Stem nu på din favorit til Procesprisen 2024!
Du kan nu være med til at bestemme, hvem af finalisterne, der skal vinde Procesprisen 2024.
Procesprisen gives til en organisation, et samarbejde eller et projekt, der i særlig grad har bidraget til at udvikle samarbejde og arbejdsprocesser inden for byggeriet.
Afstemningen er afsluttet! Afstemningen løb til og med torsdag den 10. oktober 2024.
De tre finalister til Procesprisen 2024 er:
Bæredygtigt og Cirkulært Byggeri
Region Hovedstaden
Region Hovedstaden har udviklet et nyt setup for både forandrings- og innovationsledelse om bæredygtige løsninger i praksis. Denne indsats har samlet Region Hovedstadens roller som bygherre, råstofmyndighed og som regional udvikler i et fælles program, der også inddrager kommuner og andre relevante aktører.
Via Region Hovedstadens neutrale faciliterende rolle er det lykkedes at samle offentlige og private aktører i værdikæden om at samarbejde om løsninger, frem for at kaste ansvaret for cirkulære og bæredygtige løsninger rundt.
Cirkulære og bæredygtige løsninger bliver nu implementeret på Region Hovedstadens egne projekter. Fx indarbejdes bæredygtighed i udbud, og det undersøges, om bygninger kan helt eller delvist bevares frem for at blive revet ned. Når der skal nybygges, undersøges mulighederne for anvendelse af genbrugsmaterialer.
Produktionssystem – plan, data, samarbejde
Enemærke & Petersen A/S
Siden 2017 har E&P-teamet arbejdet med at udvikle og implementere et nyt produktionssystem med navnet: ”Byggeledelse 2.0 – Produktionssystem”. Det overordnede formål med produktionssystemet er at hæve produktiviteten i byggeprojekter ved systematisk at forbedre processerne med viden og erfaringer fra Lean Construction og den industrielle produktionsindustri.
Systemet er opbygget omkring 3 kerneelementer: Flow, Lederskab og Værdi.
Byggeledelse 2.0 – Produktionssystemet står på skuldrende af årtiers udvikling og giver en ny systematisk tilgang til byggeproduktion med veldokumenterede effekter.
Mini CO2 etagehuset – DIGITAL
Partnerskab mellem Realdania By & Byg, Vilhelm Lauritzen Architects, HD Lab og MT Højgaard Danmark A/S
Mini CO2 etagehuset – DIGITAL er et digitalt samarbejdsprojekt, hvor en række fælles digitale værktøjer benyttes via en IPD (Integrated Project Delivery) samarbejdskontrakt mellem rådgiver, bygherre og entreprenør.
Formålet er at fremme det samlede kvalitetsniveau for projektet fra idé til drift på et forsøgsbyggeri i 5 etager på ca. 600 m2. Projektteamet viser via udbredt integration og digitale løsninger i processer en samlet løsning på byggeriets hovedproces. Et digitalt produktionsgrundlag.
En væsentlig del af processen involverer et opbrud med de klassiske grænseflader mellem de involverede aktører. Det ses blandt andet ved den integrerede samarbejdsmodel, hvor entreprenøren, underentreprenørerne og producenterne inviteres ind i de indledende designprocesser, med bygherre og rådgiver, for at etablere et tidligt ejerskab og samtidigt bidrage med praksisviden.
Stem på ét af de tre projekter her:
Afstemningen er afsluttet! Afstemningen løb til og med torsdag den 10. oktober 2024.
Du kan møde de tre inspirerende finalister ved et temamøde torsdag den 10. oktober. Læs mere her: Mød finalisterne
Vinderen af Procesprisen findes den 21. november ved årets Building Awards.
Juryen bag prisen består af:
- Sidse Buch, konsulent i BAT og direktør i Boligfonden Kuben
- Jesper Schat-Holm, partner og afdelingsleder, Wissenberg
- Malene Raagaard Møller, senior udviklingschef, NCC
- Søren Wandahl, professor ved Aarhus Universitet
- Morten Skaarup Jensen, seniorprojektleder Værdibyg/Lean Construction-DK
Lean Construction- DK Netværket har sammen med Boligfonden Kuben taget initiativ til Procesprisen, der uddeles på årets Building Awards.
Læs mere om Procesprisen her: Om Procesprisen
Om Boligfonden Kuben
Boligfonden Kuben arbejder for at fremme godt håndværk og nytænkning inden for byggeriet. Boligfonden Kuben bakker op om projekter, der skaber bæredygtige løsninger i både økonomisk, miljømæssig og social forstand. Nytænkning vægtes højt: Hellere en god idé for meget end én for lidt. Derfor stiller fonden kapital til rådighed for forskere, opfindere, studerende, iværksættere og andre inden for byggeriet.