Beslutningsprocessen i forbindelse med cirkulær nedrivning er kompleks, med mange ofte modsatrettede faktorer der skal afvejes. Når der både skal tages hensyn til social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed – og ikke mindst arbejdsmiljøet for dem der udfører nedrivningen – opstår der betydelige dilemmaer.
Vejledningen tilbyder nuanceringer og gode råd til, hvad beslutningstagere bør have med i deres overvejelser. Den kan dermed være en hjælp til at træffe velovervejede beslutninger i forbindelse med cirkulære nedrivningsprojekter.
Bilag
Hent bilag til vejledningen
Sammenfatning
Vejledningen gennemgår systematisk de tre mest centrale dilemmaer i cirkulær nedrivning. For hvert dilemma præsenteres de faktorer, der skal overvejes, samt tjeklister der kan understøtte beslutningsprocessen. Vejledningen bygger på erfaringer fra praktikere med solid erfaring inden for nedrivning.
Vejledningen indeholder:
- Overvejelser om valget mellem nedrivning og renovering
- Faktorer der påvirker bygningers bevaringsværdi
- Metoder til vurdering af materialers genbrugspotentiale
- Økonomiske aspekter ved cirkulær nedrivning
- Arbejdsmiljømæssige udfordringer ved selektiv nedrivning
- Gældende regelsæt for cirkulære nedrivninger
- Håndtering af affaldshåndtering og dokumentation
- Tjeklister til systematisk beslutningsstøtte
Fakta om denne vejledning
Denne vejledning er udarbejdet og udgivet af brancheinitiativet Værdibyg med støtte fra brancheorganisationerne bag Værdibyg og fra Grundejernes Investeringsfond.
