Risikohåndtering af mere bæredygtige løsninger – måske er det slet ikke så svært?
En højere grad af genbrugte og nye materialer er uomgængelig, når byggeriet skal gennemgå en grøn omstilling. Men når man introducerer nye og uafprøvede løsninger, introducerer man også nye risici. Hvordan håndterer de forskellige parter i byggeprocessen den udfordring?
Til lanceringen af Værdibygs nye vejledning ”Risikohåndtering af mere bæredygtige løsninger” fik deltagerne en bygherres, en rådgivers og en entreprenørs perspektiver på risikohåndtering af nye mere bæredygtige materialer.
Der var oplæg fra Andreas Claus Hansen, ansvarlig for Risikostyring i Center for Byggeri hos Bygningsstyrelsen, Christina Fabricius, arkitekt og fagleder for bæredygtighed hos Pluskontoret Arkitekter og Morten Lauritsen, senior projekteringschef hos NCC.
Bæredygtighed aktualiserer behovet for risikohåndtering
Der var bred enighed blandt oplægsholderne om, at risikohåndtering er ikke en ny disciplin, men at det skal have ekstra opmærksomhed, når det kommer til bæredygtige løsninger.
”Risikohåndtering er ikke noget nyt. Bæredygtighedsløsninger er nyt. Bæredygtighedsløsninger kræver, at vidensniveauet stiger tidligere. Vi bliver nødt til at undersøge forskellige ting tidligt i processen, f.eks.kapacitet, geoteknik, byggetekniske analyser, markeds-research, jordbalance, klimafremskrivning, ressourcekortlægning osv.” udtalte Christina Fabricius.
Udvælg og prioriter de bæredygtige tiltag
En væsentlig pointe fra Morten Lauritsen var, at entreprenører i høj grad tager udgangspunkt i deres erfaring med et materiale eller en løsning, både når der skal projekteres og udføres. Men det kommer man i sagens natur til kort med ift. de nye og uafprøvede løsninger. En tilgang til at få erfaringer for entreprenøren har været at afprøve nye løsninger i mindre risikobetonede områder, som udvælges i samråd med bygherre.
”F.eks. kan udvalgte vægge, som er let tilgængelige i stueetagen, udføres i et nyt og uafprøvet materiale, fordi den samlede risiko er lille, da materialet relativt nemt kan udskiftes,” udtalte projekteringschefen, som også havde en klar opfordring til bygherrerne om at have fokus på det konkrete projekt:
”Lad nu være med kun at kigge på, hvad der er på allerøverste hylde. Spørg jer selv: ’Hvad har den konkrete bygning brug for?’ Fokusér på det”.
Det var der fuld opbakning til fra bygherreside:
”Man bør som bygherre fokusere på, hvad det er, der er vigtigt i lige netop dette projekt. Så man får stillet sine krav så skarpt som muligt. Og så kan man bedre holde fast i det som et væsentligt kvalitetsmål i projektet”, udtalte Andreas Claus Hansen.
Hav modet til at udfordre og blive udfordret
Som det blev nævnt flere gange i løbet af lanceringen, ligger den største risiko ved bæredygtigt byggeri i ikke at gøre noget.
”Hvis jeg tror på, at markedet stiller krav til bæredygtighed i fremtiden, er det mindre risikofyldt at bygge med mere bæredygtige løsninger, fordi der skabes langsigtet værdi i vores byggeri,” udtalte Andreas Claus Hansen.
Men ifølge Andreas Claus Hansen kræver det af rådgiverne, at de tør udfordre bygherren:
”Vi synes selv, at vi har gode ideer, men vi har brug for at blive udfordret. Nogle gange kommer vi med en løs ide, men hvis ingen tager fat i den, så ender man med noget uhensigtsmæssigt”.
Og den rolle er rådgiverne ifølge Christina Fabricius nødt til at have modet til at indtage:
”Man skal turde foreslå noget, selvom det er forbundet med risici. Så må man i fællesskab finde ud af, om det er realistisk”.
Slående enighed
Dagens moderator, projektchef i Værdibyg, Nina Koch-Ørvad var fortrøstningsfuld ovenpå oplæggene. Især fandt hun det slående, at alle egentlig var enige om, hvad der skal til for at nedbryde de risikobarrierer, som Værdibyg tidligere har identificeret, og som ofte står i vejen for at bygge med mere bæredygtige byggematerialer.
”Måske er det ikke så svært endda at håndtere de risici, der følger med de nye mere bæredygtige løsninger. Det kræver, at man har en struktureret tilgang og en god dialog tidligt i projektet,” opsummerede Nina Koch-Ørvad.