Bygge- og anlægsprojekter er komplekse, og der er mange muligheder for, at projekter kører af sporet. Vurdering af risiko er en forudsætning for at træffe de rigtige beslutninger og skal være central del af både planlægning og styring af projektet, hvor alle parter skal bidrage.
Det rigtige grundlag for at håndtere risici i hele byggeprojektets tid er essentielt for at håndtere de uforudsete situationer, der altid vil opstå på byggeprojekter. Her er det vigtigt, at bygherre etablerer de rigtige rammer allerede tidligt, så alle er enige om hvordan risici håndteres, og ikke mindst hvem der håndterer dem.
Bilag
Hent bilag til vejledningen
Sammenfatning
Vejledningen sætter parterne i stand til at vurdere det nødvendige omfang af risikostyring for projektet og etablere en passende risikoorganisation. Risikostyringen involverer alle projektets parter, og samarbejdet om risikostyringen skal afstemmes internt i projektteamet og med projektets ejer eller styregruppe.
Vejledningen indeholder:
- Fastlæggelse af styringsprincipper og ambitionsniveau
- Udarbejdelse af risikopolitik og risikoplan
- Organisering af risikostyring med roller og ansvar
- Værktøjer til risikoworkshops og rapportering
- Risikoregister og risikomatrix
- Rapporteringsskabeloner til styregruppe
Fakta om denne vejledning
Denne vejledning er udarbejdet og udgivet af brancheinitiativet Værdibyg med støtte fra brancheorganisationerne bag Værdibyg og fra Realdania.
