Værdibyg søger hjælpsom og analytisk studentermedhjælper

Værdibyg søger en studentermedhjælper, der kan være med til at understøtte Værdibygs forskellige aktiviteter, herunder workshops, analyseopgaver og indhold på hjemmesiden

Vil du være del af et sekretariat, der udvikler byggeriets processer og udfordrer branchens virksomheder med nye idéer?

Værdibyg er et brancheinitiativ, der samler hele byggeriets værdikæde for at sikre en værdiskabende byggeproces. I samarbejde med byggeriets virksomheder udvikler vi anbefalinger til byggeriets processer gennem workshops og temamøder. Samtidig formidler vi løbende resultater fra Værdibygs vejledninger til byggeriets praktikere på tværs af fagligheder og forståelser – bl.a. gennem arrangementer, nyhedsbreve, hjemmeside og Linkedin.

Vi har mange aktiviteter i gang i Værdibyg, og derfor søger vi nu en studentermedhjælp til at hjælpe os med at løfte vores mange nye spændende udviklingsprojekter.

Arbejdsopgaver

Stillingen indeholder forskellige opgaver som understøtter vores mange aktiviteter.

Dine primære opgaver vil være:

  • Udarbejde og strukturere indhold til hjemmesider
  • Udsendelser af invitationer, mødeindkaldelser m.v.
  • Forberede workshops og klargøre materiale
  • Deltage i tilrettelæggelse og afholdelse af større events
  • Hjælpe med forskellige analyseopgaver

 

Hvem er du?


Vi forestiller os, at du er i gang med en uddannelse som ingeniør, arkitekt, bygningskonstruktør eller f.eks. en relevant uddannelse fra RUC. Du er initiativrig, hjælpsom og god til at løse mange typer opgaver. Du arbejder struktureret, er god til at formulere dig skriftligt og har også gerne kendskab til IT og hjemmesideløsninger.

Stillingen som studentermedhjælper er som udgangspunkt på 10-15 timer om ugen, men vi er selvfølgelig fleksible omkring eksamensperioder. Du skal mindst have et år tilbage af dit studie.

 

Lidt om Værdibyg


Værdibyg arbejder med udvikling af byggeriets processer og udgiver råd og vejledninger til byggeriets praktikere. Samtidig arbejder vi målrettet med at indsamle nyeste viden og trends inden for bæredygtighed, digitalisering, samarbejdsprocesser m.m., og udfordrer ved at spille det tilbage til branchen. Som en del af Værdibyg, vil du komme i kontakt med mange af byggeriets praktikere og styrke din viden om byggeriets organisering, aktører og processer.

Værdibygs sekretariat på fem personer er placeret som del af Bygherreforeningens sekretariat, og du vil derfor blive en del af et samlet team på omkring 20 personer. Derfor vil du med tiden også kunne komme til at løse opgaver for Bygherreforeningen.

Vi kan tilbyde fleksible arbejdsforhold i gode rammer centralt i København, alsidige og udviklende opgaver samt søde kolleger.

 


Send din ansøgning


Lyder det som noget for dig, må du gerne sende en begrundet ansøgning med CV til info@vaerdibyg.dk. Du må gerne kort synliggøre, hvordan dit studie og Værdibygs arbejde hænger godt sammen. Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. Ansøgningsfristen er den 5. januar kl. 12, men ansøgninger behandles løbende. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte sekretariatsleder Rolf Simonsen på 3347 6671 eller rs@vaerdibyg.dk.

Flere nyheder

Værdibyg søger projektleder til udvikling af byggeriet

/
Værdibyg søger en projektleder med kendskab til byggeriets ...

Værdibyg søger hjælpsom og analytisk studentermedhjælper

/
Værdibyg søger en studentermedhjælper, der kan væ...
Værdibyg Lean Construction

Forener styrkerne: Lean Construction-DK og Værdibyg fusionerer

/
Foreningen Lean Construction-DK slår sig sammen med brancheinitiativet Væ...

Samarbejdspartnere