Værktøj til Ressourcekortlægning

1

Bygherre skal nedrive selektivt og lave ressourcekortlægning

Ved større renoveringer og nedrivninger skal nedriver-bygherren have udarbejdet en ressourcescreening og ressourcekortlægning af den bygning – eller de dele af bygningen – der skal rives ned. Dette er et vigtigt led i at kunne genbruge og genanvende ressourcer i byggeriet.  

2

Ressourcescreening

Ressourcescreening udføres inden ansøgning om nedrivningstilladelse og giver et indledende overblik over de potentielle ressourcer i bygningen. Med afsæt i ressourcescreeningen kan nedriver-bygherre vurdere, om en renovering er at foretrække frem for en nedrivning, samt hvilke ressourcer der kan genbruges eller genanvendes.  

3

Udvælgelse af ressourcer  

Ressourcescreeningen vil pege på de ressourcer, der har potentiale for genbrug, genanvendelse m.v. Med afsæt heri kan nedriver-bygherre vurdere og beslutte, hvordan hvilke ressourcer skal afsættes og dermed hvilke ressourcer, der skal undersøges yderligere ifm. ressourcekortlægningen.  

4

Ressourcekortlægning 

Ressourcekortlægning er en systematisk gennemgang af de ressourcer, der blev udvalgt ifm. ressourcescreeningen. Den skal dels bruges til at nuancere beslutningen om, hvilke ressourcer der skal genbruges eller genanvendes. Og dels som input til den videre proces, herunder udbud af den selektive nedrivning, indarbejdelse af ressourcer i et nyt projekt m.v.  

5

Selektiv nedrivning 

En selektiv nedrivning af (en del af) en bygning skal udføres af en autoriseret nedrivningsvirksomhed og på en måde, hvor materialer adskilles og sorteres under nedrivningen, så ressourcer kan recirkuleres, og affald med problematiske stoffer kan håndteres korrekt. Ressourcekortlægning indeholder vigtige informationer, når den selektive nedrivning skal planlægges og udføres.  

6

Transport og opbevaring 

Når nedriver-bygherre selv vil anvende ressourcer, vil det typisk være nødvendigt at opbevare ressourcerne midlertidigt indtil de skal indbygges i et nyt byggeprojekt. Derfor er det vigtigt, at ressourcekortlægningen tager højde for krav og muligheder i forhold til den efterfølgende transport og opbevaring.  

7

Projektering og udførelse med genbrug i eget projekt

Der kan være meget vigtig information at hente i ressourcekortlægningen, når de projekterende skal til at indtænke de nedtagne ressourcer i det nye projekt. Ressourcekortlægningen kan på den måde fungere som en form for materialepas, men det kræver, at den bliver videregivet til de projekterende i rette tid.   

8

Afsætning via markedsplads 

Når materialerne skal afsættes via en ekstern markedsplads, er det vigtigt, at ressourcekortlægningen kan fungere som en form for materialepas til aftager. Derudover er der en række spørgsmål, som nedriver-bygherre bør overveje i forhold til, hvad der skal ske med materialerne, hvis de ikke kan afsættes, samt hvem der håndterer produkterne.

9

Nedriver afsætter selv 

Det kan være win-win at lade nedriverentreprenøren afsætte ressourcer. F.eks. kan nedriveren få mulighed for en økonomisk gevinst ved at afsætte ressourcer, og nedriver-bygherren kan tilsvarende få et bedre tilbud på nedrivningen. Her kommer ressourcekortlægningen i spil, så nedriveren kan vide, hvilke potentialer bygningen, der skal rives ned, rummer.  

10

Afsættes til en anden bygherres projekt 

Genbrugsmaterialer er i høj kurs – særligt efter det blev indført, at de tæller for nul i bygningers klimaregnskab. Derfor kan der være mange bygherrer, der gerne vil købe gode genbrugsmaterialer til deres byggeprojekt, men som samtidig skal vide, hvad de køber. Og her kommer ressourcekortlægningen ind som en form for materialepas.  

Sådan bruger du værktøjet

På denne side kan du finde svar på de typiske spørgsmål, der knytter sig til, hvordan en ressourcekortlægning planlægges, gennemføres og anvendes, så den bedst muligt understøtter recirkulering af ressourcer i byggeriet.  

Ved at klikke på de pulserende cirkler på billedet, bliver du sendt videre til flere gode råd og anbefalinger til det specifikke trin i processen. 

Værktøjet tager afsæt i to scenarier

Da en ressourcekortlægning både spiller ind i nedrivningsprocessen og den efterfølgende afsætning eller anvendelse af ressourcer, skelnes der her mellem to forskellige typer bygherrer; nedriver-bygherren og aftager-bygherren.  

Siden tager afsæt i, at nedriver-bygherre typisk vil blive stillet overfor to forskellige scenarier, i forhold til hvordan ressourcer afsættes: 

  1. Vil nedriver-bygherren selv aftage ressourcer? 
  2. Vil nedriver-bygherren lade andre aftage ressourcer? 

Ofte vil en nedriver-bygherre aftage nogle ressourcer selv (A) og lade andre aftage nogle andre ressourcer (B). De resterende ressourcer vil blive håndteret som affald. Affaldshåndtering behandles ikke her.  

Vejledning

Du kan læse meget mere om ressourcekortlægning – baggrund, aktører, grænseflader m.v. – i den tilhørende vejledning, som du finder her. Denne side er således tænkt som et supplement til vejledningen, der zoomer ind på de mere praksisnære anbefalinger til, hvad man konkret skal gøre og være opmærksom på i de forskellige trin i ressourcekortlægningsprocesse

Bygherre skal nedrive selektivt og lave ressourcekortlægning 

Ved større renoveringer og nedrivninger skal nedriver-bygherren have udarbejdet en ressourcescreening og ressourcekortlægning af den bygning – eller de dele af bygningen – der skal rives ned. Dette er et vigtigt led i at kunne genbruge og genanvende ressourcer i byggeriet.  

  • Fra 1. juli 2025 er det lovpligtigt, at nedrivnings- og renoveringsarbejder, hvor hele eller dele af en bygning fuldstændigt fjernes, skal ske som selektiv nedrivning, hvis det fjernede etageareal udgør mindst 250 m2 
  • Nedriver-bygherre er forpligtet til at udarbejde en standardiseret nedrivningsplan inden selve nedrivningen, der bl.a. skal indeholde en ressourcescreening og ressourcekortlægning. 
  • Ressourcescreening indgår i den første del af nedrivningsplanen, som skal indsendes ifm. ansøgning om nedrivningstilladelse. 
  • Ressourcekortlægning indgår i den anden del af nedrivningsplanen, som skal indsendes til kommunen tre uger inden opstart af nedrivningen 

 

Ressourcescreening 

Ressourcescreening udføres inden ansøgning om nedrivningstilladelse og giver et indledende overblik over de potentielle ressourcer i bygningen. Med afsæt i ressourcescreeningen kan nedriver-bygherre vurdere, om en renovering er at foretrække frem for en nedrivning, samt hvilke ressourcer der kan genbruges eller genanvendes.  

Ressourcescreening bestilles af nedriver-bygherren og udføres typisk af en rådgiver. Metoden vil ofte være at gennemgå bygningens BBR-oplysninger og efterfølgende en fysisk besigtigelse af bygningens materialer, konstruktioner m.v. Resultatet vil være en rapport el.lign. med fotos, der kort beskriver, hvilke ressourcer bygningen indeholder, samt en overvejelse af, om de kan genbruges, forberedes med henblik på genbrug, genanvendes eller nyttiggøres.

Som inspiration kan man bruge følgende liste til at danne sig et overblik over relevante ressourcer og deres potentiale i forhold til recirkulering: 

  Ressourcer velegnet til 
  Genbrug  Genanvendelse  Nyttiggørelse 
Etableret marked  Mursten 

Konstruktionstømmer 

Gulvbrædder 

Tagtegl 

Granit sten 

Beton 

Glas 

Stål 

Mineraluld  

Gips 

Beton 

Mursten 

Tagtegl 

 

Etableret marked for ressourcer i god kvalitet  Belysningsarmaturer 

Gipsplader fra systemvægge 

Loftplader fra systemlofter 

Toiletter og anden sanitet 

Vinduer 

Døre 

Stikkontakter 

Køkkenelementer  

Træ  

Vægfliser 

Leca 

 

 
Begyndende marked (stadig på forsøgsbasis)  Betonelementer 

Stålplader 

   

Ressourcescreening skal udarbejdes inden ansøgning om nedrivningstilladelse og vil typisk blive udført samtidig med miljøscreeningen. Hvis nedriver-bygherre selv ønsker at genanvende ressourcer fra nedrivningen, anbefales det, at ressourcescreeningen udføres, inden bygge- eller bæredygtighedsprogrammet for nybyggeriet udarbejdes. 

Miljøscreeningen skal afdække, om der er problematiske stoffer i bygningen, mens ressourcescreeningen har fokus på bygningens ressourcers potentiale i forhold til genbrug og genanvendelse. De to screeninger er således nært beslægtede, og det vil også ofte være samme data, tegninger m.v., der gennemgås, og de samme bygningsdele, der besigtiges og vurderes. Det kan være den samme person, der udfører begge dele, men det er ikke et krav. Det anbefales at udføre miljøscreeningen tidligt i projektet. 

Udvælgelse af ressourcer 

Ressourcescreeningen vil pege på de ressourcer, der har potentiale for genbrug, genanvendelse m.v. Med afsæt heri kan nedriver-bygherre vurdere og beslutte, hvordan hvilke ressourcer skal afsættes og dermed hvilke ressourcer, der skal undersøges yderligere ifm. ressourcekortlægningen.  

  • Er det fortsat relevant at nedrive? Eller er der så mange gode ressourcer i bygningen, at det i stedet giver mening at renovere eller at lade flere bygningsdele stå end først antaget? 
  • Hvilke ressourcer vil jeg selv genbruge eller genanvende?
  • Hvilke ressourcer vil jeg lade andre aftage? Herunder; hvilke ressourcer kan sendes til en anden bygherre, hvilke kan nedriveren afsætte og hvilke kan afsættes til en markedsplads? 

ressourcescreening giver overblik over mulige ressourcer

Der kan være mange gevinster at hente ved at indtænke genbrugsmaterialer i sit projekt – hvad enten det er nybyg eller renovering:  

  • Genbrugsmaterialer tæller for nul i LCA-regnskabet 
  • Der er point at hente til DGNB-certificering 
  • Genbrug og genanvendelse er væsentlige kriterier i ESG-rapportering 
  • Der er penge at spare (eller tjene, hvis ressourcer afsættes til andre) 

Ressourcekortlægning 

Ressourcekortlægning er en systematisk gennemgang af de ressourcer, der blev udvalgt ifm. ressourcescreeningen. Den skal dels bruges til at nuancere beslutningen om, hvilke ressourcer der skal genbruges eller genanvendes. Og dels som input til den videre proces, herunder udbud af den selektive nedrivning, indarbejdelse af ressourcer i et nyt projekt m.v.  

Det anbefales, at ressourcekortlægningen afdækker følgende egenskaber og forhold ved de udvalgte ressourcer: 

  • Materiale – type og kvalitet 
  • Placering  
  • Mængde  
  • Nedtagningsmuligheder  
  • Sortering under selektiv nedrivning 
  • Logistiske forhold (f.eks. pladskrav ved opbevaring) 
  • Anvendelsesmuligheder
  • Afsætningsmuligheder 

På baggrund heraf angives en vurdering af materialets egnethed til genbrug, genanvendelse, anden nyttiggørelse m.v. 

En ressourcekortlægning vil typisk gennemføres i 4 trin:  

  1. Afklaring af formål med ressourcekortlægning 
  2. Desktopstudie 
  3. Bygningsgennemgang 
  4. Databearbejdning 

De enkelte aktiviteter i de 4 trin er uddybet i rapporten Ressourcekortlægning af bygninger, der også rummer værktøjer, tjeklister m.v. 

Det er vigtigt, at den, der udfører ressourcekortlægningen, får forventningsafstemt med nedriver-bygherren, hvad behovet og ambitionerne for ressourcekortlægningen er, inden arbejdet startes op.  

Ressourcekortlægningen skal indgå som en del af nedrivningsplanen, der skal indsendes til kommunen senest 3 uger inden opstart af nedrivningen. Hvis nedriver-bygherren ønsker at aftage ressourcer selv, anbefales det, at ressourcekortlægningen og nedrivningen udføres enten i nybyggeriets idé- og programmeringsfase eller i starten af projekteringen.

Overvejelser om den tidsmæssige placering af ressourcekortlægning og nedrivning,
når nedriver-bygherre anvender ressourcer i sit eget projekt:

Hvornår laver man ressourcekortlægning

Der er i lovgivningen ikke bestemte formkrav til afrapporteringen. Ressourcekortlægningen kan således afrapporteres via digitale værktøjer, i Excel-ark, som en skriftlig rapport m.v. Afrapporteringen skal som minimum indeholde: 

  • Beskrivelse og fotodokumentation af forventede materialer til genbrug 
  • Beskrivelse af forventede affaldstyper  
  • Beskrivelse af, hvilke affaldstyper og affaldsfraktioner der skal gå til ekstern forberedelse med henblik på genbrug, genanvendelse m.v. 
  • Beskrivelse af de materialer og affaldsfraktioner, der indeholder problematiske stoffer og hvilke stoffer. 
  • Beskrivelse af, hvilke forventede affaldstyper og affaldsmængder der vurderes at være farligt affald. 

Ressourcekortlægningen vil typisk blive udarbejdet med udgangspunkt i miljøkortlægningen. Derved kan ressourcekortlægningen fokusere på de ressourcer, der er egnede til genbrug eller genanvendelse, og udelade dem, der f.eks. er PCB-forurenet. Vær dog opmærksom på, om der mulighed for, at ressourcer kan miljøsaneres og derefter genanvendes. Det anbefales at udføre miljøkortlægningen tidligt i projektet. 

Typisk udføres ressourcekortlægningen af en rådgiver, og det kan godt være samme rådgiver, der også udfører miljøkortlægningen. Det skal dog understreges, at ressourcekortlægning forudsætter andre kompetencer, end miljøkortlægning, bl.a. viden om byggeteknik og konstruktioner – også set i et historisk lys – viden om ressourceudnyttelse, nedtagnings- og afsætningsmuligheder samt viden om byggeriets værdikæde og de forskellige aktørers rolle i denne.

På baggrund af ressourcekortlægningen og miljøkortlægningen udarbejdes en plan for, hvordan affaldet skal bortskaffes. Planen bør tage udgangspunkt i affaldshierarkiet, det vil sige at hvis et materiale kan genbruges, bør dette så vidt muligt søges først, dernæst om det kan genanvendes, dernæst nyttiggøres osv. 

Selektiv nedrivning  

En selektiv nedrivning af (en del af) en bygning skal udføres af en autoriseret nedrivningsvirksomhed og på en måde, hvor materialer adskilles og sorteres under nedrivningen, så ressourcer kan recirkuleres, og affald med problematiske stoffer kan håndteres korrekt. Ressourcekortlægning indeholder vigtige informationer, når den selektive nedrivning skal planlægges og udføres.  

En selektiv nedrivning skal ifølge bekendtgørelsens bilag 2 foregå i følgende rækkefølge: 

  1. Afbrydelse af forsynings- og afløbsledninger 
  2. Udtagning af løst inventar, løse materialer og andre effekter 
  3. Miljøsanering 
  4. Udsortering af ikke-bærende konstruktioner, lofter, gulvbelægninger, døre og vinduer mm 
  5. Nedrivning af bærende konstruktioner 
  6. Opbrydning af fundamenter og terrændæk 

Den selektive nedrivning skal ske i henhold til den standardiserede nedrivningsplan, som bygherren skal indsende som en del af ansøgningen om nedrivningstilladelse. Her skal der bl.a. beskrives: 

  • Omfang og indhold af miljøsanering 
  • Plan for udførelse af selektiv nedrivning 
  • Beskrivelse af byggepladsplanen for affaldssortering 
  • Tidsplan 
  • Ressourceansvarlig 
  • Kontrolplaner  

Nedrivere, der udfører selektive nedrivninger, efterspørger ofte følgende beskrivelser af de ressourcer, der skal udtages til genbrug, genanvendelse m.v., i en ressourcekortlægning:  

  • Tydelig markering af hvilke ressourcer, der er tale om, og hvor er placeret 
  • Mængder 
  • Billeder 
  • Krav til opbevaring og transport, f.eks. hvordan de ønskes stablet 
  • Udfaldskrav / kvalitetskrav, f.eks. minimumslængde og -bredde samt beskrivelse af, hvor “beskadigede” ressourcerne må være 

Ressourcekortlægningen vedlægges – sammen med bl.a. miljøkortlægningen – udbudsmaterialet, så de bydende nedrivere ved, hvad deres tilbud skal indeholde.  

Hvis ressourcer skal genbruges i nedriverbygherres eget projekt, skal de projekterende af det nye projekt kende til mængder, mål, kvalitet m.m. senest i myndighedsprojektfasen. Dermed skal den selektive nedrivning – og ressourcekortlægningen – finde sted forinden, f.eks. i projektforslagsfasen. Der er også fordele ved, at ressourcekortlægning og den selektive nedrivning er afsluttet, inden projekteringen af det nye byggeri begynder, så de projekterende ved præcis, hvilke ressourcer der skal indtænkes i projektet.  

Transport og opbevaring 

Når nedriver-bygherre selv vil anvende ressourcer, vil det typisk være nødvendigt at opbevare ressourcerne midlertidigt indtil de skal indbygges i et nyt byggeprojekt. Derfor er det vigtigt, at ressourcekortlægningen tager højde for krav og muligheder i forhold til den efterfølgende transport og opbevaring.  

Når ressourcerne skal genbruges eller genanvendes i nedriver-bygherres eget projekt, og man ved, at der er behov for transport og opbevaring, er det en god idé at medtage følgende overvejelser i ressourcekortlægningen: 

  • Hvordan skal ressourcerne pakkes efter nedtagning – på paller, emballeres eller lignende? 
  • Hvordan skal ressourcerne opbevares? Udendørs eller indendørs? Opvarmet eller uopvarmet? 
  • Hvordan skabes der systematik i de opbevarede materialer, så de materialer, der skal bruges først, er lette at tilgå? 
  • Hvor meget fylder de forskellige ressourcer, når de skal opbevares? 
  • Hvor gør vi af de materialer, der ikke skal genbruges eller genanvendes?
  • Hvilke opbevaringsmuligheder er der på pladsen, hvor nybyggeriet skal opføres? Er der behov for midlertidig opbevaring et andet sted, og hvad kræver det af transport? 
  • Klar beskrivelse af ansvarsfordeling og grænseflader:
    – Hvem har ansvaret for, at ressourcer hhv. pakkes, transporters og opbevares?
    – Hvornår går ansvar for ressourcerne fra f.eks. nedriver til oplagringssted? 
  • Stil krav til, hvordan ressourcernes tilstand, mængder m.v. kontrolleres og dokumenteres ved aflevering på oplagringssted 

Projektering og udførelse med genbrug i eget projekt

Der kan være meget vigtig information at hente i ressourcekortlægningen, når de projekterende skal til at indtænke de nedtagne ressourcer i det nye projekt. Ressourcekortlægningen kan på den måde fungere som en form for materialepas, men det kræver, at den bliver videregivet til de projekterende i rette tid.   

  • Mængder, mængder, mængder! Præcise opmålinger er helt afgørende 
  • Kvalitet og egenskabsdata, f.eks. dimensioner, styrke, tilstand 
  • Fotos kan være en god idé til at dokumentere overflader og æstetiske kvaliteter 
  • Ressourcekortlægningen bør inddrages i projekteringsfasen ved, at nedriver-bygherre stiller rapporten til rådighed for de projekterende 
  • Senest i myndighedsprojektfasen skal de projekterende have ressourcekortlægningens resultater. Og også gerne yderligere oplysninger fra selve nedrivningen, der præciserer, hvilke ressourcer der er udtaget som tiltænkt, og hvilke der viste sig at være i anden stand, andre mængder osv.  
  • Hvis muligt, vil mange projekterende gerne modtage oplysninger om de udtagne ressourcer allerede i dispositionsforslagsfasen.  

Overvejelser om den tidsmæssige placering af ressourcekortlægning og nedrivning,
når nedriver-bygherre anvender ressourcer i sit eget projekt:

Hvornår laver man ressourcekortlægning

Afsætning via markedsplads 

Når materialerne skal afsættes via en ekstern markedsplads, er det vigtigt, at ressourcekortlægningen kan fungere som en form for materialepas til aftager. Derudover er der en række spørgsmål, som nedriver-bygherre bør overveje i forhold til, hvad der skal ske med materialerne, hvis de ikke kan afsættes, samt hvem der håndterer produkterne. 

  • Beskrivelse af de produkter der er til salg med et materialepas for genbrugte materialer 
  • Mængder! Præcise opmålinger er helt afgørende 
  • Kvalitet og egenskabsdata, f.eks. dimensioner, styrke, tilstand 
  • Fotos kan være en god idé til at dokumentere overflader og æstetiske kvaliteter
  • Oplysninger om hvilken bygning, ressourcerne stammer fra 
  • Aftale om pris og udtagning: Hvem udtager materialerne til markedet, og hvem bliver betalt for hvad? 
  • Nedriver-bygherre og nedriver bør ved en tidlig inddragelse aftale materialernes muligheder i forhold til aftagerplatforme og samarbejdspartnere. 
  • Det bør indskrives ifm. udbud af nedrivningsopgaven, hvilke materialer der afsættes til markedsplads samt i hvilket omfang? Herunder om der er lavet aftale om afsætning, eller om det er op til entreprenøren/nedriveren?

Nedriver afsætter selv 

Det kan være win-win at lade nedriverentreprenøren afsætte ressourcer. F.eks. kan nedriveren få mulighed for en økonomisk gevinst ved at afsætte ressourcer, og nedriver-bygherren kan tilsvarende få et bedre tilbud på nedrivningen. Her kommer ressourcekortlægningen i spil, så nedriveren kan vide, hvilke potentialer bygningen, der skal rives ned, rummer.  

  • Mængder, mængder, mængder! 
  • Nedtagningsmuligheder 
  • Egenskabsdata, f.eks. dimensioner, styrke, tilstand 
  • Behov for rensning/sanering 
  • Afsætningsmuligheder 
  • Det anbefales at vedlægge rapporter fra både ressourcekortlægningen og miljøkortlægningen som bilag til udbuddet. 
  • Nedriver-bygherre bør tilpasse sit udbud af nedrivningsopgaven, så den understøtter, at nedriveren kan afsætte ressourcer. F.eks. kan afsætning af ressourcer være et underkriterium ved tildeling eller nedriveren kan tildeles en bonus ved afsætning.

Afsættes til en anden bygherres projekt

Genbrugsmaterialer er i høj kurs – særligt efter det blev indført, at de tæller for nul i bygningers klimaregnskab. Derfor kan der være mange bygherrer, der gerne vil købe gode genbrugsmaterialer til deres byggeprojekt, men som samtidig skal vide, hvad de køber. Og her kommer ressourcekortlægningen ind som en form for materialepas.  

  • Mængder, mængder, mængder! 
  • Egenskabsdata, f.eks. dimensioner, styrke, tilstand 
  • Tiltænkt anvendelse (f.eks. genbrug, genanvendelse eller nyttiggørelse) 
  • Krav til opbevaring, herunder dimensioner under transport og opbevaring 
  • Eventuelle testresultater, herunder miljøprøver 
  • Bud på levetid 

Værdibyg er et samarbejde mellem:

Ja tak - send mig Værdibygs nyhedsbrev

Få den nyeste viden fra Værdibyg direkte i din indbakke