Favoritter (0)

      Du har ingen favoritter

Rapport

Lean Construction DK netværket

Lean i Renoveringsprojekter

Renoveringsprojekter kan være komplekse og uforudsigelige. Det stiller særlige krav til samarbejdet, planlægningen og styring af projektet. Ud fra en helhedstænkning undersøger dette udviklingsprojekt hvordan lean og et øget samarbejde kan styrke den samlede værdiskabelse, hos projektteamet (bygherre, rådgivere og entreprenør) og hos byggeledelsen (hovedentreprenør og fagentreprenør). I rapporten er beskrevet fem indsatsspor med analyse, indsatser og de endelige resultater.

2021

54

Demonstrationsprojekt med fem indsatsspor

Udviklingsprojektet Lean i Renoveringsprojekter har gennemført et demonstrationsprojekt, hvor udviklingsprojektet har fulgt renoveringen af 124 rækkehuse over en 12 måneders periode. I forløbet er der arbejdet systematisk med data for at følge udviklingen over tid. Gennem potentialemålinger, samarbejdsmålinger og interviews har projektet fået indblik i, hvad projektdeltagerne efterspørger af procesforbedringer med henblik på at forbedre effektivitet, kvalitet og samarbejde. Målinger har således været en gennemgående metode til at følge udviklingen. Målingernes resultater har også været udgangspunktet i udviklingsprojektets valg af STAR-modellen. STAR-modellen er anvendt som gennemgående metode til valg af indsatser. Med baggrund i målingers resultater har analyser ført frem til hvilke metoder og værktøjer, der skal anvendes for at forbedre den nuværende situation.

Da demonstrationsprojektet begyndte at følge renoveringsprojektet i juni 2020, havde renoveringen allerede være i gang i tre år. Forskellige opfattelser af projektet havde på det tidspunkt ført til uenigheder mellem bygherre, rådgivere og hovedentreprenør. Uenighederne resulterede i manglende beslutninger, der havde en afsmittende effekt på fremdriften af renoveringsprojektet. Godt samarbejde var afløst af manglende tillid og beskyldninger.

Få et gratis fysisk eksemplar

Få tilsendt et fysisk eksemplar af rapporten Lean i Renoveringsprojekter gratis hos Grundejernes Investeringsfond ved at følge dette link.