Denne vejledning beskriver, hvordan LCA-beregninger kan anvendes som beslutningsværktøj gennem hele byggeprocessen. Med afsæt i praktikeres gode råd og anbefalinger udfoldes LCA-processens indhold, begreber og aktiviteter for at understøtte et så lavt CO2-aftryk, som et byggeprojekts rammer muliggør.
2023
44
Med bygningsreglementets krav om LCA-beregninger og CO2-grænseværdier er der skabt et nyt paradigme i dansk byggeri, hvor klimapåvirkning bliver et centralt beslutningsparameter. LCA-processen handler om at gøre livscyklusvurderinger til et aktivt værktøj for beslutninger gennem hele byggeprojektet – ikke blot en efterfølgende dokumentation.
Vejledningen introducerer en struktureret tilgang, hvor LCA-beregninger anvendes iterativt fra de tidlige faser til det færdige byggeri. Dette sikrer, at beslutninger om design, materialer og konstruktionsmetoder træffes med viden om deres klimapåvirkning, så CO2-udledning bliver en parameter på lige fod med pris, tid og kvalitet.
Gennem praktiske eksempler og anbefalinger fra erfarne praktikere viser vejledningen, hvordan LCA kan integreres i eksisterende arbejdsgange uden at skabe unødig kompleksitet. Fokus er på at skabe værdi gennem informerede beslutninger, der balancerer klimahensyn med projektets øvrige krav.
Bilag
Hent bilag til vejledningen
Sammenfatning
Vejledningen præsenterer en faseopdelt tilgang til integration af LCA i byggeprocessen, fra program til udførelse. Den beskriver konkrete opgaver, roller og ansvarsfordeling for alle involverede parter samt hvordan LCA-beregninger kan anvendes til at træffe bedre beslutninger om design og materialevalg. Gennem introduktion af forskellige beregnings- og analysetyper får læseren redskaber til at arbejde med LCA på det rette detaljeringsniveau i hver fase. Vejledningen behandler også samspillet mellem LCA-rådgiver og øvrige aktører samt hvordan man sikrer, at CO2-reduktioner realiseres i praksis. Der gives konkrete eksempler på, hvordan ambitiøse CO2-mål kan nås gennem systematisk arbejde med LCA som beslutningsværktøj.
Vejledningen indeholder:
- Introduktion til LCA-processen og centrale begreber
- Faseopdelt gennemgang fra program til udførelse
- Roller og ansvar for alle projektparter
- Forskellige beregnings- og analysetyper
- CO2-budget og løbende opfølgning
- Metoder til variantsammenligning
- Integration med øvrig projektering
- Værktøjer til beslutningsstøtte
- Kommunikation af LCA-resultater
- Eksempler på succesfulde projekter
- Praktiske tips fra erfarne praktikere
- Skabeloner til rådgiveraftaler
Fakta om denne vejledning
Denne vejledning er udarbejdet og udgivet af brancheinitiativet Værdibyg med støtte fra brancheorganisationerne bag Værdibyg og Realdania.
Hvem henvender vejledningen sig til?
Vejledningen henvender sig til alle praktikere, som har en rolle i at gennemføre eller bidrage til LCA-processen. Dette omfatter bygherrer, der skal stille krav og træffe beslutninger baseret på LCA-resultater, samt projektledere og udviklere, der skal integrere LCA i projektets processer. Rådgivere inden for alle fagområder finder vejledning i, hvordan de bidrager til processen, mens entreprenører og underentreprenører får indsigt i, hvordan deres valg påvirker det samlede CO2-regnskab. Leverandører og producenter kan også have gavn af at forstå, hvordan deres data anvendes i LCA-processen.
Det får du ud af vejledningen
Med vejledningen får du en klar forståelse af, hvordan LCA kan anvendes som et aktivt beslutningsværktøj frem for blot dokumentation. Du lærer at etablere og følge op på CO2-budgetter, så klimamål realiseres gennem hele projektet. Vejledningen giver dig konkrete metoder til at sammenligne designvarianter og materialevalg ud fra deres klimapåvirkning, hvilket muliggør informerede beslutninger. Du får også værktøjer til at organisere samarbejdet omkring LCA, så alle parter bidrager konstruktivt til at minimere byggeriets CO2-aftryk. Gennem cases og eksempler ser du, hvordan andre projekter har arbejdet succesfuldt med LCA-processen og opnået markante CO2-reduktioner.
Baggrund
Fra januar 2023 blev det et lovkrav at udføre LCA-beregninger og overholde CO2-grænseværdier for nybyggeri. Dette markerer et skift, hvor klimapåvirkning går fra at være en frivillig ambition til et regulatorisk krav på linje med energikrav. Samtidig viser erfaringer, at de projekter, der opnår de bedste resultater, er dem, der arbejder aktivt med LCA gennem hele processen frem for at se det som en slutdokumentation.
Der har derfor været behov for vejledning i, hvordan LCA integreres som en naturlig del af byggeprocessen. Udfordringen har været at gøre de tekniske beregninger operationelle og værdiskabende for alle projektets parter, hvilket denne vejledning adresserer gennem konkrete anvisninger og eksempler.
Kompetencegruppe og redaktion
Følgende interviewpersoner har bidraget til vejledningen:
Amalie Nyholm (Molio/LCA Collect)
Anita Bech Nielsen (Pihl & Søn A/S)
Hans Rosenberg (Vilhelm Lauritzen Arkitekter)
Jens Kristian Nielsen Rønnest (Aalborg Kommune)
Kasper Benjamin Reimer Bjørkskov (Effekt)
Kirstine Brøgger Jensen (Danske Arkitektvirksomheder)
Mette Jensen (Aalborg Kommune)
Morten Buus (BUUS CONSULT)
Nel Jan Schipull (Vandkunsten)
Ninette M. Alto (Pihl & Søn A/S)
Simone Kongsbak (Smith Innovation)
Thilde Fruergaard Astrup (Videncenter om Bygningers
Klimapåvirkninger)
Thomas West (Aalborg Kommune)
Følgende kompetencegruppe har været involveret i udarbejdelsen af vejledningen gennem workshops:
Adriana Nitu (Taasinge Elementer)
Amdi Worm (Arkitema)
Anders Brønden (Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma)
Anders Strange Sørensen (Enemærke & Petersen A/S)
Andreas Sørensen (Rambøll)
Ann-Britt Vejlgaard (GXN)
Birte Møller Andersen (BMA konsulentrådgivning)
Bjørn Hove (TEKNIQ Arbejdsgiverne)
Carsten Wraae Jensen (BJERG Arkitektur A/S)
Christian Kofod (ROCKWOOL Danmark A/S)
Christine Collin (Sweco)
Christine Damlund (Cornelius Vöge)
David Eltang (Aarhus Kommune)
Dorota Beres (Bygningsstyrelsen)
Dzhanan Osman (Spangenberg og Madsen)
Emil Nielsen (EG A/S)
Emil Skaarup Schmidt (Danielsen Architecture)
Erling Maidstone (OL Gulve ApS)
Esther Bernhard Clemmensen (Schmidt Hammer Lassen architects)
Helen Glindvad Kristensen (Gladsaxe Kommune)
Helga Mathiassen (3F)
Ib Kjær Rodil (Nordstern)
Izabelle Laviny Lima Dantas (Wissenberg A/S)
Jacob Jawad (HK Byg Entreprise A/S)
Janni Holmquist (KEA – Københavns Erhvervsakademi)
Jens W. Ø. Larsen (DTU CAS Bygherre)
Jesper Salling Nielsen (Træsektionen / DI Byggeri)
Johan Rooijackers (SHL)
Jonas Duus Olsen (TRE)
Josephine Fürst (Nordstern)
Jaap Aanhaanen (COWI A/S)
Karolina Bäckman (GXN)
Kenneth Sigurdsson (Niras)
Kirstine Bendtsen (AKF)
Kristian Sørensen (Barfoed Group)
Lars Kyhl (Greve Kommune)
Liv Lyskjær (Emcon)
Louise Jakobsen (AFRY ApS)
Mads Worm (NEXT Uddannelse København)
Magnus Therkildsen (Sigma Estimates A/S)
Malene Holmsgaard (RUM)
Martin Bo Andersen (Jeudan Projekt & Service A/S)
Martin Oddershede (JJW Arkitekter)
Martin Rathjen (Cornelius Vöge)
Morten Lehmann (3F)
Morten Nielsen (James Hardie)
Naeema Kamal (Greve Kommune)
Nadia Sander Strange (Byggeriets Samfundsansvar)
Nicolai Mai Jørgensen (Arkitema)
Niels Toft (Sweco Architects)
Pernille Ohms (Rambøll)
Peter Noyé (NIRAS)
René Keller (Wexøe A/S)
Rikke Dahlgaard (Solstra Development)
Sara Føns Steffen (Rambøll)
Sofie Thanning (NIRAS)
Steen Uldall (DK ROOF)
Thomas Kolenda (EG A/S)
Faglig konsulent
Leonora Charlotte Malabi Eberhardt (COWI A/S)
Redaktion
Stephan P. Sander, Morten Skaarup Jensen og Nina Koch-Ørvad (Værdibyg)
Foto
Forside, s. 2, s. 18-19: Jonathan Grevsen
S. 11: Kontraframe
S. 5: Henning Larsen Architects, Rasmus Hjortshøj
Visualisering s. 26: Home.Earth, Vandkunsten og Effekt
Visualisering s. 36: Kjær & Richter
Layout
BGRAPHIC
