Favoritter (0)

      Du har ingen favoritter

Anden publikation

Forstå og håndter konflikter i byggeriet

Denne publikation giver byggeriets parter konkrete værktøjer til at forstå og håndtere konflikter, før de eskalerer. Ved at kende de fire konflikttyper: pseudo-, interesse-, struktur- og værdikonflikter – kan du bedre identificere konfliktens kerne og vælge den rette løsningsstrategi. Publikationen bygger på erfaringer fra branchen og giver praktiske redskaber til konfliktforebyggelse og -håndtering.

2023

20

Konflikter er uundgåelige i byggeprojekter, hvor mange forskellige parter skal samarbejde under tidspres og med komplekse opgaver. Det afgørende er ikke at undgå alle konflikter, men at kunne håndtere dem konstruktivt, før de udvikler sig til kostbare tvister. Denne publikation giver dig en forståelsesramme og konkrete værktøjer til at arbejde professionelt med konflikter.

Publikationen introducerer de fire grundlæggende konflikttyper, som hver kræver sin tilgang. Pseudokonflikter opstår ofte af misforståelser og kan løses gennem bedre kommunikation. Interessekonflikter handler om fordeling af ressourcer og kan håndteres gennem forhandling. Strukturkonflikter udspringer af uklare roller og rammer, mens værdikonflikter berører fundamentale overbevisninger og er de sværeste at løse.

Med konflikttrappen som model vises, hvordan konflikter eskalerer trin for trin – fra simple uoverensstemmelser til åben fjendtlighed. Tilsvarende præsenteres løsningstrappen, der viser vejen tilbage til konstruktivt samarbejde. Gennem cases fra danske byggeprojekter illustreres, hvordan konflikthåndtering kan gribes an i praksis.

Sammenfatning

Publikationen giver en introduktion til konfliktforståelse i byggeriet med fokus på praktisk anvendelse. Der præsenteres værktøjer som konflikttrappen og løsningstrappen, der hjælper med at identificere konfliktens stadie og vælge passende intervention. Der gives råd til, hvordan man skaber et fælles sprog om konflikter i projektorganisationen og etablerer procedurer for tidlig konfliktløsning. Særligt fokus er på at reagere på de første tegn på spændinger og betydningen af at være nysgerrig i sin kommunikation. Publikationen indeholder også en case fra et konfliktramt renoveringsprojekt, hvor systematisk arbejde med konflikthåndtering skabte markante forbedringer.

Publikationen indeholder:
  • Gode råd til at skabe fælles konfliktforståelse i byggeriet
  • De fire konflikttyper og deres kendetegn
  • Konflikttrappen – fra uoverensstemmelse til polarisering
  • Løsningstrappen – vejen tilbage til samarbejde
  • Metoder til at identificere konfliktens kerne
  • Case: Konflikthåndtering i renoveringsprojekt

Fakta om denne publikation

Publikationen er udarbejdet på baggrund af et temamøde afholdt af Værdibyg, hvor praktikere med særlig erfaring indenfor området præsenterede perspektiver og erfaringer relateret til forståelse og håndtering af konflikter på byggeprojekter. Denne publikation er baseret på disse oplæg og den efterfølgende diskussion blandt deltagerne. I publikationen er inddraget citater og pointer fra deltagerne i temamødet.

“Forstå og håndter konflikter i byggeriet” indgår i en serie om procesledelse i byggeriet. De øvrige publikationer er “Kender du typen? -Brug er persontypetest“, “Tillid i byggeprocessen” og “Styregrupper på byggeprojekter“. Udgivelsesserien er støttet af den filantropiske forening Realdania.

Hvem henvender publikationen sig til?

Publikationen henvender sig til alle, der arbejder med ledelse og samarbejde i byggeprojekte, hvor den bidrager med værktøjer til at etablere konfliktforebyggende strukturer og procedurer i deres projekter. Projektledere hos både rådgivere og entreprenører, samt håndværkerne på pladsen, kan lærer at identificere og håndtere konflikter i projektorganisationen og på byggepladsen, før de vokser sig store og rodfæstet.

Det får du ud af publikationen

Med vejledningen får du en forståelse for konfliktdynamikker i byggeprojekter og et fælles sprog til at tale om konflikter. Du lærer at genkende de fire konflikttyper og vælge den rette håndteringsstrategi for hver type. Konflikttrappen giver dig et værktøj til at vurdere, hvor alvorlig en konflikt er, og løsningstrappen viser konkrete skridt mod en løsning. Du får praktiske kommunikationsteknikker til at tale om svære emner uden at eskalere konflikten.

Baggrund

I byggeriet er det gode samarbejde afgørende for det vellykkede projekt. Men det er også uundgåeligt, at der løbende vil opstå konflikter. Byggeriets parter skal derfor blive bedre til at spotte potentielle konflikter, så de kan tages i opløbet. Når vi kender de forskellige typer konflikter, kan vi bedre håndtere dem før de ender med at koste de stridende parter store summer og tidsfristforlængelser.

Målet med denne publikation er, at flytte konflikthåndteringen fra advokaternes kontorer til projektkontoret og byggepladsen, hvor konflikterne kan løses hurtigere, billigere og med bevaret samarbejde.

Kompetencegruppe og redaktion

Oplægsholdere ved temamødet: 
Anne Buhl, mediator og konfliktmægler (Buhl Mediation)
Rikke Grendal, tidligere markedsansvarlig i Almene Boliger Østdanmark (CREO ARKITEKTER)

Redaktion: Vejledningen er samlet og udarbejdet af seniorprojektleder Mette Skouenborg (Værdibyg)

Projektfinansiering: Realdania

Billeder: Ricky John Molloy