Sådan får bæredygtighed en central plads i byggeprocessen

Vi lancerer nu den første vejledning i serien om ”Den bæredygtige byggeproces”, hvor vi stiller skarpt på bæredygtighedsprogrammet. Vær med den 20. juni og hør, hvordan et godt og operationelt bæredygtighedsprogram er med til at sikre, at bæredygtighed får en central plads i byggeprocessen.

Bæredygtighedsprogrammet er et dokument, som oversætter bygherrens overordnede vision til konkrete, operationelle målsætninger og krav ift. bæredygtighed for det aktuelle byggeprojekt. Værdibygs kommende vejledning præsenterer bl.a. en metode, som viser en vej til, hvordan et godt bæredygtighedsprogram udarbejdes. Til lanceringen præsenterer vi metoden og dykker ned i resten af vejledningens anbefalinger.

Alle er velkomne

Vejledningen henvender sig primært til bygherrer og bygherrerådgivere, der udarbejder bæredygtighedsprogrammet i praksis. Men også projekterende og udførende kan få glæde af at deltage i lanceringsarrangementet.

Program

  • Velkomst v/ Rolf Simonsen, programdirektør i Værdibyg
  • Præsentation af vejledningen v/ Nina Koch-Ørvad, projektchef i Værdibyg
  • Praktiske perspektiver – udfordringer og potentialer ved bæredygtighedsprogrammet:
    • Gitte Gylling Hammershøj Olesen, markedsdirektør i Cowi
    • Christine Mosbech, Arkitekt MAA hos Vilhelm Lauritzen Arkitekter
    • Dorota Beres, Projektleder hos Bygningsstyrelsen
  • Netværk og fejring af vejledningen

Tilmelding

Deltagelse er gratis, og der er mulighed for at deltage både fysisk og online. Tilmeld dig her.

Flere nyheder

Bygherrens bæredygtighedstiltag.Værdibyg

Se eller gense oplæg om bygherrernes erfaring med "lavthængende" bæredygtighedstiltag

/
Få inspiration til bæredygtighedstiltag i byggeprojekter med oplæg ...
Jonathan Grevsen

Nyt netværk skal fremme udviklingen af den bæredygtige byggeproces

/
Gennem etableringen af Netværk om ledelse af den bæ...

Se eller gense Mød Forskerne: Helle Lohmann Rasmussen om drift til byg

/
Helle Lohmann Rasmussen fortalte om processerne for overførsel af ...

Værdibyg er et samarbejde mellem:

Ja tak - send mig Værdibygs nyhedsbrev

Få den nyeste viden fra Værdibyg direkte i din indbakke