Denne vejledning giver en introduktion til udbud med forhandling som udbudsform i bygge- og anlægsprojekter. Vejledningen præsenterer metoder og værktøjer til at gennemføre forhandlinger professionelt og struktureret, så både bygherrer og tilbudsgivere får størst muligt udbytte af processen.
2018
23
Udbud med forhandling er en udbudsform, der giver mulighed for dialog mellem ordregiver og tilbudsgivere i selve udbudsprocessen. Denne form for udbud skaber rammer for at afdække risici og usikkerhed i projektet før det endelige tilbud afgives, hvilket kan resultere i bedre projekter med højere kvalitet og større budgetsikkerhed.
I modsætning til traditionelle udbud, hvor tilbud afgives uden dialog, giver udbud med forhandling mulighed for at afklare uklarheder, justere projektet og spørge ind til tilbud og udbudsmaterialet gennem struktureret dialog. Forhandlingerne kan omfatte både tekniske, økonomiske og juridiske forhold, hvilket giver alle parter mulighed for at bidrage med deres ekspertise.
Udbudsformen kræver en velplanlagt proces og tydelige spilleregler, men kan til gengæld resultere i bedre tilbud og mere værdiskabende projekter.
Bilag
Hent bilag til vejledningen
Sammenfatning
Vejledningen giver konkrete anvisninger på, hvordan udbud med forhandling planlægges og gennemføres effektivt. Den beskriver de juridiske rammer for udbudsformen og præsenterer best practice for forhandlingsprocessen. Gennem praktiske eksempler og skabeloner får læseren værktøjer til at strukturere forhandlinger, dokumentere processen og sikre ligebehandling af tilbudsgivere. Vejledningen behandler også særlige opmærksomhedspunkter som fortrolighed, forhandlingsstrategi og evaluering af tilbud efter forhandling. Der gives desuden råd om, hvornår udbud med forhandling er særligt velegnet som udbudsform.
Vejledningen indeholder:
- Juridiske rammer for udbud med forhandling
- Planlægning af forhandlingsprocessen
- Strukturering af forhandlingsmøder
- Forhandlingsstrategi og -teknik
- Dokumentation og procesgennemsigtighed
- Fortrolighed og informationshåndtering
- Evaluering efter forhandling
- Eksempler på forhandlingstemaer
- Skabeloner til forhandlingsprocessen
- Tjekliste for gennemførelse
Fakta om denne vejledning
Denne vejledning er udarbejdet og udgivet af brancheinitiativet Værdibyg med støtte fra Realdania.
