Risikohåndtering af mere bæredygtige løsninger

Denne vejledning giver gode råd og anbefalinger til, hvordan risici relateret til nye, mere bæredygtige løsninger kan identificeres, analyseres og håndteres i bygge-, anlægs- og renoveringsprojekter.

Byggeriet skal omstilles i en mere bæredygtig retning, og én af vejene går gennem udskiftning af traditionelle løsninger med mere bæredygtige løsninger – i form af f.eks. biogene materialer og genbrugsmaterialer. Disse er typisk mere uafprøvede, og det udfordrer processen med at kortlægge og håndtere risici, da de nye løsninger ofte er behæftet med usikkerhed f.eks. i forhold til prissætning, dokumentation og håndtering.

Omhyggelig risikoproces

Skal byggebranchen indfri potentialet i nye, mere bæredygtige løsninger, skal den relaterede risiko identificeres, analyseres og håndteres bevidst i bygge- og anlægsprojekter. Det kræver en omhyggelig risikoproces, hvor bæredygtige løsninger indtænkes i projekterne, så løsninger, der endnu ikke er velafprøvede og -dokumenterede, ikke indbygges på uhensigtsmæssige måder med unødvendige fejl eller skader til følge.

Formålet med vejledningen er at få afmystificeret risiko-begrebet ift. bæredygtige løsninger i byggeriet og optegne en struktureret og håndterbar proces for, hvordan man kan tilgå risiko ved bæredygtige løsninger i sit projekt. Dette har til hensigt at hjælpe både bygherrer, projekterende og udførende til at komme godt igennem en byggeproces med styr på risici, og hvor mere bæredygtige løsninger er at finde også i det endelige, byggede projekt.

Vejledningens målgruppe

Vejledningens målgruppe er især bygherrens projektleder og bygherrerådgiver, projekteringslederen og entreprenørens projektleder. Men også andre fagpersoner, der inddrages i risikoprocessen for at belyse såvel risici som gevinster ved specifikke løsninger, kan have glæde af at læse denne vejledning.

Se præsentationer fra lanceringsarrangementet

Herunder kan du se præsentationer fra lanceringsarrangementet for vejledningen:

Introduktion af vejledningen

Herunder kan du se Nina Koch-Ørvad, projektchef i Værdibyg give en introduktion til vejledningen.

Bygherrens perspektiv på risikohåndtering af mere bæredygtige løsninger

Herunder kan du se oplæg fra Andreas Claus Hansen, ansvarlig for Risikostyring i Center for Byggeri hos Bygningsstyrelsen

Rådgiverens perspektiv på risikohåndtering af mere bæredygtige løsninger

Herunder kan du se oplæg fra Christina Fabricius, arkitekt og fagleder for bæredygtighed hos Pluskontoret Arkitekter

Entreprenørens perspektiv på risikohåndtering af mere bæredygtige løsninger

Herunder kan du se oplæg fra Morten Lauritsen, senior projekteringschef hos NCC

Afsluttende debat

v/ Nina Koch-Ørvad, projektchef i Værdibyg, Andreas Claus Hansen, ansvarlig for Risikostyring i Center for Byggeri hos Bygningsstyrelsen, Christina Fabricius, arkitekt og fagleder for bæredygtighed hos Pluskontoret Arkitekter og Morten Lauritsen, senior projekteringschef hos NCC

Fakta

Projektet er støttet af den filantropiske forening Realdania og Grundejernes Investeringsfond.

Vejledninger

Forside af publikationen: Kender du typen?Værdibyg
NY Udbud af rådgiverydelser
NY Bedre Entrepriseudbud
Totaløkonomi i udbud
Brugervenlige kontrakter
Udbud med forhandling
Dialog i udbudsprocessen
Renoveringsstrategi
Gode råd i renoveringsprocessen
Risikohåndtering i renoveringsprojekter
Forundersøgelser i renoveringsprojekter
Håndtering af brugere og beboere i renoveringsprojekter
Samarbejde og kommunikation i renoveringsprojekter
Afleveringsprocessen
Leverandør- og samprojektering
Perspektiver på renoveringsprocesser
Effektiv Prækvalifikation
Afregning af vinterforanstaltninger
Kvalitet som tildelingskriterium
Tidsplanredegørelse

Værdibyg er et samarbejde mellem:

Ja tak - send mig Værdibygs nyhedsbrev

Få den nyeste viden fra Værdibyg direkte i din indbakke