Byggeverdenen er fuld af paradokser
På den ene side leverer danske arkitekter, ingeniørrådgivere og entreprenører byggeri af verdensklasse. Vores bygningshåndværkere er gennemgående hamrende dygtige og arkitekterne har erobret den internationale scene.
På den anden side skranter kvaliteten alt for ofte. Selv om standarden er høj, bliver der afleveret byggerier med hårrejsende fejl og mangler. Selvom der er mange byggerier, der holder budgettet, er der lige så mange, der ikke gør, og omfanget af uforudsete udgifter er fordoblet på få år.
På den ene side er der fuld gang i byggepladserne og boligbyggeriet buldrer derudaf. Nye hoteller popper op som mælkebøtter i maj. Hospitaler, universiteter, museer udbygges og nybygges for mange milliarder.
På den anden side har de, der producerer byggerierne, svært ved at tjene penge på det. Topprofessionelle og ellers veldrevne storentreprenører kommer ud med blodrøde regnskaber efter tur. Antallet af arbejdsulykker er også fortsat på et uacceptabelt højt niveau.
Vi ved godt, hvordan vi kan gøre det bedre. Vi er blevet klogere på, hvordan vi kan trimme byggeprocessen og herved mindske spild, forbedre samarbejde og arbejdsmiljø. Vi ved nu, hvordan vi kan opnå et mere effektivt byggeri med kortere byggetid og færre fejl.
At det virker, er veldokumenteret i både forskning og praksis. Det er nemt at lære – og simpelt at bruge.
Alligevel er der alt for mange virksomheder, som ikke bruger den viden, vi har. Det er den primære årsag til, at byggeriet stadig ikke har formået at løfte sin produktivitet i samme grad som fremstillingsindustrien.
Og det er måske byggeriets største paradoks! Men hvad kan forklare det? Hvad er det for barrierer, der står i vejen for procesforbedringer i byggeriet? Og hvordan kan de overkommes?
Det har foreningen Lean Construction DK sat sig for at klarlægge – med støtte fra Boligfonden Kuben. Vi har simpelthen spurgt et udvalg af branchens professionelle – og sammenholdt deres svar med dansk og international forskning.
