I denne uge afholdt Værdibyg den sidste af fem workshops, der skal føre frem til en vejledning om selektiv nedrivning. Vejledningen lægger sig i forlængelse af ”Ressourcekortlægning” fra 2024 i sin bestræbelse på at beskrive, hvordan branchen bedst møder kravene og udnytter mulighederne i den nye bekendtgørelse om selektiv nedrivning.
Krav til nye processer, roller og dokumentation
Kravene om selektiv nedrivning går kort fortalt ud på, at større nedrivninger skal foretages, så materialer adskilles og sorteres med henblik på recirkulering, og at affald, der indeholder problematiske stoffer, udsorteres. Med bekendtgørelsen følger en række krav til nye processer, roller og dokumentation.
”Vores kommende vejledning har først og fremmest fokus på at forklare bygherrer, rådgivere og nedrivere, hvad de nye regler rent praktisk betyder. Og dernæst at optegne en god selektiv nedrivningsproces, der bedst muligt kan understøtte ”ånden i lovgivningen”; nemlig at opnå maksimal udnyttelse og recirkulering af de eksisterende materialer”, udtaler projektchef i Værdibyg, Nina Koch-Ørvad, som leder processen frem mod den nye vejledning.
Vejledningen udarbejdes med afsæt i en gruppe praktikeres viden og erfaring. Heriblandt Frederik Gade Lind, som er bæredygtighedskonsulent i entreprenørvirksomheden Enemærke & Petersen. Han ser potentialer i den nye lovgivning, selvom den stadig er forholdsvis ny og kun delvist afprøvet på konkrete projekter.
En mulighed for at flytte branchen
For Frederik Gade Lind er kravene om selektiv nedrivning en mulighed for at flytte branchen. Som et eksempel på det, nævner han et projekt, som Enemærke & Petersen har været involveret i. Det var omkring 400 rækkehuse i den almene boligforening Åhaven i Odense, der skulle nedrenoveres. Her havde man fået den idé, at vingeteglene, som var af høj kvalitet, skulle recirkuleres.
”Der var rigtig mange af dem – næsten 200.000 styk. Og så spurgte vi ganske enkelt nedriver: hvad koster det dig ekstra at tage det her pænt ned og pakke det på pallerammer?”, fortæller Frederik Gade Lind.
Den ekstra omkostning hentede man så hjem igen hos STARK i Odense, som gerne ville aftage vingeteglene. Fordi projektet kørte over en periode på fem år, var der mulighed for at tilpasse tidsplanen, så det kunne lade sig gøre, og det endte med at STARK aftog 155.000 vingetegl.
”Det har gjort, at vi nu kan tilbagekøbe nogle af dem gennem Stark med leverancesikkerhed og produktgaranti – i en eller anden udstrækning – til en facade ude i Nordhavn. Og den her form for markedsskabelse er for mig essensen af, de muligheder bekendtgørelsen åbner op for”, udtaler Frederik Gade Lind.
Bæredygtighedskonsulenten ser frem til, at det kun bliver lettere med den slags tiltag, når de fremover er indarbejdet i udbudsmaterialet, og man ikke skal gøre det på bagkant.
Potentialerne ved selektiv nedrivning
Frederik Gade Lind forklarer videre, at han godt ved, at der ikke er krav i bekendtgørelsen om, at materialer skal recirkuleres.
”Men der står, at vi skal belyse potentialerne. Og jeg tror bare, at dét kan være løftestangen til at skabe nogle varige forandringer i projekterne”, udtaler bæredygtighedskonsulenten.
Projektchef Nina Koch-Ørvad er enig i, at de nye krav om selektiv nedrivning kan sætte gang i flere overvejelser om mulighederne for recirkulering.
”Med selektiv nedrivning får vi også introduceret den standardiserede nedrivningsplan. Den giver en struktur og en systematisk tilgang til at kortlægge ressourcer og planlægge en nedrivningsproces med øje for potentialerne for genbrug og genanvendelse. Det tror jeg vil give flere bygherrer et solidt grundlag for at træffe oplyste beslutninger om mere genbrug og genanvendelse”, udtaler projektchefen.
Nedrivning flytter tættere ind i byggeprocessen
Begge er enige om, at der med bekendtgørelsen om selektiv nedrivning – og de politiske ønsker om at fremme genbrug og genanvendelse i byggeriet, som bekendtgørelsen er et udtryk for – indvarsles en ny byggeproces. Og det er en proces, hvor entreprenørens tilgang til nedriveren ændrer sig, mener Frederik Gade Lind.
”Du fjerner den der tilgang til nedriveren, som lyder: ’Du har den her pose penge, du har den her tidsramme, værsgo kør! Og så lander vi først på pladsen, når du er færdig’. Det er både på høje tid og helt afgørende, at vi begynder at se nedrivningsentreprisen som en mindst lige så værdifuld del af byggeprocessen som en tømrer- eller råhusentreprise”, udtaler Frederik Gade Lind.
Det synspunkt bakkes op af Nina Koch-Ørvad: ”Nedriverne spiller en meget mere central rolle, end de har gjort tidligere, fordi de er de første, der får de værdifulde, eksisterende ressourcer i hænderne. De flytter tættere på byggeprocessen, som nu næsten bliver vendt på hovedet”, afslutter projektchefen.
