Værdibygs jubilæumskonference – stærkt program på plads
Værdibyg fejrer 10 års jubilæum og har samlet et program med spændende oplægsholdere, inddragende debatsessions og rig mulighed for at sparre med fagfolk på tværs af byggebranchen
I 10 år har Værdibyg været en platform, hvorfra alle byggeriets parter har delt udfordringer, løsninger og anbefalinger. Det skal fejres, og vi inviterer derfor til jubilæumskonference på det fantastiske Langelinie Pavillonen.
På jubilæumskonferencen sætter vi spot på fremtidens værdiskabende byggeprocesser, og vi har i den forbindelse inviteret nogle af branchens absolutte spydspidser til at give os deres bud på nogle af branchens afgørende dilemmaer.
Programmet bugner af faglig inspiration – på talerstolen byder vi bl.a. velkommen til Peter Fangel Poulsen, Realdania By og Byg, Louis Becker, Henning Larsen Architects, Torben Bjørk, Hoffmann a/s og Dariush Rezai, Sweco.
I løbet af dagen får deltagerne rig mulighed for at komme med indspark i debatterne – bl.a. i de tre parallel-sessions.
Kom til en festlig dag fyldt med interessant input, livlig debat og faglig inspiration, når vi fejrer Værdibygs 10års jubilæum.