveringsprojekter

Ambitionen er at gøre Bispehaven, som er et af de mest utrygge områder i Danmark, til et trygt og attraktivt sted at bo. Entreprenøren kan i den forbindelse gøre en stor forskel ved at være tilgængelig og synlig i hverdagen og have særligt fokus på beboerinddragelse og kommunikation.

“Mit råd er at samarbejde med de eksisterende beboere og inddrage dem, så de kan bidrage og engagere sig,” fortæller Rosita Ahmadian, projektleder for beboerinvolvering og kommunikation hos entreprenøren Enemærke & Petersen a/s.

Hvad er en tryghedsrenovering? Bygherrens visionære satsning

Bygherren Østjysk Bolig tog i 2012 initiativet til Danmarks første tryghedsrenovering, da politiets tryghedsindeks pegede på at Bispehaven var et af landets mest utrygge boligområder. En trygheds-renovering er en renovering med fokus på de sociale elementer, der handler både om de fysiske rammer men i høj grad også om den oplevelse, man får når man træder ind i et område eller en be-byggelse. Bygherren har kigget på tryghed som et bredere begreb, der ikke bare handler om kriminali-tet og hærværk, men mere om fællesskab og hjemlighed. Det er både en fysisk og mental transfor-mation, der skal være med til at skabe en ny fortælling – fx historien om det store sammenhold, der er mellem mange beboere.

Dialogproces skaber tillid og et grundigt datagrundlag

Visionen er, at både beboere og gæster skal føle sig trygge i Bispehaven. Østjysk Bolig iværksatte derfor en dialogproces, hvor de startede med at undersøge, hvad der skaber tryghed hos beboerne. For at møde beboerne i hverdagen blev der etableret et mobilt møderum i en container, der flyttede rundt i hele området. Her stod arkitekt og proceskonsulent fra GETTO Stine Blicher Folmer, for at facilitere dialogen og gennemføre en analyse. Beboerne fik således mulighed for at udtrykke deres meninger og ønsker i både ord og billeder. Udover at give en masse værdifulde data, blev der med dialogprocessen skabt gennemsigtighed og tillid, så beboerne har set frem til selve renoveringen.

Nye jobmuligheder til beboere

Et væsentligt element i tryghedsrenoveringen var også at inddrage beboerne i selve udførelsen. Der blev derfor i udbuddet indarbejdet sociale klausuler, der anviser, hvordan beboere ansættes af de udførende entreprenører. Især en række yngre beboere har derfor set frem til renoveringen, da det også er en mulighed for at få job. Det har resulteret i mindre hærværk og færre konflikter. De ældre beboere (der har boet her i 40-50 år) ser også frem til processen og det liv, der foregår mellem blokkene.

Konkurrenceprogrammet udtrykker beboernes behov og ønsker

Det var vigtigt for bygherre at bygge videre på de eksisterende processer, som boligforeningen havde brugt mange ressourcer på. Den omfattende analyse af beboernes behov, skabte et grundigt datagrundlag, som derfor blev videreformidlet via konkurrenceprogrammet.

Entreprenør med socialt fokus

Enemærke & Petersen vandt totalentreprisen i januar 2017, bl.a. fordi de har særligt fokus på beboerinvolvering og kommunikation. Rosita Ahmadian spiller således en nøglerolle i projektet, som projektleder for beboerinvolvering og kommunikation hos Enemærke & Petersen (E&P), og kan bl.a. trække på erfaringer fra 3 års byggeproces i Rosenhøj. For Rosita er det meget spændende at være med til at kunne skabe nye relationer og nye rammer, der alt sammen er med til at give tryghed for beboerne.

Fællesskab, synlighed og sammenhæng skaber tryghed

Facaderne blev renoveret i 2007, men det har ikke haft den ønskede samlede effekt på bebyggelsen. Bygherren satte derfor en række undersøgelser i gang for at finde ud af hvordan man kan gøre beboerne mere trygge.

Tryghed er en følelse

Bispehaven er reelt ikke værre end mange andre områder, men utryghed er en følelse, og har ikke nødvendigvis noget med kriminalitet at gøre. Det kan også være små ting som affald på gaden, mørke nicher og graffiti, der kan være med til at skabe utryghed for beboerne. Der er mange grunde til at området er på ghettolisten, men der er også meget man kan gøre for at skabe tryghed. Især vil både bygherre og det vindende team gerne have folk til at bruge udearealerne mere. Der bor mange børnefamilier og studerende, og der skal være plads til at alle bruger udearealerne.

Hvert gårdrum har et hjerte – fællesskaber på flere niveauer

I hvert gårdrum bliver der skabt et lokalt hjerte, som er rammen om det nære fællesskab. Arkitekten har bl.a. analyseret, at her skinner solen mest, og beboerne har i den efterfølgende proces været med til at vælge hvilke aktiviteter deres gård skal indeholde. De lokale gårde lukker sig mere og har forskellige temaer samt bl.a. mindre opgangshaver og grønne fællesarealer. Det midterste gårdrum er mere offentligt og består af en grøn kile, der forbinder en række bebyggelser. Det er i dette centrale gårdrum infocentret ligger, og her fælleshuset kommer til at ligge.

Parkeringskældre sløjfes og naboer mødes

Beboerne har bl.a. peget på at parkeringskældrene, hvor man ikke kan se hvad der sker nedenunder. Der er ikke udsyn til det der foregår. Derudover kommer man ind i sin opgang på tre niveauer, så man kun sjældent møder sin nabo og slet ikke ved hvem der bor i opgangen. Især sluserne har skabt utryghed, hvor folk der ikke bor der, kan opholde sig. Parkeringskældrene gør også at politiet ikke kan komme frem. Projektet handler derfor helt jordnært om at fjerne det ekstra niveau, så der kommer grønne arealer mellem husene med flere legepladser og fælles haver for beboerne i de enkelte opgange.

En del af noget større – bydelshus og den grønne kile inviterer indenfor

En af udfordringerne er, at Bispehaven bliver opfattet som et meget lukket område. For at invitere hele området indenfor, er det gamle beboerhus blevet revet ned, samtidig med at hele området bliver åbnet op mod byen. Voldene bliver brudt ned og der skabes en sammenhængende grøn kile, der forbinder de nærliggende bebyggelser og åbner op mod Aarhus. Som et fælles samlingspunkt for området bliver der bygget et nyt bydelshus, som indeholder lokalt fælleshus, café, kontorer (for driftspersonale og boligsocialt personale) samt faciliteter til de lokale foreninger.

For at sikre opbakning blandt foreningerne har der bl.a. været dialog med BMX klubben, der blev spurgt helt konkret: Hvad skal der til for at I bruger den grønne kile?