Vejledningen giver gode råd til at gennemføre en ressourcekortlægning, der bidrager til at flere materialer genbruges og genanvendes i byggeriet efter en selektiv nedrivning. Det medfølgende værktøj guider dig gennem hvert trin i processen og de mulige scenarier for recirkulering af materialerne.
2024
26
Pr. 1. juli 2025 er der krav om selektiv nedrivning, hvor materialer adskilles og sorteres under nænsom nedtagning, så der kan opnås maksimal genbrug og recirkulering. Her spiller ressourcekortlægningen en central rolle, ved at kortlægge materialerne (ressourcerne) i en bygning og undersøge mulighederne for at genbruge, genanvende eller upcycle dem.
Værktøj til ressourcekortlægning
Som supplement til vejledningen findes der et digitalt værktøj, der guider dig gennem alle trin i processen. I værktøjet kan du finde hjælp til hvordan en ressourcekortlægning planlægges, gennemføres og anvendes, så den bedst muligt understøtter recirkulering af ressourcer i byggeriet:
Værktøj til Ressourcekortlægning
Sammenfatning
Denne vejledning har til formål at vise vejen for, hvordan den gode ressourcekortlægning bidrager til at øge andelen af ressourcer, der genbruges og genanvendes i byggeriet. For selvom der er krav om, at en ressourcekortlægning skal udføres, så er det ikke et krav, at ressourcerne skal recirkuleres.
Vejledningen giver praktiske anvisninger til, hvordan en ressourcekortlægning planlægges og udføres, så resultater og viden fra kortlægningen kan bringes i spil i byggeprocessen. Dermed bidrager ressourcekortlægningen til, at de identificerede ressourcer (byggematerialer) kan genindbygges. Desuden giver vejledningen en trin-for-trin guide til at tage stilling til de mulige ”afsætningsscenarier” for ressourcerne:
- Bygherre aftager selv materialerne i et nyt projekt
- Bygherre afsætter ressourcerne til andre (genbrugsmarked, nedriver eller direkte til anden bygherre)
Vejledningen indeholder:
- En kort gennemgang af reglerne vedr. selektiv nedrivning, herunder kravet til udarbejdelse af ressourcekortlægning.
- En præsentation af, hvad hhv. en ressourcescreening og ressourcekortlægning typisk omfatter, og hvordan de udføres.
- En række anbefalinger til, hvordan en ressourcekortlægnings resultater kan sættes i spil for at understøtte beslutninger om at genbruge eller genanvende ressourcer.
- Overvejelser ift. planlægning af ressourcekortlægningen for at sikre samspil mellem et nedrivningsprojekt og et nybyggeri-projekt, hvor ressourcer skal genindbygges.
Fakta om denne vejledning
Hvem henvender vejledningen sig til?
Vejledningens målgruppe er primært bygherrer, der står overfor at skulle planlægge og igangsætte et nedrivningsprojekt – uanset om det er en fuld nedrivning eller som en del af en større renovering – og som gerne vil anvende ressourcekortlægningen aktivt til at genbruge og genanvende ressourcer fra nedrivningen.
Vejledningen er også relevant for de rådgivere, nedrivere og andre aktører, som er en del af ressourcekortlægningsprocessen.
Det får du ud af vejledningen
Vejledningen giver parterne i et nedrivningsprojekt hjælp til at overholde lovkravene i Bekendtgørelse om håndtering af affald og materialer fra bygge- og nedrivningsarbejde. Samtidig viser vejledningen vejen til at gå skridtet videre og få fuldt udbytte af ressourcekortlægningens muligheder. Vejledningen suppleres af et værktøj, der guider dig gennem hvert trin i processen og de mulige scenarier for recirkulering af materialerne.
Baggrund
Med bekendtgørelsen om selektiv nedrivning af byggerier over 250 m2, som trådte i kraft 1. juli 2025, er ressourcekortlægning blevet en særdeles aktuel aktivitet at få styr på. Ressourcekortlægning bidrager til øget cirkularitet i byggeriet ved at kortlægge materialerne (ressourcerne) i en bygning og undersøge mulighederne for at genbrug, genanvendelse, upcycling, mv. Men erfaringen viser, at mange ressourcekortlægninger udføres for overfladisk, uens, usystematisk og uden skelen til muligheder for adskillelse, afsætning m.v. Og selvom der nu er krav til, at en ressourcekortlægning skal udføres, er der ingen krav til, at ressourcerne skal genbruges eller genanvendes.
Kompetencegruppe og redaktion
Vejledningen bygger på fire workshops med deltagere fra hele værdikæden, der har særlig viden og praktisk erfaring med emnet og problemstillingen.
Udarbejdelsen er fulgt af følgende kompetencegruppe:
Bygherreforeningen
Anja Bilov (Aarhus Kommune)
Erik Krogh Lauritzen (Region Hovedstaden)
Jesper T. Saabye Christensen (Aarhus Kommune)
Lars Peter Jakobsen (Skive Kommune)
Martin Juul Hansen (Skive Kommune)
Martin Mark Nielsen (NOPI Aps)
Sara Fredhave (Københavns Ejendomme)
Danske Arkitektvirksomheder
Clara Kirstine Simonsen (Lendager)
Esben Thorlacius (Over Byen Arkitekter)
Frederikke Le Nissen (Sweco Danmark)
Henrik Dixen Dausell (LYTT Architecture)
Lene Damsbo Brix (Circue)
DI Byggeri
Daniel Andersen (Kingo Karlsen A/S)
Julie Andersen (LH Hockerup)
Kasper Sørensen (Søndergaard A/S)
Linette Bodilsen (Tscherning)
Marie Kirstine Pilegaard (P. Olesen A/S)
Rebekka Stender-Ilsøe (LH Hockerup)
Foreningen af Rådgivende Ingeniører
Dorte Jørgensen (NIRAS)
Emil Bille (Bøgh & Helstrup)
Filip Lau (COWI)
Helene Gaarn (Dominia A/S)
Katrine Hauge Smith (WSP Danmark)
Rasmus Krag (Artelia A/S)
Thomas Andersen (Holmsgaard)
Konstruktørforeningen
Frederik Gade Lind (Enemærke & Petersen)
Katrine Gulddahl (NCC Danmark A/S)
Malene Elmbæk (Via University College)
Andet
Tim Tolman (Milva)
Pennefører og faglig konsulent: Niels Trap (TRE ingeniører)
Redaktion: Nina Koch-Ørvad og Mette Skouenborg (Værdibyg)
