Værdibyg efterlyser demonstrations-projekter

Har du en idé til et projekt eller et koncept, du gerne vil undersøge på et konkret byggeprojekt? Værdibyg er klar til at hjælpe med projekt og formidling.

Værdibyg har for nylig udsendt publikationen ”Den Hjælpende Hånd”. Her tager vi afsæt i Enemærke & Petersens demonstrationsprojekt af samme navn og ser på, hvorfor og hvordan virksomheder kan gøre ventetid til arbejdstid. Samarbejdet har givet os blod på tanden i forhold til at arbejde tættere sammen med branchen om konkrete projekter, der understøtter udviklingen af byggeriets processer indefra og ud.

Derfor er vi nu på udkig efter projekter og/eller virksomheder, der har nye ideer, initiativer eller koncepter, som de ønsker at undersøge på konkrete byggeprojekter – og som de er villige til at dele med resten af branchen.

”Én ting er de vejledninger og anbefalinger Værdibyg udgiver med involvering og opbakning fra hele branchen. Her diskuterer vi nogle større problemområder og kommer med råd til, hvordan vi sammen i byggeriet kan løsne op for det og finde fælles løsninger. Noget andet er de mange små ideer og initiativer, der sker ude i virksomhederne og på projekterne hver eneste dag. Mange af dem har potentiale til at hjælpe og gøre gavn bredere i byggeriet. Derfor vil vi gerne agere fødselshjælper og få de ideer ud i verden, så flere kan få glæde af dem.” siger Rolf Simonsen, programdirektør i Værdibyg.

Det får I ud af samarbejdet

Når I indgår et samarbejde med Værdibyg om et demonstrationsprojekt, vil et typisk forløb være, at vi sammen sætter os ned og afklarer fokusområde og opstiller målsætninger for projektet. Herefter prøver I konceptet eller det nye initiativ af på et konkret byggeprojekt. Værdibyg følger projektet undervejs i løbende dialog med projektets aktører og kan f.eks. bidrage med interviews af relevante aktører, evalueringer, observationer og indsamling og behandling af forskellige typer af data.

Efter at projektet er afsluttet, samler vi sammen op på de indhentede erfaringer og formidler ideen, resultater og erfaringer bredt i byggebranchen. Formidlingsformerne vil typisk være en form for publikation – fx en case-beskrivelse eller en vejledning, eller noget midt imellem. Desuden formidler Værdibyg selvfølgelig den indhentede viden til hele branchen på egne platforme og om muligt i eksterne medier, så flest muligt får glæde af den.

Kontakt os

Hvis du er interesseret i at diskutere en idé til et muligt demonstrationsprojekt med os, så kontakt Rolf Simonsen for videre dialog.

Rolf Simonsen, programdirektør

Telefon: (+45) 2244 1240

Mail: rs@bygherreforeningen.dk

Flere nyheder

Jonathan Weimar

Ny digital udgivelse viser, hvordan du plukker de lavthængende grønne frugter i byggeriet

/
Ny digital udgivelse om bæredygtighedstiltag giver konkrete eksempler og ...
BæredygtighedsambassadørJonathan Grevsen

Håndværkerne skal være med til at løfte den bæredygtige indsats

/
Værdibyg og Aarsleff udvikler og afprøver et nyt ...
Lancering af Værdibygs vejledning "Bæredygtighedsledelse".Jonathan Grevsen

Årsrapport 2023

/
Værdibygs årsrapport 2023 er nu tilgængelig. Her får ...

Værdibyg er et samarbejde mellem:

Ja tak - send mig Værdibygs nyhedsbrev

Få den nyeste viden fra Værdibyg direkte i din indbakke