Bygherre skal nedrive selektivt og lave ressourcekortlægning
Ved større renoveringer og nedrivninger skal nedriver-bygherren have udarbejdet en ressourcescreening og ressourcekortlægning af den bygning – eller de dele af bygningen – der skal rives ned. Dette er et vigtigt led i at kunne genbruge og genanvende ressourcer i byggeriet.
Ressourcescreening
Ressourcescreening udføres inden ansøgning om nedrivningstilladelse og giver et indledende overblik over de potentielle ressourcer i bygningen. Med afsæt i ressourcescreeningen kan nedriver-bygherre vurdere, om en renovering er at foretrække frem for en nedrivning, samt hvilke ressourcer der kan genbruges eller genanvendes.
Udvælgelse af ressourcer
Ressourcescreeningen vil pege på de ressourcer, der har potentiale for genbrug, genanvendelse m.v. Med afsæt heri kan nedriver-bygherre vurdere og beslutte, hvordan hvilke ressourcer skal afsættes og dermed hvilke ressourcer, der skal undersøges yderligere ifm. ressourcekortlægningen.
Ressourcekortlægning
Ressourcekortlægning er en systematisk gennemgang af de ressourcer, der blev udvalgt ifm. ressourcescreeningen. Den skal dels bruges til at nuancere beslutningen om, hvilke ressourcer der skal genbruges eller genanvendes. Og dels som input til den videre proces, herunder udbud af den selektive nedrivning, indarbejdelse af ressourcer i et nyt projekt m.v.
Selektiv nedrivning
En selektiv nedrivning af (en del af) en bygning skal udføres af en autoriseret nedrivningsvirksomhed og på en måde, hvor materialer adskilles og sorteres under nedrivningen, så ressourcer kan recirkuleres, og affald med problematiske stoffer kan håndteres korrekt. Ressourcekortlægning indeholder vigtige informationer, når den selektive nedrivning skal planlægges og udføres.
Transport og opbevaring
Når nedriver-bygherre selv vil anvende ressourcer, vil det typisk være nødvendigt at opbevare ressourcerne midlertidigt indtil de skal indbygges i et nyt byggeprojekt. Derfor er det vigtigt, at ressourcekortlægningen tager højde for krav og muligheder i forhold til den efterfølgende transport og opbevaring.
Projektering og udførelse med genbrug i eget projekt
Der kan være meget vigtig information at hente i ressourcekortlægningen, når de projekterende skal til at indtænke de nedtagne ressourcer i det nye projekt. Ressourcekortlægningen kan på den måde fungere som en form for materialepas, men det kræver, at den bliver videregivet til de projekterende i rette tid.
Afsætning via markedsplads
Når materialerne skal afsættes via en ekstern markedsplads, er det vigtigt, at ressourcekortlægningen kan fungere som en form for materialepas til aftager. Derudover er der en række spørgsmål, som nedriver-bygherre bør overveje i forhold til, hvad der skal ske med materialerne, hvis de ikke kan afsættes, samt hvem der håndterer produkterne.
Nedriver afsætter selv
Det kan være win-win at lade nedriverentreprenøren afsætte ressourcer. F.eks. kan nedriveren få mulighed for en økonomisk gevinst ved at afsætte ressourcer, og nedriver-bygherren kan tilsvarende få et bedre tilbud på nedrivningen. Her kommer ressourcekortlægningen i spil, så nedriveren kan vide, hvilke potentialer bygningen, der skal rives ned, rummer.
Afsættes til en anden bygherres projekt
Genbrugsmaterialer er i høj kurs – særligt efter det blev indført, at de tæller for nul i bygningers klimaregnskab. Derfor kan der være mange bygherrer, der gerne vil købe gode genbrugsmaterialer til deres byggeprojekt, men som samtidig skal vide, hvad de køber. Og her kommer ressourcekortlægningen ind som en form for materialepas.
På denne side kan du finde svar på de typiske spørgsmål, der knytter sig til, hvordan en ressourcekortlægning planlægges, gennemføres og anvendes, så den bedst muligt understøtter recirkulering af ressourcer i byggeriet.
Ved at klikke på de pulserende cirkler på billedet, bliver du sendt videre til flere gode råd og anbefalinger til det specifikke trin i processen.
Da en ressourcekortlægning både spiller ind i nedrivningsprocessen og den efterfølgende afsætning eller anvendelse af ressourcer, skelnes der her mellem to forskellige typer bygherrer; nedriver-bygherren og aftager-bygherren.
Siden tager afsæt i, at nedriver-bygherre typisk vil blive stillet overfor to forskellige scenarier, i forhold til hvordan ressourcer afsættes:
Ofte vil en nedriver-bygherre aftage nogle ressourcer selv (A) og lade andre aftage nogle andre ressourcer (B). De resterende ressourcer vil blive håndteret som affald. Affaldshåndtering behandles ikke her.
Du kan læse meget mere om ressourcekortlægning – baggrund, aktører, grænseflader m.v. – i den tilhørende vejledning, som du finder her. Denne side er således tænkt som et supplement til vejledningen, der zoomer ind på de mere praksisnære anbefalinger til, hvad man konkret skal gøre og være opmærksom på i de forskellige trin i ressourcekortlægningsprocesse
Ved større renoveringer og nedrivninger skal nedriver-bygherren have udarbejdet en ressourcescreening og ressourcekortlægning af den bygning – eller de dele af bygningen – der skal rives ned. Dette er et vigtigt led i at kunne genbruge og genanvende ressourcer i byggeriet.
Ressourcescreening udføres inden ansøgning om nedrivningstilladelse og giver et indledende overblik over de potentielle ressourcer i bygningen. Med afsæt i ressourcescreeningen kan nedriver-bygherre vurdere, om en renovering er at foretrække frem for en nedrivning, samt hvilke ressourcer der kan genbruges eller genanvendes.
Hvem laver ressourcescreening?
Ressourcescreening bestilles af nedriver-bygherren og udføres typisk af en rådgiver. Metoden vil ofte være at gennemgå bygningens BBR-oplysninger og efterfølgende en fysisk besigtigelse af bygningens materialer, konstruktioner m.v. Resultatet vil være en rapport el.lign. med fotos, der kort beskriver, hvilke ressourcer bygningen indeholder, samt en overvejelse af, om de kan genbruges, forberedes med henblik på genbrug, genanvendes eller nyttiggøres.
Hvilke ressourcer vil man typisk screene for?
Som inspiration kan man bruge følgende liste til at danne sig et overblik over relevante ressourcer og deres potentiale i forhold til recirkulering:
Ressourcer velegnet til | ||||
Genbrug | Genanvendelse | Nyttiggørelse | ||
Etableret marked | Mursten
Konstruktionstømmer Gulvbrædder Tagtegl Granit sten |
Beton
Glas Stål Mineraluld Gips |
Beton
Mursten Tagtegl
|
|
Etableret marked for ressourcer i god kvalitet | Belysningsarmaturer
Gipsplader fra systemvægge Loftplader fra systemlofter Toiletter og anden sanitet Vinduer Døre Stikkontakter Køkkenelementer |
Træ
Vægfliser Leca
|
||
Begyndende marked (stadig på forsøgsbasis) | Betonelementer
Stålplader |
Hvornår skal den laves?
Ressourcescreening skal udarbejdes inden ansøgning om nedrivningstilladelse og vil typisk blive udført samtidig med miljøscreeningen. Hvis nedriver-bygherre selv ønsker at genanvende ressourcer fra nedrivningen, anbefales det, at ressourcescreeningen udføres, inden bygge- eller bæredygtighedsprogrammet for nybyggeriet udarbejdes.
Hvordan er ressourcescreening koblet til miljøscreening?
Miljøscreeningen skal afdække, om der er problematiske stoffer i bygningen, mens ressourcescreeningen har fokus på bygningens ressourcers potentiale i forhold til genbrug og genanvendelse. De to screeninger er således nært beslægtede, og det vil også ofte være samme data, tegninger m.v., der gennemgås, og de samme bygningsdele, der besigtiges og vurderes. Det kan være den samme person, der udfører begge dele, men det er ikke et krav. Det anbefales at udføre miljøscreeningen tidligt i projektet.
Ressourcescreeningen vil pege på de ressourcer, der har potentiale for genbrug, genanvendelse m.v. Med afsæt heri kan nedriver-bygherre vurdere og beslutte, hvordan hvilke ressourcer skal afsættes og dermed hvilke ressourcer, der skal undersøges yderligere ifm. ressourcekortlægningen.
Hvad bør bygherre overveje på baggrund af en ressourcescreening?
Hvorfor skal bygherren vælge at genbruge eller genanvende ressourcer selv?
Der kan være mange gevinster at hente ved at indtænke genbrugsmaterialer i sit projekt – hvad enten det er nybyg eller renovering:
Ressourcekortlægning er en systematisk gennemgang af de ressourcer, der blev udvalgt ifm. ressourcescreeningen. Den skal dels bruges til at nuancere beslutningen om, hvilke ressourcer der skal genbruges eller genanvendes. Og dels som input til den videre proces, herunder udbud af den selektive nedrivning, indarbejdelse af ressourcer i et nyt projekt m.v.
Hvad skal ressourcekortlægningen indeholde?
Det anbefales, at ressourcekortlægningen afdækker følgende egenskaber og forhold ved de udvalgte ressourcer:
På baggrund heraf angives en vurdering af materialets egnethed til genbrug, genanvendelse, anden nyttiggørelse m.v.
Hvordan laver man en ressourcekortlægning?
En ressourcekortlægning vil typisk gennemføres i 4 trin:
De enkelte aktiviteter i de 4 trin er uddybet i rapporten Ressourcekortlægning af bygninger, der også rummer værktøjer, tjeklister m.v.
Det er vigtigt, at den, der udfører ressourcekortlægningen, får forventningsafstemt med nedriver-bygherren, hvad behovet og ambitionerne for ressourcekortlægningen er, inden arbejdet startes op.
Hvornår laver man en ressourcekortlægning?
Ressourcekortlægningen skal indgå som en del af nedrivningsplanen, der skal indsendes til kommunen senest 3 uger inden opstart af nedrivningen. Hvis nedriver-bygherren ønsker at aftage ressourcer selv, anbefales det, at ressourcekortlægningen og nedrivningen udføres enten i nybyggeriets idé- og programmeringsfase eller i starten af projekteringen.
Overvejelser om den tidsmæssige placering af ressourcekortlægning og nedrivning,
når nedriver-bygherre anvender ressourcer i sit eget projekt:
Hvordan skal en ressourcekortlægning afrapporteres?
Der er i lovgivningen ikke bestemte formkrav til afrapporteringen. Ressourcekortlægningen kan således afrapporteres via digitale værktøjer, i Excel-ark, som en skriftlig rapport m.v. Afrapporteringen skal som minimum indeholde:
Hvordan er koblingen til miljøkortlægningen?
Ressourcekortlægningen vil typisk blive udarbejdet med udgangspunkt i miljøkortlægningen. Derved kan ressourcekortlægningen fokusere på de ressourcer, der er egnede til genbrug eller genanvendelse, og udelade dem, der f.eks. er PCB-forurenet. Vær dog opmærksom på, om der mulighed for, at ressourcer kan miljøsaneres og derefter genanvendes. Det anbefales at udføre miljøkortlægningen tidligt i projektet.
Hvem udfører en ressourcekortlægning?
Typisk udføres ressourcekortlægningen af en rådgiver, og det kan godt være samme rådgiver, der også udfører miljøkortlægningen. Det skal dog understreges, at ressourcekortlægning forudsætter andre kompetencer, end miljøkortlægning, bl.a. viden om byggeteknik og konstruktioner – også set i et historisk lys – viden om ressourceudnyttelse, nedtagnings- og afsætningsmuligheder samt viden om byggeriets værdikæde og de forskellige aktørers rolle i denne.
Hvordan er koblingen til affaldsanmeldelsen?
På baggrund af ressourcekortlægningen og miljøkortlægningen udarbejdes en plan for, hvordan affaldet skal bortskaffes. Planen bør tage udgangspunkt i affaldshierarkiet, det vil sige at hvis et materiale kan genbruges, bør dette så vidt muligt søges først, dernæst om det kan genanvendes, dernæst nyttiggøres osv.
En selektiv nedrivning af (en del af) en bygning skal udføres af en autoriseret nedrivningsvirksomhed og på en måde, hvor materialer adskilles og sorteres under nedrivningen, så ressourcer kan recirkuleres, og affald med problematiske stoffer kan håndteres korrekt. Ressourcekortlægning indeholder vigtige informationer, når den selektive nedrivning skal planlægges og udføres.
Hvordan foregår en selektiv nedrivning?
En selektiv nedrivning skal ifølge bekendtgørelsens bilag 2 foregå i følgende rækkefølge:
Den selektive nedrivning skal ske i henhold til den standardiserede nedrivningsplan, som bygherren skal indsende som en del af ansøgningen om nedrivningstilladelse. Her skal der bl.a. beskrives:
Hvad skal med i ressourcekortlægningen, så den bedst muligt understøtter den selektive nedrivningsproces?
Nedrivere, der udfører selektive nedrivninger, efterspørger ofte følgende beskrivelser af de ressourcer, der skal udtages til genbrug, genanvendelse m.v., i en ressourcekortlægning:
Hvordan spiller ressourcekortlægningen ind i udbuddet af nedrivningsopgaven?
Ressourcekortlægningen vedlægges – sammen med bl.a. miljøkortlægningen – udbudsmaterialet, så de bydende nedrivere ved, hvad deres tilbud skal indeholde.
Hvornår bør en selektiv nedrivning finde sted i forhold til at understøtte genbrug og genanvendelse af ressourcerne?
Hvis ressourcer skal genbruges i nedriver–bygherres eget projekt, skal de projekterende af det nye projekt kende til mængder, mål, kvalitet m.m. senest i myndighedsprojektfasen. Dermed skal den selektive nedrivning – og ressourcekortlægningen – finde sted forinden, f.eks. i projektforslagsfasen. Der er også fordele ved, at ressourcekortlægning og den selektive nedrivning er afsluttet, inden projekteringen af det nye byggeri begynder, så de projekterende ved præcis, hvilke ressourcer der skal indtænkes i projektet.
Når nedriver-bygherre selv vil anvende ressourcer, vil det typisk være nødvendigt at opbevare ressourcerne midlertidigt indtil de skal indbygges i et nyt byggeprojekt. Derfor er det vigtigt, at ressourcekortlægningen tager højde for krav og muligheder i forhold til den efterfølgende transport og opbevaring.
Hvordan kan ressourcekortlægningen tage højde for den efterfølgende transport og opbevaring?
Når ressourcerne skal genbruges eller genanvendes i nedriver-bygherres eget projekt, og man ved, at der er behov for transport og opbevaring, er det en god idé at medtage følgende overvejelser i ressourcekortlægningen:
Hvad bør nedriver-bygherre ellers overveje i forhold til transport og opbevaring?
Der kan være meget vigtig information at hente i ressourcekortlægningen, når de projekterende skal til at indtænke de nedtagne ressourcer i det nye projekt. Ressourcekortlægningen kan på den måde fungere som en form for materialepas, men det kræver, at den bliver videregivet til de projekterende i rette tid.
Hvad skal ressourcekortlægningen indeholde, så der kan projekteres med de nedtagne ressourcer?
Hvordan og hvornår bør ressourcekortlægningen bringes i spil under projekteringen?
Overvejelser om den tidsmæssige placering af ressourcekortlægning og nedrivning,
når nedriver-bygherre anvender ressourcer i sit eget projekt:
Når materialerne skal afsættes via en ekstern markedsplads, er det vigtigt, at ressourcekortlægningen kan fungere som en form for materialepas til aftager. Derudover er der en række spørgsmål, som nedriver-bygherre bør overveje i forhold til, hvad der skal ske med materialerne, hvis de ikke kan afsættes, samt hvem der håndterer produkterne.
Hvad skal ressourcekortlægningen beskrive, så materialerne kan afsættes via en markedsplads?
Hvad bør nedriver-bygherre overveje i forhold til afsætning?
Det kan være win-win at lade nedriverentreprenøren afsætte ressourcer. F.eks. kan nedriveren få mulighed for en økonomisk gevinst ved at afsætte ressourcer, og nedriver-bygherren kan tilsvarende få et bedre tilbud på nedrivningen. Her kommer ressourcekortlægningen i spil, så nedriveren kan vide, hvilke potentialer bygningen, der skal rives ned, rummer.
Hvad skal ressourcekortlægningen indeholde for at understøtte, at nedriveren kan afsætte ressourcer?
Hvordan sættes ressourcekortlægningen i spil for at understøtte, at nedriveren kan afsætte ressourcer?
Genbrugsmaterialer er i høj kurs – særligt efter det blev indført, at de tæller for nul i bygningers klimaregnskab. Derfor kan der være mange bygherrer, der gerne vil købe gode genbrugsmaterialer til deres byggeprojekt, men som samtidig skal vide, hvad de køber. Og her kommer ressourcekortlægningen ind som en form for materialepas.
Hvad bør ressourcekortlægningen indeholde for at understøtte, at ressourcerne kan anvendes i en anden bygherres nybyggeri?