Projektgranskning skal synliggøres som værdiskabende aktivitet

Granskning af projektmaterialet er en helt central del af de projekterendes ydelse – og en proces, der i allerhøjeste grad er med til at definere, om man får en god byggeproces.

”Det er en sammenhængende og systematisk gennemgang af projektet med henblik på at opdage og rette fejl, manglende sammenhænge og uhensigtsmæssige valg af løsninger”, fortæller seniorprojektleder Mette Skouenborg, som er projektleder på Værdibygs nye vejledning Projektgranskning.

Den nye vejledning, som bliver lanceret den 28. september, er blot én blandt flere, som relaterer sig til kvalitetssikring. Alene sidste år publicerede Værdibyg vejledningerne Kvalitetssikring, Projektgennemgang og Fagtilsyn. Og den store interesse for vejledningerne førte til etableringen af Netværk for Kvalitetssikring, som Værdibyg nu har drevet i et år.

Den store interesse overrasker ikke Mette Skouenborg.

”Kvalitetssikring berører stort set alle aktører i et byggeprojekt og har tilknyttede aktiviteter på tværs af alle byggeprocessens faser. Så kvalitetssikring er relevant for rigtig mange,” siger projektlederen.

Ufortjent dårligt ry

Mette Skouenborg oplever imidlertid, at der er et misforhold mellem den store interesse for kvalitetssikring og relaterede emner, og måden det generelt bliver set på i branchen.

Hun fortæller, at der under Værdibygs arbejde med vejledningerne falder ord fra de praktikere, der udfører kvalitetssikring i hverdagen, om, at deres arbejde ofte nedprioriteres, når tiden bliver knap hen mod en deadline.

”Der er en udbredt opfattelse af, at kvalitetssikring er omstændeligt og bureaukratisk. Og derfor bliver kvalitetssikringsaktiviteterne ikke tilstrækkeligt planlagt og får ikke allokeret de nødvendige ressourcer”, fortæller Mette Skouenborg.

Hun ser derfor de mange vejledninger om kvalitetssikring som et opgør med den misforståelse, at kvalitetssikring ikke skaber værdi.

”Vi vil gerne slå et slag for de gevinster, der er at hente ved god kvalitetssikring. Nemlig at de involverede parter undgår mange konflikter og ekstraudgifter, da fejl og mangler opdages ved skrivebordet og ikke på byggepladsen. Det er alt andet lige nemmere og billigere at rette en tegning end en færdig løsning,” forklarer Mette Skouenborg.

Synliggør værdien

Her er Frederikke Gludsted, Specialist i Bygningsstyrelsen, enig. Frederikke har gennem årene været drivkraft bag flere Værdibyg-vejledninger om Kvalitetssikring, og hun mener, at der er værdi at hente i arbejdet med kvalitetssikring, selvom det tager tid.

”Det tager tid at granske projekter, men den kommer godt tilbage. For det første medvirker det jo til at forebygge dyre fejl, og så giver det en fed dynamik at sidde i en gruppe, hvor man er ingeniører, arkitekter og entreprenører, der gransker sammen. Og så har jeg erfaret, at man lærer rigtigt meget af sine fejl. Det er indlysende godt, at de bliver opdaget i granskningen og ikke på byggepladsen”, siger Frederikke Gludsted.

Hun mener, at branchen generelt både skal blive bedre til at synliggøre den værdi, som kvalitetssikring skaber i projekterne, og til at signalere, at det er noget, man tager alvorligt.

”Når vi laver udbud, så skriver vi granskningsperioderne ind i tidsplanerne, for at vise, at vi synes, at det er vigtigt. Det gør det synligt for de øvre lag hos rådgivere og entreprenører, at vi som bygherre lægger vægt på projektgranskningen, når der er sat 10 dage af til det”, fortæller Frederikke Gludsted.

Opbakning fra ledelsen

Og det er afgørende med opbakning fra ledelsen, mener Peter Lindberg Christensen, Kvalitetschef & Projektleder i Arkitema og en anden af de praktikere, som har deltaget i udarbejdelsen af flere af Værdibygs vejledninger om kvalitetssikring.

”Det er vigtigt, at ledelsen bakker op om de beslutninger og tiltag, der tages og implementeres om f.eks. kvalitetssikring, og at de er villige til at afsætte de nødvendige ressourcer for at få indsatsen og tiltagene til at virke i de enkelte projekter.

Peter Lindberg Christensen fortæller, at han helt tilbage i 1986 fik afsat 25 pct. af sin tid til at udvikle tegnestuens daværende KS-Håndbog med tilhørende paradigmer og den efterfølgende nødvendige vedligeholdelse. I takt med at tegnestuen er vokset, arbejder han nu fuld tid med området i sin rolle som kvalitetschef. Og det er i høj grad for at udbrede denne holdning til hele byggebranchen, at Peter Lindberg Christensen har engageret sig i arbejdet med Værdibygs vejledninger om kvalitetssikring.

”Det lyder måske lidt flot, men jeg tror, at med den kompleksitet, som der i dag hersker i byggebranchen, er der behov for, at både bygherrer, rådgivere og entreprenører kan støtte sig til nogle vejledninger om specifikke emner – heriblandt kvalitetssikring – som kan hjælpe dem i det daglige arbejde. Jeg håber, at både de tidligere udsendte vejledninger og den kommende vejledning om projektgranskning kan være med til at løfte den samlede branches syn på – og indsats omkring – kvalitetssikring”, siger Peter Lindberg Christensen.

Granskningen skal styrke projektet og samarbejdet

Den nye vejledning har da også netop til formål at støtte branchen i at blive bedre til at prioritere granskningen som en værdiskabende aktivitet i projektforløbet. Målet har været at skabe en fælles forståelse af granskning mellem alle projektets parter og inspirere til gode granskningsforløb ved at trække på praksiserfaringer på tværs af byggeriet.

”Projektgranskning er beskrevet i YBL 18, men der står ikke noget om, hvordan det skal foregå. Derfor er det vigtigt med en vejledning, der kan skabe en fælles forståelse af, hvordan man gransker på tværs af branchen”, siger Frederikke Gludsted.

Frederikke Gludsted fortæller, at på trods af at ordet ”projektgranskning” kan få det til at gibbe i de fleste rådgivere, så ender de faktisk med at være glade for, at det er blevet prioriteret højt.

”Når rådgivere hører, at vi har et kvalitetsteam, så bliver de ofte lidt nervøse, og tænker måske, at de skal til eksamen. Der gør vi meget ud af at fortælle, at vi i bund og grund bare vil have så godt et projekt som muligt – og så lægger vi vægt på en god dialog til møderne. Det kan rådgiverne godt se værdien i, for i sidste ende sparer det jo os alle for tid og penge, at fejlene bliver fundet nu og ikke ude på pladsen,” udtaler Frederikke Gludsted.

Deltag i lanceringen

Mette Skouenborg ser frem til at præsentere vejledningens hovedpointer til lanceringen den 28. september, og så glæder hun sig også til, at vejledningen kommer ud at leve hos praktikerne.

”Som altid bestræber vi os på, at der følger direkte anvendeligt værktøj med vejledningen, så jeg ser særligt frem til, hvordan der bliver taget imod et nyt værktøj i form af en liste med granskningsspørgsmål, som man kan tilpasse sit eget konkrete projekt”, afslutter Mette Skouenborg.