Denne publikation beskriver forløbet, indsatser og resultater i udviklingsprojektet Effektiv byggeproduktion. Projektet har haft et målrettet fokus på at forbedre den produktion, der foregår på de danske byggepladser med en datadrevet adfærd, transparent planlægning og synligt lederskab som omdrejningspunkt.
2024
45
Gennem årtier har byggeriets produktivitet været et varmt emne. Det er en kompleks størrelse, men samtidig et område, hvor forbedringer slår stærkt igennem på mange parametre. En højere produktivitet giver kortere byggetid og dermed mindre CO2 udledning, men også en bedre indtjening for alle parter – ikke mindst for håndværkerne på byggepladserne, der oplever en større tilfredsstillelse, når bedre planlægning og eksekvering betyder at de ikke spilder tiden på at vente, afklare, hente m.v.
Effektiv byggeproduktion forbedrer planlægning og eksekvering. Men produktiviteten løser sig ikke bare lige – og byggeriet er også blevet mere komplekst med avancerede bygninger og flere parter og grænseflader i byggeprocesserne.
Publikationen her beskriver forløbet, indsatser og resultater i udviklingsprojektet ”Effektiv Byggeproduktion” og indeholder praksisbaserede anbefalinger og værktøjer til branchen og vejledning til en produktionssystemsforståelse med fokus på Flow, Lederskab og Værdiskabelse.
Som sammenfatning af tre gennemførte demonstrationsprojekter bygger publikationen på forskningsmæssige afrapporteringer fra Aarhus Universitet (vedlagt som bilag 10-12) samt interviews med deltagende parter og følgestudier på byggeprojekterne.
Publikationen er delt op i fire dele:
- Introduktion
- Find potentialerne på din byggesag
- Indsatser og effekt
- Resultat og evaluering
Fakta om projektet Effektiv byggeproduktion
- Udviklingsprojektet Effektiv Byggeproduktion blev drevet af PricewaterhouseCoopers – og fulgt og dokumenteret af Aarhus Universitet, Værdibyg (denne publikation) og Lean Construction-DK Netværket.
- Projektet er støttet af den filantropiske forening Realdania.
Tak til de tre entreprenørvirksomheder Adserballe & Knudsen A/S, Enemærke & Petersen A/S og NCC Danmark A/S, som hver især har stillet et byggeprojekt til rådighed for udviklingsprojektet.
Bilag
Hent bilag til publikationen
Video: Se præsentationer fra lanceringen
Herunder kan du se fire præsentationer fra lanceringsarrangementet for vejledningen:
Introduktion af vejledningen
Herunder kan du se Morten Skaarup Jensen, seniorprojektleder i Værdibyg, give en introduktion til vejledningen.
Forskerperspektiv på effektiv byggeproduktion
Herunder kan du se oplæg fra Søren Wandahl, professor, Aarhus Universitet.
Konsulentperspektiv på effektiv byggeproduktion
Herunder kan du se oplæg fra Hasse Neve, senior manager, PwC Danmark.
Praktikerperspektiv på effektiv byggeproduktion
Herunder kan du se oplæg fra Teddy Brøgger, projektchef, Enemærke & Petersen a/s.
Sammenfatning
Publikationen giver en systematisk gennemgang af, hvordan man skaber grundlaget for en effektiv byggeproduktion. Fra den indledende planlægning over organiseringen af byggepladsen til den daglige koordinering præsenteres metoder og værktøjer, der har vist sig effektive i praksis. Fokus er på at skabe flow i produktionen og minimere spild af tid og ressourcer.
Publikationen indeholder:
- Metoder og skabeloner til systematisk produktionsplanlægning
- Værktøjer til koordinering mellem fagentrepriser
- Anbefalinger til byggepladsindretning og logistik
- Principper for effektiv mødestruktur og kommunikation
- Tjeklister til opstartsmøder og koordinering
- Eksempler på succesfuld implementering fra praksis
Fakta om denne publikation
Denne publikation er udarbejdet og udgivet af brancheinitiativet Værdibyg med støtte fra brancheorganisationerne bag Værdibyg og PricewaterhouseCoopers, Aarhus Universitet og Lean Construction-DK Netværket. Projektet er støttet af den filantropiske forening Realdania.
Hvem henvender publikation sig til?
Vejledningen henvender sig primært til byggeledere, projektledere og entrepriseledere hos entreprenører og underentreprenører. Også bygherrer og deres rådgivere kan have gavn af vejledningen for at forstå, hvordan de bedst understøtter en effektiv byggeproduktion. Vejledningen er relevant for både store og små byggeprojekter samt både nybyggeri og renovering.
Det får du ud af publikationen
Ved at implementere vejledningens anbefalinger kan du opnå en mere strømlinet byggeproduktion med færre forstyrrelser og bedre udnyttelse af ressourcerne. Du får konkrete værktøjer til planlægning og koordinering, som kan reducere spildtid og øge produktiviteten på byggepladsen. Vejledningen hjælper med at etablere en struktureret tilgang til produktionsstyring.
Baggrund
Mange byggeprojekter lider under mangelfuld planlægning og koordinering, hvilket fører til forsinkelser, fordyrelser og kvalitetsproblemer. Undersøgelser viser, at op mod 30% af arbejdstiden på byggepladser går til spilde på grund af dårlig koordinering, ventetid og omarbejde. Denne vejledning adresserer disse udfordringer ved at tilbyde systematiske metoder til at skabe en mere effektiv byggeproduktion.
Kompetencegruppe og redaktion